S kræver Bent Jensen fyret

Socialdemokratiet kræver nu, at professor Bent Jensen bliver fyret som leder af Center for Koldkrigsforskning. Det sker fordi PET har kritiseret Bent Jensen for at bryde reglerne for tavshedspligt.

Professor Bent Jensen skal fyres fra posten som leder af Center for Koldkrigsforskning, mener Socialdemokratiet. (© DR)

Socialdemokratiet kræver professor Bent Jensen fyret som leder af Center for Koldkrigsforskning.

Det sker efter at PET har kritiseret Bent Jensen for at bryde reglerne om tavshedspligt, da han i en artikel i Jyllands-Posten anklagede journalist Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent.

PET truer med udelukkelse

PET truer samtidig Bent Jensen med udelukkelse, hvis det gentager sig.

Bent Jensen er leder af Center for Koldkrigsforskning, som er oprettet af regeringen og Dansk Folkeparti. Men den post skal tages fra ham, mener socialdemokraterne.

- Han har bevist at han ikke kan håndtere helt almindelig forskningsskik. Han må holde op. siger partiets forskningsordfører Rasmus Prehn til Radioavisen

Facebook
Twitter