Sådan genkender du en manipulerende krænker på nettet - og derfor er det så svært

Selv når han siger, "skær i dig selv", kan det være svært at erkende, at den, du chatter med, er ond.

"Hvorfor lader du ikke bare være?"

Den tanke presser sig på hos nogen, når de læser om unge kvinder, der først sender nøgenbilleder og siden videoer, hvor de for eksempel stikker hovedet i toilettet og trækker ud eller filmer, mens de grædende skader sig selv.

Men det er vigtigt at forstå, at de unge kvinder eller mænd, der gør det, ofte har været udsat for en meget sofistikeret og manipulerende groomingproces, som starter længe før det første nøgenbillede. Det siger Helene Almind Jansen, der er psykolog og tidligere har forsket i it-relaterede overgreb.

- Vejen til at blive forført er, at der bliver opbygget et venskab. Ved hjælp af smigrende ord og anerkendelse opbygger krænkeren følelsen af fortrolighed og tillid, forklarer Helene Almind Jansen.

Sådan bliver du fanget ind

Ofre møder typisk krænkeren online, for eksempel på Messenger.

I starten virker krænkeren sød. Og ofte opdager ofrene slet ikke, hvornår kontakten til den, de chatter med, begynder at ændre sig og bliver skævvredet. Ikke mindst fordi vi er opdraget til at have tillid til hinanden. Det har Helene Almind Jansen set masser af eksempler på.

Når der er opbygget en relation, bliver man måske bedt om at sende et helt almindeligt billede, forklarer Helene Almind Jansen om, hvad der kan ske, når et online bekendtskab bliver mere nært.

- Det kan starte ganske uskyldigt. Men senere får man måske sendt et billede, man egentlig ikke ønsker andre skal se, for eksempel et flirtende billede eller et nøgenbillede. Og det kan krænkeren bruge til at presse én til at sende mere og mere udfordrende og grænseoverskridende billeder.

I bagklogskabens klare lys kan man altid undre sig over: "Hvorfor gik jeg med til det her?". Men det er vigtigt at forstå, hvor sofistikeret den her proces er, understreger Helene Almind Jansen.

Den relation, der bliver bygget op, opleves som et gensidigt venskab. Man stoler på hinanden.

- Derfor stoler man også på, at det man sender, ikke bliver misbrugt. Og man har i hvert fald ikke lyst til at miste venskabet. Så for at bevare det og den gode stemning, kan man altså kommer til at overskride sine egne grænser og sende billeder og videoer, selvom man egentlig ikke har lyst.

Eller også, uddyber Helene Almind Jansen, kan der simpelthen komme så mange trusler i spil, at man blive ved med at sende mere og mere grænseoverskridende billeder og videoer i et konstant håb om, at man så endelig får fred.

Det kan være trusler om, at gerningsmanden deler de billeder, man allerede har sendt, eller at han simpelthen truer med at bryde relationen.

- På det her tidspunkt ved han så meget om dig, at han ved præcist, hvordan han skal presse dig. Hvis du kæmper med ensomhed, så er det en reel trussel at miste hans venskab, siger Helene Almind Jansen.

Sådan bryder du ud

Hvis du begynder at tænke, at der måske er noget galt med den relation, du har bygget op til en på nettet, så er det vigtigt at turde sige det højt.

- Nogle skammer sig så meget over det, der sker, at de simpelthen ikke tør fortælle det til andre.

Men det kan være en rigtig god ide, at få nogen udefra til at vurdere den interaktion, man har på nettet, mener Helene Almind Jansen.

- Måske har man nogle venner, man kan betro sig til, som kan sige: "Hov, er du sikker på, at du kan stole på ham der?" For det kan være virkelig svært at erkende selv.

Desværre oplever Helene Almind Jansen, at mange går alene med både tvivl og skam over det, der sker.

- Når man først har gjort noget, man fortryder, kan det være svært at komme og sige: "Jeg har gjort det her, men jeg er ikke stolt af det", fordi omverdenen kigger på én, som om man ikke er rigtig klog.

Sådan hjælper du en, der gerne vil bryde ud

Psykolog Helene Almind Jansen opfordrer derfor til, at vi får gjort op med det tabu, det er, at være blevet presset til at gøre forfærdelige ting ved sig selv og dele det.

- Man skal kunne sige det højt så tidligt som muligt, så man kan blive hjulpet til at bryde relationen.

- Jo mindre man tør tale om det, der sker - jo mere alene føler man sig. Og jo større chance er der for, at man holder fast i relationen til den, der krænker en, simpelthen fordi det er en relation.

Derfor er det, ifølge Helene Almind Jansen, vigtigt, at andre ikke fordømmer og udskammer de ofre, som er blevet forført til at gøre de grænseoverskridende ting.

- Der er nogen på nettet, der er virkeligt dygtige til at lokke og nedbryde andre, siger hun og slår fast, at det kan ske for rigtig mange.

Alle mennesker, der kan befinde sig i en sårbar situation, kan blive snydt, manipuleret og lokket ind i nogle relationer på nettet, som ikke nødvendigvis er gode for dem.

Det, der sker, er et overgreb, slår Helene Almind Jansen fast.

- Man stiller ikke spørgsmålstegn ved, om børn er uden skyld, hvis de bliver udsat for et seksuelt overgreb. Og det er faktisk det samme, der sker her.

Voksne kan også blive snydt til at overskride deres egne seksuelle grænser, siger Helene Almind Jansen, og selvom ofrene selv trykker på optageknappen eller tager billedet og derefter deler det, så er det vigtigt at forstå, at de er blevet manipuleret til det.

Første skridt til at slippe ud af manipulerende forhold og digitale overgreb er at være åben omkring, hvad der sker, så man kan få hjælp og opbakning til at bryde relationen.

Herefter kan både politi og sociale medier går ind i at stoppe krænkeren.

Her kan du få hjælp og anmelde digitale overgreb

  • Hvis du selv er blevet udsat for et digitalt overgreb, eller er bekymret for, at der ligger private billeder eller video af dig på nettet, så kan du få hjælp hos Red Barnet her.

  • Du kan anmelde de sexuelle krænkelser til politiet her.

  • Hvis du opdager noget på nettet, hvor børn eller unge udsættes for overgreb, så kan du anmelde det til Red Barnet her.

  • Andre steder du kan for hjælp og vejledning til at håndtere digitale krænkelser: Børnetelefonen, Headspace, Digitalt ansvar og hos Center for digital pædagogik.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk