Sæddonor: Det værste jeg har gjort

For nogle sæddonorer er ønsket om at hjælpe barnløse ikke uden konsekvenser for deres egen fremtid. Det ved Jesper.

sædceller svømmer mod æg (Foto: clix © stock.xchng)

Vi hører ofte om singlekvinder og lesbiske par, der får børn ved hjælp af donorsæd. For slet ikke at tale om de donorbørn, der leder efter deres biologiske ophav.

Hvad vi derimod ikke hører så meget om, er de mænd, der donorer deres sæd. Mændenes beslutning om at blive sæddonorer er ellers ikke uden bagslag.

Det ved Jesper og Mads, der begge har doneret sæd. For det ikke er ikke uden konsekvenser for fremtiden at hjælpe andre med at få ønskebarnet.

Ulykkelig gråd over de ukendte børn

- Jeg husker ikke, jeg har grædt sådan, siden jeg var barn. Det var virkelig ulykkelig gråd, siger Jesper på 42, når han tænker tilbage på den januarmorgen, hvor det går op for ham, at hans børn aldrig vil have mulighed for at møde ham.

For Jesper er ikke en traditionel familiefar. Som ung var han i to år aktiv som anonym sæddonor, og for den dengang 22-årige Jesper, var det pengene, der var det vigtige. Først mange år senere går det op for ham, hvor stor betydning hans valg om at blive sæddonor faktisk har for ham.

- Jeg er virkelig ked af det, jeg har gjort. Sådan er følelsen. Det var noget af det værste, jeg har gjort i mit liv, siger Jesper i dag 20 år efter til P1-programmet Feature.

Den smukkeste gave

Mads Christensen Voldum på 29 har også været sæddonor. Han begyndte som anonym donor, men skiftede senere til at være åben donor, så hans fremtidige børn vil have mulighed for engang at skabe kontakt til ham eller blot få informationer om hans baggrund.

Men i modsætning til Jesper fortryder Mads Christensen Voldum ikke sit valg om at donere sæd - tværtimod blev det næsten en livsstil for ham at opnå god sædkvalitet ved at træne, spise økologisk og undgå parabener.

- Der findes par, der går fra hinanden, fordi de ikke kan få børn. Så for mig er der ikke nogen smukkere gave end at kunne give dem et barn, siger han til P1.

Normen er naturlig reproduktion

Der er ikke noget samlet tal på, hvor mange sæddonorer der er i Danmark. Men lægger man tallene fra landets to største sædbanker Cryos og European Sperm Bank sammen, giver det omkring 800 danske donorer.

Selvom donorsæd har været brugt i Danmark i mange år, så er der stadig en norm, der siger, at børn skal komme til verden gennem naturlig reproduktion.

Det siger kulturantropolog Sebastian Mohr fra Københavns Universitet, der skriver ph.d.-afhandling om sæddonation og har interviewet 26 både åbne og anonyme donorer. Ifølge ham er sæddonation et spørgsmål om at tage et moralsk valg:

- Donorerne skal tage stilling til, om det er okay for dem at sætte børn i verden, som de ikke har ansvar for og er en far, der plejer og opdrager dem, siger han.

Mange vil finde deres donorfar

I dag må en donor bruges til maksimum 12 graviditeter i Danmark. Internationalt set er der ingen begrænsning, og hos den danske sædbank European Sperm Bank har donorerne i gennemsnit 20 børn på verdensplan.

I Danmark er der i dag omkring 10.000 donorbørn. En af dem er Jasmin Sommer Alsholm på 35 år, der er blevet til ved brug af anonym donorsæd.

Jasmin Sommer Alsholm fik på sin 30-års fødselsdag at vide, at hun er donorbarn. Hun har siden forsøgt at finde sin donor ud fra basisoplysninger om højde, vægt og alder, men foreløbig uden held.

- Jeg er nysgerrig efter, om jeg deler personlighedstræk med ham, og jeg føler ikke, at jeg ved, hvor jeg kommer fra, siger hun.

Det er ikke alle donorbørn, der som Jasmin Sommer Alsholm har behov for at kende deres biologiske far, men flere amerikanske undersøgelser peger på, at en stor del før eller siden vil forsøge at finde deres donor.

Dårlig samvittighed

For Jesper har den dårlige samvittighed overfor sine donorbørn betydet, at han har forsøgt at gøre sig tilgængelig gennem hjemmesiden "Donor Sibling Registry". Det er en side, hvor donorbørn og sæddonorer kan søge efter hinanden.

Jesper er endnu ikke blevet matchet med nogen børn, men hvis det en dag sker, så vil han fortælle åbent om det, børnene vil vide:

- De er jo mine børn i en eller anden forstand.

Hør mere i Feature på P1 klokken 15.03.

Facebook
Twitter