Sådan foregår bevogtningen af EU's yderste grænser: Dansk patruljebåd beordret til at sætte flygtninge tilbage i vandet

Dansk Frontex-mandskab nægtede at adlyde kontroversiel ordre i livsfarligt farvand.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) besøgte onsdag de danske Frontex-patruljebåde på Kos i Grækenland. Her fortalte dansk mandskab, at de for nylig måtte nægte at adlyde en ordre om at sætte flygtninge tilbage i vandet. (© Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder)

Gråmalede skrog hugger i fortøjningerne. Bølgeskvulp slår over betonmolen, der skærmer havnen på den græske ø Kos mod det åbne vand.

En stiv kuling folder dannebrogsflagene i agterenden af de danske patruljebåde ud. De to fartøjer udgør Danmarks bidrag til EU's grænse- og kystvagtsagentur, Frontex.

Siden juni sidste år har de håndteret flere end 1.800 flygtninge og migranter i primitive gummibåde, der krydser det smalle farvand mellem Tyrkiet og Kos. Men det er slut nu.

Siden Tyrkiet i sidste uge åbnede grænserne mod EU, er de danske patruljebåde blevet trukket tilbage. Nu agerer de i stedet øjne og ører for den græske kystvagt, der tager sig af selve håndteringen af de primitive og overfyldte gummibåde.

Det fortæller den danske operationsleder under en briefing for forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i går besøgte de 17 danskere ved Frontex-missionen på Kos.

Her gør han det klart, at de lokale græske myndigheder lige nu håndterer flygtninge- og migrantbådene anderledes, end hvad de danske retningslinjer tillader.

- Vores bidrag kommer ikke til at lave handlinger, manøvrer eller andet, der er til fare for liv og helbred, forklarer operationsleder Jens Møller fra Rigspolitiet bagefter.

Han hentyder til videoklip af græske patruljebåde, der sejler tæt på de overfyldte migrantbåde, for at få dem til at vende om. Eller migrantbåde, der bliver slæbt eller puffet tilbage på den tyrkiske side af søgrænsen.

Travlhed siden krise brød ud

Betjente fra Rigspolitiet bemander sammen med besætninger fra Forsvaret de to patruljebåde. Siden sidste uge har de skruet kraftigt op for operationerne.

- Før var opgaven at hjælpe med at samle op og bringe ind til land. Nu er forholdsordren, at vi skal fungere som øjne og så vidt muligt spotte eventuelle migrantbåde på afstand, forklarer han.

- Ser vi nogle migrantbåde, skal vi melde til ‘Hellenic Coast Guard’ (Den græske kystvagt, red.) som kommer og håndterer dem.

Operationsleder fra Rigspolitiet Jens Møller fortalte tidligere i år, hvordan en dansk Frontex-besætning måtte trodse en kontroversiel ordre fra den græske kystvagt. (© Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder)

Både operationsleder Jens Møller samt orlogskaptajn Jan Niegsch, der leder den militære besætning, bekræfter, at den græske kystvagt har ordre til at forsøge at forhindre migrantbådene i at passere søgrænsen mellem Tyrkiet og Grækenland.

- Det gør de på den måde, som de vurderer at være den rette, siger Jens Møller diplomatisk.

Siden fredag har den tyrkiske kystvagt, der plejede at stoppe otte ud af ti migrantbåde, ikke vist sig, siger han.

Har dokumenteret risikabel adfærd

De danske søfolk og betjente fortæller, at de på afstand har set episoder, hvor græske patruljebåde sejler tæt på de overfyldte gummibåde, for at få dem til at vende om.

Men det er risikabelt at stoppe en gummibåd med magt, siger orlogskaptajn Jan Niegsch.

- Hvis den vil frem, så sejler den videre, og hvis man prøver at forhindre den, så kan man ende med en situation, hvor det bliver en søredning i stedet. De både er ikke bygget til at sejle på havet.

Derfor er de danske besætninger nu begyndt at dokumentere, hvad de oplever, når de på afstand observerer Hellenic Coast Guard.

- Hvis vi bevidner noget, som vi mener er i strid med reglerne, så dokumenterer vi det og melder det bagud i vores system. I første omgang bagud til Frontex, siger Jens Møller.

Danskere fik kontroversiel ordre

Flere af besætningsmedlemmerne fortæller, at det handler om reglerne for godt sømandsskab og forpligtelsen til at hjælpe folk i havsnød.

Netop derfor har det hidtil været proceduren, at de danske både flytter flygtninge og migranter fra gummibådene og i sikkerhed på fordækket af søværnets patruljebåde.

Ganske enkelt af rettidig omhu. Strøm- og vindforhold gør farvandet lumsk. Et enkelt hul i de simple gummibåde kan betyde, at de synker, og panik bryder ud med hjerteskærende scener til følge.

Bagefter har de som oftest sejlet passagererne, der kan være ældre mennesker, kvinder samt børn helt ned til toårs-alderen, ind til havnen på Kos. De fleste er dog yngre mænd, fortæller de.

Krisen ved EU's yderste grænser fik forleden en dansk patruljebåd til at nægte at parere en ordre fra 'Operation Poseidons' kommandocentral.

Besætningen havde netop bjærget 33 flygtninge og migranter ombord på fordækket, da ordren kom på radioen.

'Sæt dem tilbage i vandet og slæb dem over søgrænsen'.

Nægtede at adlyde hovedkvarter

Besætningen vurderede, at det ville være forbundet med livsfare at udføre ordren. I første omgang, når de formentlig skulle trække pistolerne eller bruge fysisk magt for at få de lettede flygtninge til at klatre tilbage i den primitive gummibåd. En gummibåd, der ifølge et besætningsmedlem ikke var i 'sødygtig stand'.

Operationsleder Jens Møller bekræfter episoden.

- Fartøjschefen vurderede, at det ikke var forsvarligt. Så blev ordren omstødt, og de blev bragt til Kos havn.

Inde på land gav operationsleder Jens Møller fartøjschefen ret. Besætningen på patruljebåden skulle ikke adlyde ordren fra den lokale, græske Frontex-leder.

- Er det forbundet med fare at sætte dem tilbage i gummibåden, så kan vi ikke stå inde for at gøre det. Det var, hvad jeg gav mandskabet besked på, til jeg fik verificeret, at den ordre blev omstødt, beskriver han.

  • Der befandt sig 33 flygtninge og migranter på fordækket af den danske patruljebåd, da besætningen fik ordre om at sætte dem tilbage i en primitiv gummibåd i vandet. (© Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder)
  • Forsvarsminister Trine Bramsen (S) besøgte onsdag de danske Frontex-skibe, hvis besætninger nu får officiel veteranstatus. Det betyder, at de kan få officiel hjælp fra Forsvarets Veterancenter, hvis de får ar på krop og sjæl. - De gør en stor indsats og oplever mennesker i nød. Det kan udløse en reaktion senere. Derfor får de samme status, som andre udsendte soldater, siger hun. Ifølge Forsvarsministeriet har omkring 250 personer været udsendt til Frontex. (© Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder)
  • Udenfor havnen på Kos, hvor de danske skibe opererer fra, kan man se den tyrkiske kystlinje. Passagen er få kilometer bred og derfor en populær - men risikabel på grund af strøm- og vindforhold - rute for migrant- og flygtningebåde. (© Mads Korsager Nielsen / DR Nyheder)
1 / 3

Minister tilfreds med reaktion

Siden flygtningekrisen brød ud sidste fredag, har det ikke været muligt at søge asyl i Grækenland. I stedet bliver de 1.702 migranter, der ifølge græske oplysninger har krydset søvejen til øerne siden fredag, tilbageholdt. Formentlig for at blive transporteret tilbage til Tyrkiet.

Selv om presset på grænserne belaster Frontex-landene, der nu vil skrue op for indsatsen, er forsvarsminister Trine Bramsen tilfreds med, at besætningen ikke adlød ordren.

- De løste opgaven ud fra det mandat, de har fået med, konstaterer hun.

Onsdag tilbød hun desuden at støtte Frontex med et Challenger-overvågningsfly i 30 dage samt telte, tæpper og generatorer fra Beredskabsstyrelsen.

DR Nyheder var inviteret med på besøg hos det danske Frontex-bidrag af Forsvarsministeriet.

Facebook
Twitter