S: Chikane at stoppe pengeindsamlinger

Justitsminister Lene Espersens ønske om at stoppe pengeindsamlinger på gaden får et hård medfart fra Socialdemokratiet, der kalder et ren og skær hetz mod folkelige, danske organisationer.

Socialdemokraterne kritiserer regeringen for først at skære i støtten til de største organisationer, for derefter at forhindre dem i at samle penge ind på gade. (Foto: Rasmus Kahlen © DR Bornholm)

Der er tale om ren og skær hetz mod folkelige, danske organisationer, når justitsminister Lene Espersen (K) vil sætte en stopper for pengeindsamlinger på gaden.Det mener Socialdemokraterne, der fremhæver, at organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke udfører meget vigtige opgaver for folk i Danmark og i udlandet.- Først skærer regeringen i støtten til de største folkelige organisationer og kræver, at de bliver mere selvfinansierede. Så får de ikke lov til at søge om oplysningsbevillinger. Nu vil Lene Espersen så også lukke en af de sidste muligheder for indsamling af penge til de nødlidende, siger socialdemokraten Mette Gjerskov, der er medlem af Folketingets Udenrigsudvalg.Stadig lovligt at stemme dørklokkerJustitsminister Lene Espersens oplæg til reglerne for pengeindsamling er primært rettet mod såkaldt gadehvervning, hvor indsamlerne personligt henvender sig til folk på gaden. Det betyder, at organisationer fortsat gerne må stemme dørklokker i private hjem.Det beroliger blandt andre Diabetesforeningen, der den 28. april igangsætter sin store landsindsamling for børn med sukkersyge.Indgrebet er primært rettet mod de foreninger og organisationer, der forsøger at få økonomiske bidrag ved at kontakte folk på gaden.

Facebook
Twitter