Så tæt er Danmark kommet på at kunne sænke CO2-udslip med 70 procent

En ny CO2-afgift må ikke gøre det dyrere for borgere og virksomheder.

Til efteråret venter et større slagsmål om, hvordan en CO2-afgift helt konkret skal stykkes sammen. (Foto: Reuters Staff © Scanpix)

Et skridt på knap 20 procent.

Det har politikerne taget med den nye klimaaftale, der blev forhandlet på plads i nat.

I 2030 skal der i forhold til 1990 skrælles 70 procent af vores samlede CO2-udledninger - det svarer til 20 millioner tons CO2.

Med de nye aftaler på klimaområdet finder politikerne 3,4 millioner tons, der lægger sig oven i de 0,5 tons reduktion fundet i den seneste finanslovsaftale.

Dermed er der nu samlet fundet 3,9 ud af de cirka 20 millioner tons CO2 - svarende til 20 procent.

De 3,4 millioner tons CO2 skal primært findes ved at udvikle grønne teknologier i energisektoren og industrien. Det centrale i den nye aftale er, hvordan det så kommer dertil.

I efteråret skal politikerne ifølge aftalen forhandle om en grøn skattereform med CO2-afgifter, som skal være ensartet for alle.

Hvad det konkret betyder for den enkelte borgers pengepung og virksomhederne er endnu uklart. I aftalen står der dog, at en CO2-afgift ikke må føre til, at "borgere og virksomheder samlet betaler mere i skat".

Afgiften må heller ikke samlet føre til tab af arbejdspladser til udlandet eller ramme socialt skævt. Dermed er der lagt op til et større politisk slagsmål, når afgiften skal forhandles på plads i efteråret.

I efteråret skal partierne også forhandle en aftale om CO2-reduktioner i to store brancher - landbruget og transportsektoren. Ifølge Energistyrelsen står de samlet for over 40 procent af den samlede udledning.

Herunder kan du se nogle af de vigtigste elementer i den nye klimaaftale:

Danmark skal have to energiøer

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det er aftalt, at der skal bygges to nye energiøer. En i Østersøen ved Bornholm og en i Nordsøen.

De skal kunne levere strøm til Danmark, men også til Polen og Holland.

Øerne skal kombineres med en satsning på teknologier, der kan omdanne overskudsstrømmen fra vindmøllerne til grønt brændstof, så det kan opbevares og bruges i for eksempel biler og busser.

Så meget CO2 sparer det: Energiøerne giver ikke nogen CO2-besparelser nu og her, men er forudsætningen for, at Danmark kan blive elektrificeret.

CO2 skal indfanges

(Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Der vil nu blive investeret i teknologier, der gør det muligt at indfange og lagre CO2, så den ikke ender i atmosfæren og opvarmer jorden.

Det kan for eksempel være at indfange CO2 fra industrien og omdanne den til grøn energi eller lagre den i jorden.

Så meget CO2 sparer det: Reducerer udslip af drivhusgasser med 0,9 millioner ton CO2 i 2030.

Grøn omstilling af industrien

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Industrien skal have tilskud til at omstille til mere grøn strøm og bruge energien mere effektivt.

Så meget CO2 sparer det: Reducerer udslip af drivhusgasser med 0,3 millioner ton CO2 i 2030.

Farvel til flere gas- og oliefyr

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det skal være billigere for danskerne at skifte deres gamle olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe eller fjernvarme.

Det sikres ved blandt andet at skrue på afgifterne, så den grønne varme bliver billigere. Derudover give flere penge til en skrotpræmie.

Så meget CO2 sparer det: Reducerer udslip af drivhusgasser med 0,35 millioner ton CO2.

Derudover er der i aftalen sikret støtte til biogas og andre grønne gasser, der skal supplere den grønne el. Det vil give en reduktion på 0,7 millioner ton CO2 i 2030. En grøn transportpulje sikrer yderligere en reduktion på 0,1 millioner ton i 2030.

Desuden sikrer en aftale om vores affaldssystem 0,7 millioner ton CO2. Oven i en række andre mindre tiltag giver det altså i alt en reduktion på 3,4 millioner ton CO2 i 2030.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at vi skal nå en reduktion på 70 procent af CO2-udspillet ved at barbere 19 millioner ton CO2 af. Men med opdateringer er der tale om 20 millioner ton CO2.

Facebook
Twitter