Et styrt på cyklen, på hesten eller en køleskabsdør i hoved. For de fleste danskere er en hjernerystelse ikke noget, der påvirker livet særlig meget. Men hvert år får 2500 danskere kroniske følger af en hjernerystelse.

Symptomerne er forskellige, men de fleste har konstant hovedpine, nakkesmerter, synsforstyrrelsen, balanceproblemer og svært ved at leve deres normale liv. Og mange må stoppe på arbejdet eller studiet.

Læger og neuropsykologer: Vi ved slet ikke nok

Man ved stort set ikke noget om, hvorfor nogle får kronisk hjernerystelse. På sygehuset tjekker lægerne patienten for, om de har slået hoved mere alvorligt end hjernerystelse.

Men derudover får de en folder om hjernerystelse i den ene hånd og en besked om at holde sig i ro i den anden, siger lægefaglig direktør på Hvidovre Hospital, Torben Steen Mogensen.

- Vi tjekker dem for indre blødninger, og hvis de ikke har det, så får de den her folder og en besked om at holde sig i ro. Simpelthen fordi, vi ikke ved bedre, siger han.

Og derfor er der behov for meget mere forskning, siger Torben Steen Mogensen. Både i forhold til at undersøge folk for kronisk hjernerystelse, men også hvordan man kan lave et genoptræningsprogram til dem.

Behov for meget mere viden

Hos Hjernerystelsesforeningen, er formand Kim Friedrich også meget enig i, at der skal gøres meget mere for de mennesker, hvor hjernerystelsen ikke forsvinder igen.

- Det er en meget stor andel af folk, der i kortere eller længere perioder må sige farvel til deres arbejde eller studie. Og rigtig mange af dem ved slet ikke, at der findes andre, der er i samme situation.

Hjernerystelsesforeningen har eksisteret i to år. De forsøger at samle folk med kronisk hjernerystelse, så de kan dele deres frustrationer og erfaringer i hverdagen.