Sådan bliver hjemmehjælpen om 20 år

Bliver anbefalingerne fra Hjemmehjælpskommissionens nye rapport fulgt til punkt og prikke, så kan fremtidens ældre se frem til et teknologisk hjem, hvor både toilettet og gardinerne er selvkørende.

Hvis Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger bliver en realitet, vil fremtidens ældre skulle håndtere meget mere teknologi end blot en computer eller en smartphone. (© Colourbox)

Gardiner, der kan trække sig selv for, garderobestænger, der kan rulle ud af skabet og ned til folk og selvrensende toiletter kan blive fremtidens hjemmepleje for landets ældre.

Blandt Hjemmehjælpskommissionens 29 fremstillede forslag til Socialminister Karen Hækkerup (S) finder man nemlig hele fire forslag, der peger på øget og bedre brug af velfærdsteknologi i den moderne hjemmepleje.

Teknologien skal dog kombineres med rehabilitering af de ældre, der har mulighed for at kunne klare sig selv i et større omfang.

Læs Hjemmehjælpskommissionens samlede anbefalinger her.

Hjemmehjælpen bliver elektronisk

- Hjemmehjælpen kommer til at se anderledes ud om 20 år. Velfærdsteknologien kan spille en central rolle og være alt fra robotstøvsugere til senge der løfter dig op. Der ligger rigtig mange gode muligheder for hjemmeplejen, siger Michael Teit Nielsen, underdirektør i Ældre Sagen, til DR Nyheder.

Her har man gennem længere tid talt for at bruge velfærdsteknologien i større omfang, og man glædes over, at de ældre allerede i dag tager fænomenet "telemedicin" til sig.

- Ved brug af telemedicin kan de ældre tage prøver derhjemme og sende dem til sygehuset digitalt. Og så bruger man også paramedicinere, der med kamera optager en lidelse, som en overlæge så se på en skærm inde på sygehuset, forklarer underdirektøren.

Mere teknologi, færre offentlige udgifter

Et teknologisk hjem fyldt med digitale hjælperedskaber kan dog langt fra betegnes som en gratis affære. Men ifølge Ældre Sagens underdirektør bliver kommunernes udgifter til velfærdsteknologi slet ikke så slemme.

- Hjemmehjælpen agerer jo primært støvsuger i dag. Ved øget brug af velfærdsteknologi får man brug for færre hjemmehjælpere, så det er en finansieringskilde. Derudover kan løsningen med telemedicin også skabe et mindre behov for sygehjælpere, konstaterer Michael Teit Nielsen.

Han peger samtidigt på, at velfærdsteknologien på sigt kan blive en helt almindelig forbrugsgode, som de fleste borgere selv vil vælge at investere i.

- Man kan jo ikke vide det, men måske bliver det om 20 år normalt at give bedstemor et selvskyllende toilet eller en robotstøvsuger i julegave, ligesom man i dag køber en almindelig støvsuger. Det vil jo lette finansieringen fra det offentlige, spor underdirektøren.

Sociale behov dækkes elektronisk

Men hvis støvsugeren bliver en robot og sengen selv skubber den ældre ud, så vil mængden af menneskelig aktivitet i hjemmet blive væsentligt mindre. Men det sociale behov kan også dækkes elektronisk fremover, mener Ældre Sagen.

- I fremtiden vil man i højere grad bruge teknologien til at have sociale netværk. Man vil for eksempel spise sammen med nogen virtuelt. Det lyder lidt fremmed i dag, men vi vænner os jo meget hurtigt til teknologien, ligesom vi i dag bruger Facebook hele tiden, konstaterer Michael Tiet Nielsen.

Hvis du er blandt de ældre om 20 år, skal du dog ikke frygte, at du aldrig vil komme til at se et andet menneske i øjnene i virkeligheden. Ældresagen har i dag 8000 frivillige, der besøger omkring 40.000 ensomme ældre. Og det er i kraftig vækst.

Tro på teknologi

En vigtig forudsætning for velfærdsteknologiens indtog de kommende år vil dog være, at de ældre selv kan se fidusen. Det nytter nemlig ikke noget, at give de ældre en hjælp, som de ikke er trygge ved.

- Borgerne skal selv tro på projektet og ikke være utrygge ved det. Derfor er det godt, at der i kommissionens forslag står, at de ældre skal kunne sige fra, siger Michael Teit Nielsen.

Han tror dog ikke, at teknologien vil få svære kår i de kommende ældregenerationer.

- Allerede i dag er der mange der tager teknologi til sig. Man får noget mere selvstændighed med teknologi. De danskere, der får brug for den her teknologi om 20 år, er jo dem, der lige nu er midt i 60'erne, og twitter og chatter på livet løs, konstaterer underdirektøren.

Facebook
Twitter