S i blasfemi-debat: Paragraffen gælder kun afbrænding af hellige skrifter

Socialdemokratiets retsordfører kunne ikke blive enig med dr.dk's brugere om, hvad den omstridte blasfemiparagraf egentlig forbyder.

Brænder man et eksemplar af Bibelen eller Koranen, kan det få konsekvenser i forbindelse med blasfemiparagraffen. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Regeringen vil undersøge, om Danmark skal lægge den omstridte blasfemiparagraf i graven.

Diskussionen dukker med jævne mellemrum op til overfladen og er igen aktuel, fordi PET har vurderet, at en afskaffelse af paragraffen vil øge terrortruslen mod Danmark.

Men hvordan skal man egentlig fortolke blasfemiparagraffen og dens brug i praksis? Det spørgsmål splittede Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, og Enhedslistens ordfører for kirke og livsanskuelse, Bruno Jerup, der deltog i en debat på dr.dk.

Ifølge Trine Bramsen forhindrer blasfemiparagraffen ikke folk i at gøre grin med religion. Hun baserer det på en vurdering fra Straffelovrådet, som i 2015 konkluderede, at blasfemiparagraffen ikke hindrer kritik af religion og religiøse dogmer, men at grænsen går ved afbrænding af hellige bøger som biblen og koranen.

- Blasfemiparagraffen har ingen betydning for udtalelser. Men alene for afbrænding af hellige skrifter i offentligheden, fastholder Trine Bramsen.

Retsordføreren lægger vægt på, at der er forskel på, om en bibel eller en koran brændes af i offentligheden eller eksempelvis i privaten.

Flere af brugerne på dr.dk er uenige og mener, at også udtalelser er omfattet af blasfemiparagraffen.

Blasfemiparagraffen er det populære navn for paragraf 140 i den danske straffelov, som i sin helhed lyder således:

”Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.”

Bruno Jerup fra Enhedslisten er også uenig med Trine Bramsen, han skriver:

- Blasfemiparagraffen skal afskaffes. Det er ikke korrekt, at den kun handler om afbrænding af hellige skrifter. De to gange, den er benyttet de sidste hundrede år, har ikke været i forbindelse med afbrænding af hellige skrifter.

Brugerne: Nej tak til paragraf

Enhedslistens ordfører mener i lighed med flertallet af brugerne på dr.dk, at blasfemiparagraffen skal skrottes.

- Naturligvis skal blasfemiparagraffen afskaffes. Den hører ikke hjemme i et liberalt og demokratisk samfund som vores. Den hindrer netop en fri og åben debat om religion, skriver Morten David Bartholdy.

Han bliver blandt andet bakket op af Johan F. Krarup, som skriver:

- Afskaf blasfemiparagraffen! For hvorfor skal religiøse mennesker nyde større beskyttelse imod at blive krænket end os, der ikke er religiøse?

Der er dog også brugere, som er enige med Trine Bramsen og mener, at paragraffen skal bevares.

- Selvom jeg er stor tilhænger af ytringsfrihed, synes jeg ikke, blasfemiparagraffen skal afskaffes. I dagens Danmark er det blevet tilladt at sige hvad som helst til hvem som helst, når som helst man lyster. Og det gælder ikke bare Hr og Fru Hansen, men også folkevalgte politikere og andre rollemodeller. Så jeg synes, det er helt fint at holde en snor, så ytringsfriheden ikke går helt bersærk. Frihed under ansvar, lyder det blandt andet i en kommentar.

Læs hele debatten om blasfemiparagraffen her:

Facebook
Twitter