Skrivehæfterne er slået op og koncentrationen til hos eleverne i 1.A på Hasle Skole i det vestlige Aarhus.

Nogle af eleverne er lige er mødt ind fra de tætbebyggede boligområder i nærheden: En del bor i højhusene bag skolen og andre har taget skolevejen fra områdets villakvarterer.

50 procent af eleverne på Hasle Skole har en ikke-vestlig baggrund end dansk, mens den anden halvdel bliver betegnet som etniske danskere.

Men sådan har det ikke altid været.

For få år siden var der flere etnisk danske forældre, der fravalgte Hasle Skole, fordi de var nervøse for et lavt fagligt niveau og et dårligt socialt fælleskab, når halvdelen af eleverne havde en anden etnisk oprindelse end dansk.

Max 30 procent ikke-vestlige i folkeskolerne

Bekymringen for, at den tendens ville føre til opdelte skoler med henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever var i 2018 så stor i Socialdemokratiet, at de gik til valg på en klar målsætning om, at ingen skoler må have mere end 30 procent elever med ikke-vestlig baggrund, uanset om de er ressourcesvage eller ressoruce stærke.

Men her to år efter Mette Frederiksen har indtaget statsministerposten er antallet af folkeskoler med over 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst på samme niveau, som da Socialdemokratiet lancerede sin ambition, viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet.

Coronapandemien får skylden for den stilstand, forklarer regeringen, men efter sommerferien vil der blive arbejdet benhårdt på, at der i 2030 ikke sidder over 30% elever med en ikke-vestlig baggrund i nogen klasselokaler, lyder meldingen fra regeringen.

En faglig og mangfoldig skole

Det ser skoleleder på Hasle Skole, Lone Grosen, dog ingen grund til:

- Jeg er ikke enig i den præmis, at 30 procent er et magisk tal.

- Lige nu har vi 50 procent, og det er rigtig godt for mangfoldigheden, og afspejler dem, der bor omkring skolen. Det er det vigtigste for mig, siger Lone Grosen.

På Hasle Skole har de heller ikke oplevet et fald i andelen af ikke-vestlige elever de sidste par år, den har derimod været nogenlunde konstant på de 50 procent.

Men selvom skolen stadig har den samme andel ikke-vestlige elever, så bliver skolen set som en succeshistorie, og de 30 procent er ikke nødvendigvis et succeskriterie for Lone Grosen.

Hun kigger mere på om skolen repræsentere sammensætningen i lokalområdet, og at skolen er gearet til at løfte det ansvar, forklarer hun:

- Jeg mener, at vi laver et godt skoletilbud. Det gælder jo om, at børnene både får en faglig ballast og kommer ud og kan være en del af et samfund, hvor alle jo ikke ligner hinanden. Det kan vi her på Hasle Skole.

Ifølge hende er det vigtigste, at det høje antal ikke-vestlige elever, ikke afholder både de ressourcestærke danske forældre og de ressourcestærke ikke-vestlige fra at søge mod skolen.

- Det er ikke min oplevelse, at den høje andel ikke-vestlige elever skræmmer de ressourcestærke forældre væk længere, siger hun. Tværtimod.

Ledelsen og lærerne på skolen har nemlig taget sagen i egen hånd, for at sætte en prop i, at især etnisk danske forældre fravalgte Hasle Skole og satte deres børn i et andets distrikts skole med færre ikke-vestlige elever.

Musikprofil og to lærer var del af opskriften

Lone Grosen peger på, at skolen har bejlet til mange ressourcestærke forældre, ved at oprette en musikprofil i samarbejde med Aarhus Musikskole. Musikken giver børnene et samlende kulturelt fællesskab, forklarer hun.

- Vi har også oparbejdet et stærkt samarbejde med dagtilbuddene, så børn og forældre får ro og tryghed ved skolen, inden de skal starte, siger Lone Grosen.

- Rent fagligt har vi haft stort fokus på, hvordan vi sørger for, at børnene bliver dygtigere - og det er vi lykkedes med.

- Vi har blandt andet lavet en tolærer-ordning gennem hele skoleforløbet op til niende klasse i dansk og matematik, så der er lidt mere tid med en voksen for det enkelte barn.

Ifølge Lone Grosen er det tiltag som disse, der har gjort, at skolens elevantal er steget fra 549 i 2015 til 727 i 2021. Så mens der kun var to spor på hvert klassetrin i 2008, opretter skolen nu fire spor til de nye 0. klasser efter sommerferien.

- Det betyder, at alle som bor i distriktet, går på skolen. Det har en stor betydning, at dem, der går i skole sammen, også er dem, der ser hinanden på gaden og leger på vejen, siger hun.

10, 30 eller 60 procent er ikke afgørende

Èn af Danmarks førende folkeskoleeksperter, Andreas Rasch-Christensen, fra VIA University College, peger også på, at det er de pædagogiske kompetencer, politikerne bør fokusere på, hvis man vil forbedre det faglige niveau.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er det nemlig ikke afgørende for hverken det faglige niveau eller risikoen for elevflugt fra skolen, om den har 10, 30 eller 60 procent elever med ikke-vestlig baggrund.

Det er desuden heller ikke et fagligt problem i sig selv, at der er en høj koncentration af etniske minoriteter, mener han. Det er ifølge forskeren først et problem, hvis ressourcestærke familier uanset baggrund begynder at hive deres børn ud af skolen.

Han fremhæver netop Hasle Skole som et godt eksempel på det.

Andreas Rasch-Christensen understreger, at det netop ikke vil gøre den store forskel på niveauet på Hasle Skole, hvis den blev pålagt at gå fra de nuværende 50 procent til de af regeringen ønskede max 30 procent.

- De 30 procent kan være et pejlemærke for, hvornår nogle danske forældre begynder at trække deres børn ud af en skole, men ikke for, hvordan eleverne udvikler sig fagligt, siger han.

- Det er fint at have de 30 procent som en politisk ambition til at sikre en vis blanding af elever. Det er godt socialt og integrationsmæssigt, men rent fagligt kan en skole med 60 procent understøtte deres elever udmærket.

Hasle Skoles samlede karaktergennemsnit for afgangseksamen er da også steget fra 5,4 i skoleåret 2013/2014 til 7,2 i 2018/2019, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Folkeskoleeksperten peger på, at et fagligt løft kræver, at skolerne får ressourcer til uddanne lærer i at undervise tosprogede elever.

- Uanset løsningen skal man sikre, at man har lærere, der er uddannet i at undervise tosprogede elever, og at man har gode rammer for skole-hjem-samarbejdet. Det er de pædagogiske kompetencer, der rykker eleverne, siger Andreas Rasch-Christensen.

- Det er det, vi kan se virker på blandt andet Hasle Skole, hvor der også er langt over 30 procent.

Hvordan vil man sikre under 30 procent?

Andreas Rasch-Christensen vurderer, at det bliver svært for politikerne at få planerne om, at ingen skoler må have over 30 procent elever med ikke-vestlig baggrund, ført ud i livet.

- Man kan godt sige; I den her kommune vil vi max have 30 procent, men hvordan vil man gøre det? Vil man 'busse' børn rundt til andre skoler langt væk, så render med ind i et etisk dilemma, fordi de fragtes væk fra deres bopæl, undrer han sig og fortsætter:

- Eller vil man ændre på skoledistrikterne? Så får man nogle sure forældre, og det er ikke populært op til et kommunalvalg. De skal være skarpe på, hvordan de vil realisere de 30 procent.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkender, at problematiken også rummer mange dillemaer.

- Og vi skal ha respekt for, at det også er vigtig at man går i sin lokale skole. At man også efter skoletid kan løbe rundt og lege med de kammerater, man har ovre fra skolen. Og det er præcis de balancer, vi skal have fundet, siger hun.

Men 30 procent tosprogede, så er der jo også 70 procent, der ikke er det. Så det er jo ikke fordi, man ikke møder andre dele af befolkningen. - Det er når, at man når op på de der 25-30 procent, at det begynder at knække. Så begynder elevgrundlaget på 70 procent at erodere. Så kommer man ind i nogle negative spiraler, hvor det så vokser, vokser og vokser, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjer:

- Og skolerne bliver så også meget opdelte i skolegården. Så selvom man egentlig har begge grupper tilstede, så holder man sig i hver sin side i skolegården.

Efter sommerferien vil hun indkalde Folketingets partier til de første møder om den fremtidige elevfordeling i folkeskolen.

- Der skal udvikles nogle redskaber. Vi skal have en rigtig tæt dialog med kommunerne, skolelederne og lærerne. Og det er sådan set næste skridt omkring det her, og så tror jeg stadig, vi kan nå det inden 2030, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvis der bliver indført et loft på 30 procent ikke-vestlige elever, vil det få betydning for Hasle Skole, vurderer skolelederen Lone Grosen.

- Det vil betyde, at vores elevtal daler, fordi nogle af børnene skal et andet sted hen, end der hvor de bor. Og det er svært at sige, hvad konsekvensen bliver, siger hun.

- Dét, jeg kan vide nu, er, at vi har nogle rigtig dygtige lærer og pædagoger til at tage sig lige præcist af de her elevgrupper på skolen.

- Så her bliver de altså dygtigere, også selvom vi har 50 procent med en ikke-vestlig baggrund, afslutter hun.