S om opholdssteder der lejer af egen ledelse: Der skal ske noget

S og DF er bekymrede over, at mange opholdssteder lejer ejendomme af deres egen ledelse

Pernille Rosenkrantz-Theil kræver handling efter DR's afdækning. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Folketingets to største partier ser med alvor på, at det tilsyneladende er udbredt blandt socialpædagogiske opholdssteder at leje ejendomme af opholdsstedernes egne ledelser.

- Det betyder at den model der er, den fungerer ikke. Den åbner mulighed for noget svindel som vi ikke bryder os om, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er Socialdemokratiets socialordfører, til DR Nyheder.

DR har undersøgt 20 af de største private opholdssteder, der er drevet som virksomheder. 17 ud af de 20 lejer en eller flere ejendomme af egen leder, ejer eller nærtstående parter.

Det er ikke ulovligt at leje af sig selv, men da pengene til husleje og andre omkostninger på opholdsstederne i sidste ende bliver betalt af kommunerne, er der risiko for at den slags intern samhandel vil ende i misbrug af offentlige midler. Det konkluderer en ny rapport, som Socialministeriet bestilte, efter DR afdækkede en række kritisable forhold på en nordjysk opholdsstedskoncern.

- Det er meget alvorligt. Det er helt klart, at når man driver et opholdssted, så er der noget økonomi forbundet med det, men det skal jo ikke være sådan en forretning, man skal drive for at tjene en masse penge på udsatte og sårbare mennesker, siger Karin Nødgaard, der er socialordfører for Dansk Folkeparti.

S vil have reglerne ændret

- Enten skal have myndighederne til at rykke så tæt på, at vi ved at pengene ikke forsvinder et forkert sted hen, eller også skal man lave selve modellen om. Jeg er åben over for begge dele, jeg mener bare, der skal ske noget, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I løbet af efteråret har der været politiske forhandlinger om Socialtilsynene, herunder det økonomiske tilsyn med landets sociale tilbud, men partierne har ikke kunne opnå enighed.

Socialminister Mai Mercado siger, at hun var klar til at bruge 38 millioner kroner på at forstærke tilsynene.

- Jeg er bekendt med den udfordring, der bliver italesat i rapporten og havde også nogle ret klare og solide forslag til hvordan det kunne løses, og må jo bare konstatere, at det lykkedes ikke at få dem igennem i Folketinget, siger Mai Mercado til DR Nyheder.

Pernille Rosenkrantz-Theil bekræfter, at der lå penge på forhandlingsbordet, som hun ikke tog imod.

- Ministeren vil bruge penge på tilsynsdelen, men vil ikke styrke den lovgivning som tilsynet står på, med det resultat at tilsynet vil ikke kunne gøre mere, end de kan gøre i dag. Og det duer efter vores mening ikke. Der skal ikke lappeløsninger til på det her område. Der skal grundlæggende en anden struktur til, hvor vi skal have myndighederne langt længere ind over bordet end tilfældet er i dag.

DF: stadig plads til private

Dansk Folkeparti vil have mere gennemsigtighed på området.

- Det må ikke være en lukrativ forretning at man har et opholdssted. Men jeg vil også gerne slå fast at det er meget vigtigt at vi har en vekselvirkning mellem offentlige og private tilbud, siger Karin Nødgaard.

Socialministeren vil også sikre, at der stadig er plads til de private aktører på området.

-Det vigtigste for mig er kvaliteten og sikre at tilbuddene matcher borgerens behov. Og så må vi jo skabe gennemsigtigheden. Og jeg vil bare advare imod at skære alle private fra, for det er lige præcis i den vifte, hvori de private også indgår, at man faktisk formår at få specialiseret indsatsen tilstrækkeligt for borgerne, siger Mai Mercado.

Hvert år bruger kommunerne omkring 20 milliarder kroner på opholdssteder, døgninstitutioner og andre sociale tilbud, som Socialtilsynene fører tilsyn med.