Sådan fordeles 100 millioner kroner til hurtigere bredbånd

Regeringen placerer størstedelen af pengene til landzoner.

Flere steder i landet har danskere de seneste år siddet med langsomt internet og haltet bagefter i den digitale udvikling.

Derfor er det kærkomment, at regeringen nu løfter sløret for, hvordan bredbåndspuljen på 100 millioner kroner til hurtigere bredbånd skal fordeles.

Bredbåndspuljen
  • De 100 millioner kroner til bredbånd fordeler sig på 40 projekter, hvor 80 procent ligger i landzoner og 20 procent i henholdsvis byzoner og sommerhusområder.
  • Det vil give hurtigt bredbånd til 3.928 adresser.
  • Oprindeligt var der sat 40 millioner kroner af til bredbåndspuljen i år, men det beløb satte regeringen og Dansk Folkeparti i november op til 100 millioner kroner for at få sat yderligere gang i optimeringen af bredbåndsforbindelserne.

Kilde: Energi-, forsynings- og klimaministeriet

- Jeg er utrolig glad for at kunne give næsten 4.000 danske familier bedre internet. En moderne familie eller virksomhed kan simpelthen ikke eksistere uden at have stabilt og hurtigt internet, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Det er landzonerne, der har fået langt størstedelen af støtten, hvilket også var planen med puljen, da Folketinget tilbage i 2016 afsatte penge af til at give bredbåndsforbindelserne i de tyndeste befolkede områder et løft.

I alt har Energistyrelsen modtaget 72 ansøgninger, hvoraf 64 af dem er blevet godkendt.

Millionerne går til 40 projekter og vil give hurtigt bredbånd til 3.928 adresser fordelt på 25 kommuner.

System skal kigges igennem

Men ser man på kortet over fordelingen af pengene, er der flere regioner, der ikke har fået tildelt støtte.

Kravene, for hvordan man kan få en bid af bredbåndspuljen, har været kritiseret for at være for stramme, hvis man er ansøger fra et tyndt befolket yderområde.

Puljen uddeles ud fra fem kriterier, hvor der gives en samlet pointscore. Her skeles der blandt andet til, hvor mange husstande, der er i et område, og hvad totalprisen lander på for den enkelte familie eller virksomhed.

Og det har gjort det vanskeligt for nogle områder at søge og blive godkendt til støtte.

Megabit per sekund

Mbit/s er en måleenhed for datatransmission. Den angiver hastigheden i megabit pr. sekund. 1 Mbit/s betyder, at man kan overføre 1 Mbit, som svarer til 1024 kilobit og 128 kilobyte i sekundet. En MB tager derfor otte sekunder at overføre. Et typisk mp3-musiknummer fylder mellem tre og fem megabyte.

Derfor vil Lars Christian Lilleholt gennemgå puljens godkendelsesregler.

- Vi vil sætte os ned og se på, om kriterierne er de rigtige, eller om der er ting, der skal laves om, når vi fremadrettet skal uddele penge, siger han og fortsætter:

- Men det er klart, at puljen ikke kan stå alene. Det kræver et lokalt engagement, og derfor vil jeg opfordre til, at folk i lokalområder går sammen. Jo flere man går sammen i et lokalområde, jo større er chancen for at få bredbåndsforbindelse, siger han.

En opgørelse fra Energistyrelsen viser, at i alt 71 procent af bopælene i Region Sjælland har adgang til en downloadhastighed på mindst 100 Mbit per sekund, der anses for at være den acceptable forbindelse for danskerne.

Region Syddanmark er længst fremme. Her har 89 procent af husstandene adgang til en downloadhastighed på 100 Mbit per sekund.

Det generelle tal for hele landet er 85 procent. Du kan selv tjekke din netforbindelsen på tjekditnet.dk.

Neden for kan du få et overblik over, hvordan de 100 millioner kroner er blevet fordelt.