Sådan undgår du at blive syg af den farlige kyllinge-bakterie

Hver dag bliver ti danskere smittet af en farlig kolibakterie - nogle af dem bliver smittet fra kyllingekød. Få gode råd til, hvordan du undgår smittefaren i køkkenet.

- Rød kødsaft, der pibler ud af kyllingen, er no go. Det skal være gennemstegt og have en kernetemperatur på over 75 grader, siger Erik Jepsen fra Fødevarestyrelsen. (© Colorbox)

Kylling er en favorit på de danske middagsborde, men det kan være risikabelt at sætte kylling på menuen, hvis man ikke tænker sig om.

Det fortæller DR-magasinet Kontant tirsdag.

Meget kyllingekød indeholder nemlig bakterien ESBL, der kan være livsfarlig, fordi den er næsten umulig at behandle. Hver dag opdager danske læger ti nye tilfælde af patienter, der er smittet med ESBL, men ikke nødvendigvis fra kylling - man kan få den andre steder også.

DR Nyheder har derfor lavet en guide i samarbejde med Fødevarestyrelsen til, hvordan du undgår at blive smittet af den farlige bakterie i kyllingekød.

God køkkenhygiejne

Fødevarestyrelsen anbefaler god køkkenhygiejne og varmebehandling af kyllingekødet, som den bedste måde at undgå bakterier.

- Der gælder de samme gode mormor-regler som ved andre bakterier for eksempel salmonella. Det handler om almindelig god køkkenhygiejne, siger specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Erik Jepsen.

De gode mormor-regler i køkkenet er følgende:

1. Pas på kødsaft i køleskabet

Allerede når man kommer hjem fra supermarkedet, skal man tænke over hygiejnen, understreger Erik Jepsen.

- Når man kommer hjem skal man sørge for at få kyllingen på køl hurtigt. Køleskabet skal være rent og køligt, og pakken med kød skal opbevares, så den ikke safter ned på andre fødevarer, siger han.

2. Vask hænder!

Det lyder banalt, men det er meget vigtigt, at man husker, inden man går i gang med at lave kyllingen, at vaske hænderne grundigt med vand og sæbe.

Og vask hænderne igen løbende. Det vil sige, hver gang man har håndteret det rå kød, for eksempel efter man har smidt det på panden.

3. Skift skærebræt og kniv

Et godt råd fra Fødevarestyrelsen lyder desuden på, at man har én særskilt kniv og ét skærebræt til kylling.

Skal man også skære andet ud, så skal man vaske kniv og skærebræt meget grundigt, men hav allerhelst to forskellige skærebrætter. Ét til råt kød og ét til grøntsager.

4. Hold råt kød og grøntsager adskilt

Fødevarestyrelsen anbefaler nemlig, at du under hele madlavningen holder råt kød og for eksempel salat adskilt.

- På den måde undgår du krydskontamineringer, som det hedder med et fint ord, hvor du kan risikere at få bakterierne med over på salaten, forklarer Erik Jepsen.

5. Gennemsteg kødet

ESBL-bakterien dør ved varmebehandling, så det er vigtigt at stege kyllingen godt og grundigt.

- Rød kødsaft, der pibler ud af kyllingen, er no go. Det skal være gennemstegt og have en kernetemperatur på over 75 grader, siger Erik Jepsen.

6. Skift pallet

Når man steger kødet bruges typisk en pallet eller en gaffel. Og her er det også vigtigt at være opmærksom, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

- Vask paletten eller gaflen efter første tur, hvor du vender kødet på panden, eller endnu bedre; tag en ny, siger Erik Jepsen.

Se hele Kontants udsendelse om ESBL-bakterier i kylling i aften klokken 21.05.

Læs mere om god køkkenhygiejne på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.

Du kan også se en video, som Fødevarestyrelsen har lavet, om campylobacter-bakterier her.