Så meget sukker må dit barn få

Seks ud af ti børn får for meget sukker. Alderen afgør, hvor meget de må få.

(© dr)

Det er svært at undgå sukker i dagligdagen. Ikke mindst når man har børn, der for de flestes vedkommende er ret vilde med ting, der smager sødt.

Og seks ud af ti børn får da også for meget sukker hver dag, skriver Fødevarestyrelsen.

Næsten halvdelen af sukkeret kommer fra slik, kager og is, mens mere end en tredjedel kommer fra sodavand og forskellige slags saftevand.

I grafikken ovenfor får du et fingerpeg om, hvor meget sukker dit barn må få.

Svært at ændre vaner

Fødevarestyrelsens hjemmeside Alt om kost, har samlet de officielle kostråd for børn.

Udover sukkeranbefalingerne, så bør børn mellem fire og ti år spise mellem 300 og 500 gram frugt og grønt om dagen, mens børn og unge over 10 år bør spise 600 gram frugt og grønt om dagen.

Det kan være svært at ændre usunde madvaner hos børn, viser en rapport, der udkommer i dag.

Den konkluderer, at det eneste der virker, er det lange seje træk, og at både forældre, skole og lokalsamfund arbejder sammen om en større indsats, der både handler om undervisning, adgangen til sunde fødevarer, fælles måltider og motion.

Facebook
Twitter