Sagsøger staten for at bremse støj

Tusindvis af borgere generes af lavfrekvent støj fra kraftværker og vindmøller - nu vil de sagsøge staten i håbet om at få skærpet reglerne for støj.

Lavfrekvent støj fra et kraftværk som dette generer op mod 300.000 borgere landet over. Nu har en gruppe Nordsjællændere fået nok og vil sagsøge staten for at få skærpe støjgrænserne. (Foto: Claus Würtzen © DR)

Lavfrekvent støj fra kraftværker og fjernevarmeværker er et stigende problem i hovedstadsområdet.

Tusindvis af borgere føler sig generede af den brummende lyd, som ca. fem procent af befolkningen kan høre.

Støjen kommer typisk fra fjernevarmeværker og har nemlig så lav en frekvens at det er langt fra alle, der kan høre det.

Særligt i Helsinge har der længe været problemer med et lokalt fjernvarmeværk som ikke har støjdæmper på sin skorsten.

Men nu håber borgerne at en retssag kan tvinge støjdæmpende midler igennem.

Sagsøger staten for lavere støjgrænser

De vil nemlig sagsøge staten i håbet om at få bremset den lavfrekvente støj som dagligt udsendes fra fjernevarmeværker rundt omkring i regionen, fortæller initiativtager Kenn Klinthøj:

- Det er kraftvarmeværker, vindmøller og ventilationsanlæg som er støjkilderne, men fra statens side vil man ikke anerkende det. Man siger at det bare er os, der har tinitus - men det her har absolut intet at gøre med tinitus, siger Kenn Klinthøj og fortsætter:

- Hvordan kan man lave grænseværdier som tillader at 300.000 mennesker ikke kan sove takket være lavfrekvent støj? Desuden er det sygdomsfremkaldende ikke at sove og være udsat for den støjpåvirkning, men det skider man tilsyneladende på i Miljøstyrelsen.

Støjen giver fysiske og psykiske problemer

For den lavfrekvente støj ER en daglig plage for mange - en af dem er Lars Føgh:

- Jeg kan ikke koncentrere mig og jeg får tit kvalmefornemmelser, ligesom jeg heller aldrig får sovet ordenligt igennem, og tit vågner min krop med en helt anden hjerterytme end den jeg normalt har. Man kan blive temmelig konfus af det, fortæller Lars Føgh, der til tider har været så påvirket af støjen, at han overvejede at tage sit eget liv.

Miljøstyrelsen afviser problem

Håbet er derfor at retssagen vil få staten til at erkende, at lavfrekvent støj er et stort problem og at der skal indføres regler for at nedbringe støjen.

Men Miljøstyrelsen vil ikke være med til at begrænse den lavfrekvente støj, fortæller kontorchef Juliane Albjerg:

- Vi har ingen planer om at ændre grænseværdierne, fordi vi mener stadig, at de er i overensstemmelse med den bedste viden på områder og vi mener at de beskytter den helt overvejende del af befolkningen mod væsentlige støjgener, siger Juliane Albjerg og henviser til de grænseværdier som blev fastsat i en orientering fra Miljøstyrelsen i 1997.

Støjramte chokerede over myndigheder

Men det argument er uforståeligt, mener støjramte Lars Føgh:

- Hvorfor har de afskrevet de fem procent af befolkningen som kan høre denneher lyd? Hvis vi afskrev fem procent af de mennesker som havde kræft, ville det ikke være acceptabelt. Så derfor mener jeg absolut, at det er noget som Miljøministeriet skal gøre noget ved.

Lars Føgh håber derfor at retssagen vil tvinge de nødvendige ændringer igennem - ændringer, som vil have en altafgørende betydning for ham:

- Jeg ville få fred, jeg vil kunne sove. Det er mit største ønske bare at kunne få fred og få en god nattesøvn, sådan så at jeg kan bevare mit almindelige liv her i Danmark.

Facebook
Twitter