Sabotage på gasledninger viser ømt punkt i overvågningen under vand

Danmark er ikke rustet til at beskytte kritisk infrastruktur under havoverfladen. - Næste gang kan det gå rigtig galt, advarer tidligere kontreadmiral.

Gas bobler op til overfladen fra et af de steder, hvor Nord Stream-ledningen har været udsat for en eksplosion. (Foto: © Forsvaret, Ritzau Scanpix)

Det er måske ikke noget, du går og spekulerer på i hverdagen.

Men dybt under overfladen ligger kritisk infrastruktur forholdsvis ubeskyttet i danske farvande.

Det betyder, at der er forholdsvis fri adgang til datakabler eller gasledninger som Nord Stream 1 og 2 samt den nye Baltic Pipe mellem Norge og Polen, der blev indviet i går.

De tre eksplosioner på de to Nord Stream gasledninger ud for Bornholm har vist, at Danmark er sårbar i forhold til at beskytte kritisk infrastruktur.

Det mener pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen.

- Nu angreb man en rørledning, som i øjeblikket ikke har nogen praktisk betydning for hverken Danmark eller Tyskland, fordi man var ophørt med at eksportere gas gennem den, siger han.

- Men hvis man havde taget Baltic Pipe, som lige er etableret for at levere gas fra Norge til Polen, eller et hvilket som helst andet kabel - det kunne være et kommunikationskabel - så ville vi sidde uden internet og strøm. Så ville vi virkelig begynde at opleve, hvad den her side af sagen betyder for os, siger Torben Ørting Jørgensen.

Han er i dag formand for organisationen Folk og Sikkerhed. En organisation, der arbejder for at sætte fokus på forsvar og beredskab.

Danmark uden ubåde

pressemødet tirsdag aften gjorde statsminister Mette Frederiksen det klart, at eksplosionerne skete i internationalt farvand, men i det der hedder Danmarks og Sveriges såkaldte eksklusive økonomiske zone ud for Bornholm.

Danmark har ingen ubåde til at patruljere for fremmede ubådsaktivitet, og det er et problem, mener Torben Ørting Jørgensen.

- Eftersom vi selv har afskaffet vores eget ubådsvåben og den ekspertise, der knytter sig til det, så er vi rigtig dårligt stillede til at håndtere en undervandstrussel i dansk område, siger han.

Her opstod lækagerne:

Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: © Kort : Morten Fogde Christensen)
Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: © Kort: Morten Fogde Christensen)

Også Johannes Kidmose, der er chef for Center for Maritime Operationer på Forsvarsakademiet ser udfordringer i Østersøen, når det handler om at finde og jage ubåde.

- Der står vi ikke særligt godt, siger han.

Modsat Danmark er for eksempel Sverige og Norge noget bedre rustet.

De har nemlig beholdt deres ubådsvåben og de har også haft bedre udstyr til at udføre anti-ubådskrigsførelse, forklarer Johannes Kidmose.

- De er bedre rustet, og de har opretholdt kapaciteter for at kunne overvåge og detektere undervandstrusler, siger han.

Johannes Kidmose er ikke så bekymret for dækningsgraden i Østersøens åbne farvand, fordi blandt andre Tyskland og Sverige har ubådskapaciteter dér.

Men ifølge ham så skal man være særligt opmærksom på at forholde sig til de danske farvande omkring Bornholm og i Kattegat, Skagerrak og dele af Nordsøen.

- Det er steder, hvor Sverige og Tyskland typisk ikke opererer deres ubåde, siger han.

Han kalder det et problem, at man ikke har en fuld kontrol over, hvad der foregår på havbunden.

- Det er i en generel interesse for et søværn, at have kontrol med, hvad der foregår i vandsøjlen og på havbunden, siger han.

Frankrig opruster under vandet

Hvis Danmark vil havde kontrol med, hvad der sker på havbunden, kræver det investeringer i udstyr.

Det har man gjort i Frankrig. Landet har øget deres fokus på at holde et vågent øje med, hvad der foregår under havoverfladen og simpelthen defineret det som et nyt domæne, man vil have kontrol med. Det forklarer tidligere kontreadmiral i Søværnet, Nils Wang.

- Franskmændene satser voldsomt på at kunne kontrollere, hvad der foregår på havbunden, siger han.

Han er i dag administrerende direktør i Naval Team Denmark. En brancheorganisation, der hjælper danske maritime forsvarsvirksomheder med at eksportere udstyr.

Forsvarets video af gassen, der bobler op fra lækagen:

Nils Wang understreger, at det er et område, der kræver mange midler, før man har den kapacitet, der skal til for at monitorere et undervandsområde. Og det er op til politikerne, om man vil prioritere det.

- Hvis man ønsker at have styr på, om der foregår noget unormalt omkring de installationer, er det noget, vi er nødt til at investere i, siger han.

Dansk antiubåds-projekt forsinket

Investeringer i Forsvaret er på radaren hos forsvarsminister Morten Bødskov.

Efter et møde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, påpegede han, at der allerede er afsat øgede investeringer til det danske forsvar, som skal være med til at løse opgaven med at håndhæve dansk suverænitet.

- Vi kommer til at kigge ind i et Europa og særligt et nærområde som Østersøregionen, hvor der vil være stigende spændinger i fremtiden, og det vil være Danmarks ansvar at være med til at afskrække og afvise det, så vi kan sikre, at der ikke er nogen trusler mod Danmark eller Nato, sagde han.

I det nuværende forsvarsforlig, der blev indgået i 2018 og udløber til næste år, aftalte partierne bag aftalen, at Forsvaret skulle opbygge en anti-ubådskapacitet, der både kan spore og bekæmpe ubåde.

Det betød, at partierne afsatte midler til at udruste tre af Forsvarets fregatter og støtteskibe med sonar, som kan opdage ubåde. Derudover skulle der købes dyppesonarer til Forsvarets Seahawk–helikoptere, så de også kan deltage i jagten på at spore ubåde, ligesom anti-torpedosystemer til skibe og torpedoer til Seahawk–helikopterne blev prioriteret.

Men det stort anlagte antiubådsprojekt når ikke i mål i dette forsvarsforlig. Det er nemlig blevet forsinket. Det har Forsvarsministeriet oplyst i en rapport i forbindelse med, at Morten Bødskov i sidste uge gav en status på Forsvarets tilstand.

Det betyder for eksempel, at de særlige dyppesonarer først forventes klar i 2025, har Forsvarskommandoen oplyst.