Sårbare børn dropper skolen i dagevis under corona og får det værre psykisk

Sårbare børn skal ikke undervises hjemme, men må gerne komme i skole, siger minister.

Nina Traczyk Knudsen er lærer på Særslev-Hårslev-Skolen på Nordfyn. Det er én af de mange skoler, der arbejder mere systematisk end i foråret på at spotte sårbare elever i tide og hjælpe dem. (Foto: (C) DR)

Skoledagen er i gang, men på mindst 64 folkeskoler bliver udsatte børn væk fra undervisningen i dagevis. De sårbare børn dropper i stigende grad skolen, siden langt de fleste elever blev sendt hjem i december og januar.

Samtidig får børnene det værre psykisk, fortæller skolelederne i en rundspørge til DR.

Corona giver kæmpe udfordringer i forhold til sårbare skolebørn, fortæller Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

- Der bliver arbejdet seriøst på det ude på skolerne, men det er en svær, svær opgave at løfte. Hvis ikke eleverne møder op, hvis ikke de tænder videokameraet, hvis ikke vi har telefonnummeret, der virker på forældrene, så har vi ualmindeligt svært ved at komme i kontakt med dem, siger han.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil får ondt i maven, når hun tænker på børn, der for eksempel undervises hjemme hos forældre, der misbruger, har psykisk sygdom eller ligger i skilsmisse.

- Under de forhold er det ikke sjovt at være sendt hjem. Der vil jeg appellere til at få børnene i skole. Det må de gerne, hvis der er bumlede forhold derhjemme, siger ministeren.

Selvom alle klasser i folkeskolen har været sendt hjem siden nytår, så må sårbare elever stadig gerne møde op på både skoler, ungdoms- og voksenuddannelser. Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrer til, at flere bruger den mulighed.

Sårbare elever må ikke gå under radaren

Særslev-Hårslev-Skolen på Nordfyn er meget opmærksomme på at få øje på mistrivsel. Hver skoledag skal lærerne spørge, hvordan deres elever har det.

I de mindste klasser kan elever tegne en smiley, der viser, hvordan dagen er gået. I de ældre klasser kan elever bedømme dagen på en skala fra et til ti. Hvis en elev dag efter dag giver dumpekarakter og sure smileys, kan lærerne se et dårligt mønster.

- Vi kan opfange børn, som har det skidt og finde ud af at de mistrives, inden det bliver kritisk. Vi kan nå at reagere hurtigere end i foråret, hvor vi kom lidt på bagkant, fortæller Nina Traczyk Knudsen, der er lærer på skolen.

Hun synes de daglige spørgsmål om trivsel, gør lærerne skarpere på, hvem der har behov for hjælp i stedet for, at det bygger på mavefornemmelser.

Men daglige målinger kan ikke alt. Det er vigtigt også at se børnene ansigt til ansigt. To gange om ugen holder lærerne derfor samtaler med hver elev over nettet, hvor web-kameraet er tændt, så læreren bedre kan se på elevens kropssprog og mimik, om alt er ok.

Nina Traczyk Knudsen holder systematisk øje med elevernes trivsel. Det samme gør alle andre lærere skolen på Nordfyn. (Foto: (C) DR)

I foråret oplevede Nina Traczyk Knudsen børn, der var ensomme, ikke mødte op, ikke lavede opgaver og var svære at få kontakt til.

Nu får børnene lov til at få undervisning på skolen i stedet for hjemme, hvis skolelederen vurderer, at de har behov for det.

En anden mulighed er, at pædagoger går en tur med de børn, som har problemer og ser, hvad der kan hjælpe.

Skoler har lært lektien om mistrivsel

Siden de fleste elever blev sendt hjem, har lærernes arbejde ændret sig radikalt. De fleste lærere skal undervise online og stadig have føling med hver elev. Det er en kæmpe udfordring at nå alle opgaver godt, siger Regitze Flannov, der er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

- Mange lærere sidder hjemme og underviser. De har måske også egne børn, der er hjemme. Det er det muliges kunst, hvad der kan lykkes, siger hun.

En god undervisning hænger sammen med, at lærerne har en god relation til eleverne. Det er vanskeligt at have et nært forhold, når undervisningen sker bag en skærm, siger hun.

Folkeskolerne har dog lært meget af første gang, eleverne blev sendt hjem. Derfor arbejder skolerne i dag bedre og mere systematisk med at finde og hjælpe de sårbare børn end i foråret, lyder det fra Danmarks Lærerforening, KL og Undervisningsministeriet.

Lærere skal have tid til sårbare børn

Undervisningsministeren erkender, at lærerne har mange opgaver for øjeblikket. Men de skal have tid til at spotte de sårbare elever også.

- Det er afgørende vigtigt, at man tager fat i de børn derhjemme, som ikke har logget på et par dage. Der skal være rum og timer til at finde ud, hvad sker der med lille Peter og Anna, som vi ikke har hørt fra et par dage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun fortæller, at skolerne har lov til at skære ned i antallet af fag, der undervises i og heller ikke behøver at undervise i samme antal timer. Derfor bør lærere have tid til at finde de sårbare børn.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter