Sådan vil du mærke 'ambitiøs' og 'historisk' klimalov

I 2030 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 70 procent i forhold til 1990.

Vi kommer til at se flere vindmøller, forudser Jesper Theilgaard. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Den nye klimalov forpligter både nuværende og kommende regeringer til at handle og stå til regnskab for fremgangen.

Så vidt, så godt.

For meget andet end det står der nemlig ikke i aftalen, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) præsenterede fredag aften, og som han kalder "en af verdens mest ambitiøse."

Ikke noget om, hvordan målet skal nåes. Eller hvilke metoder og værktøjer, der skal i brug. Det kommer senere - i løbet af foråret - med en klimahandlingsplan.

Her formuleres de konkrete redskaber til, hvordan man på 10 år skal nå samme grønne omstilling, som indtil nu har taget 30 år at opnå.

Men én ting ligger fast, siger flere miljøeksperter, som DR Nyheder har talt med. Danskerne bør både kunne se og mærke klimaloven i årene fremover, hvis målsætningen skal blive til virkelighed.

Her kan du læse mere om, hvordan det ifølge eksperternes vurdering kommer til at ske.

1

TRANSPORT

Vi skal væk fra fossile brændstoffer og transportere med el som brændstof, siger Brian Vad Mathiesen. (Foto: Michael Bager © Scanpix)

Lyd- og duftsporet til landets infrastruktur vil nok ændre sig. Fra brummende diesel- og benzin til summende el, brint eller biobrændsel. Det gælder både for person- og godstransport.

- Vi kan sagtens transportere samme eller større mængder end i dag i 2030. Men det skal være i andre køretøjer. Det handler om, at vi skal væk fra fossile brændstoffer og transportere med el som brændstof, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han peger på, at hvis målet skal nås, skal der i 2030 køre fra 650.000 og op til en million elbiler på de danske veje.

Transporten er blandt de største knuder, der skal løses, siger klimaforsker Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet.

- Der findes endnu ikke et rentabelt alternativ til diesel for den tunge transport. Man arbejder på bio- eller brint-brændstof. Det ser ud til at blive dyrt, hvilket kan betyde, at det ikke kan betale sig at fragte varer langt, men i stedet satse på forarbejdning i nærheden, og det kan også give en positiv miljøgevinst, siger Kirsten Halsnæs.

2

OMGIVELSER

Vi kommer til at se flere vindmøller, forudsiger Jesper Theilgaard. (Foto: Michael Drost-Hansen © Scanpix)

Flere vindmøller på havet og på landjorden. Solceller på tagene og måske rørledninger med naturgas, der graves op og udskiftes med almindelig fjernvarme.

Klimaloven kan betyde, at vores omgivelser ændrer sig en lille smule, forklarer meteorolog og medlem af Klimarådet Jesper Theilgaard.

- Marker bliver lagt brak, der skal plantes træer og vi kommer til at se flere vindmøller, forudsiger Jesper Theilgaard.

Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er enig. Der er fortsat energi i vinden og solen, der kan udnyttes. Derfor kan det blive nødvendigt at stille flere møller op på landjorden og solceller på tagene af store, flade bygninger.

Han peger også på, at det kan blive nødvendigt at droppe naturgas. Han forklarer, at selv om det indeholder ordet 'natur', så er det ikke grønt og udgør en større belastning i regnskabet.

Derfor risikerer borgerne at opleve en række forskellige synlige gravearbejder, hvis politikerne vælger at gå den vej, siger han.

3

HJEMMET

Det kan blive nødvendigt at isolere de ældre boliger i Danmark, lyder det. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Bedre isolering af boliger, så varmen ikke fiser ud. En håndsrækning til at skifte det gamle oliefyr ud med en moderne varmepumpe. Mindre kød på middagsbordet og flere grøntsager.

Klimaloven kan aktivere en lang række værktøjer, der har potentiale til at trænge ind bag hjemmets fire vægge og endda helt ind i køleskabet.

Forskerne forklarer blandt andet, at ændringer i landbruget risikerer, at bestemte typer af kød bliver mere dyrt at producere og dermed - formentlig - dyrere for forbrugerne at købe ude ved kølediskene.

- Derfor er den bedste løsning lige nu at udnytte fødevarerne bedre og smide færre madvarer ud, siger Kirsten Halsnæs fra DTU.

Det kan også blive nødvendigt at isolere de ældre boliger i Danmark. Samtidig skal arbejdet med at erstatte strømslugere - både derhjemme og i industrien - med miljøvenlige alternativer fortsætte.

- Det er afgørende, at vi stadig sparer på strømmen og varmen, selv om den er grøn, siger Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.