Sådan rammer cykel-VM København

Veje bliver lukket i store dele af hovedstaden, når VM i cykling løber af stablen. Her kan du se, hvor og hvornår det bliver sværes at komme frem.

Veje bliver lukket i store dele af Københavns og Rudersdal Kommune, når VM i cykling løber af stablen fra i morgen, mandag.

På kortet herover kan du se, hvor og hvornår det bliver sværest at komme frem i København og Rudersdal. Du kan selv navigere rundt i kortet, zoome og klikke på elementerne for flere oplysninger.

Mange af de største navne i cykelverdenen kommer til København den næste uges tid for at deltage i VM i landevejscykling, og de kommer til at fylde godt på asfalten.

Svært at komme rundt i bil

Særligt indre by og Christianshavn vil blive svære at komme til og fra for bilister. Og togpendlerne rundt om byen kan godt forberede sig på parkeringskaos.

På P4 København giver Jette Beckmann tips til, hvordan bilisterne kan komme rundt under VM i Landevejscykling.

Der har været enkelte afspærringer oppe allerede fra den 15. og 16. september, men det er først for alvor fra i morgen, at København bliver en lukket by for bilister.

Kun én sluse ud og ind

Fra den 19. til den 21. vil byen være afspærret i en firkant mellem søerne og havnen og mellem H.C. Andersens Boulevard ud til Lille Triangel.

Der er kun én sluse ud og ind af 'Den Lukkede By' - den går via Christmas Møllers Plads på Amager.

Også søndag den 25. vil der være trafikændringer i København, da der skal være paradekørsel til Geels Bakke. Den dag bliver trafikken dog kun holdt tilbage, mens rytterne passerer.

Facebook
Twitter