Sænkning af kriminel lavalder er signalpolitik

At sænke den kriminelle lavalder for at stoppe den stigende voldskriminalitet blandt unge er ude af proportioner. Det mener Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident og medlem af Børnerådet.

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder er ude af proportioner. Det mener retspræsidenten ved retten i Helsingør. (Foto: Eli Skov Jensen © P4 Nordjylland)

Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder er ude af proportioner. Det mener Birgitte Holmberg Pedersen, som er medlem af Børnerådet og retspræsident ved retten i Helsingør.

- Dem, der foreslår det her, kan ikke rigtig have sat sig ind i den forskning, vi kender på området, og hvordan tallene reelt ser ud. Det er ren signalpolitik, siger Birgitte Holmberg Pedersen til DR nyheder.

Fængsling hjælper ikke

- Ender de unge først ved domstolene og i fængsel, så ved vi fra forskning, at det ikke hjælper dem, siger Birgitte Holmberg Pedersen.

Og netop forskningen viser, at den grove voldskriminalitet blandt unge under 15 år er steget fra 15 politianmeldelser i 2000 til 27 politianmeldelser i 2007. Den almindelige vold har haft en stigning i anmeldelser fra 46 til 391.

Det viser rapporten over ungdomskriminalitet, som ligger på Justitsministeriets hjemmeside.

- Det er en meget stor ændring på så lille et grundlag, siger Birgitte Holmberg Pedersen.

- Det er så bitte små tal, vi taler om. Man bør se på antallet af de anmeldte, og det er de 27, man har fokus på og nu vil lovgive efter.

Hun mener, at politikerne bør se mere nøje på det brede billede af ungdomskriminaliteten. Samtidig henviser hun til, at undersøgelser igennem de seneste ti år viser, at unge er blevet mere lovlydige.

Social lovgivning vejen frem

Sammenlignet med andre lande med lavere ungdomskriminalitet end i Danmark, er den danske sociale lovgivning allerede bygget op til at gå i den retning.

Det er positivt, synes Birgitte Holmberg Pedersen.

- I stedet for at opbygge et helt nyt system op omkring ungdomskriminalitet, kan vi blot forbedre det, vi allerede kan. Det kan vi gøre allerede i dag via den sociale lovgivning.

Hun mener, at vejen frem er at lave nogle individuelle tiltag over for de spirende ungdomskriminelle.

Fokus på individuel forebyggelse

Birgitte Holmberg Pedersen erkender, at det vil blive dyrt at sætte fokus på individuel forebyggelse. Men det kan være en billigere løsning på langt sigt.

- I andre lande har man sanktioner mod de unge, som ikke er fængsel, men for eksempel deltagelse i et konfliktråd, et alternativ til fængselsstraf, siger Birgitte Holmberg Pedersen.

Hvorvidt den kriminelle aldersgrænse bør ændres, mener hun, at den bør forblive 15 år. Det er den alder, Børnekomiteen anbefaler.

FacebookTwitter