Det er fredag aften. Klokken er 17:40, og den terrordømte 'boghandler fra Brønshøj' er rejst. Lettet med et fly fra Kastrup Lufthavn med retning mod Casablanca i Marokko. Udvist af Danmark for bestandigt.
Og når den 58-årige Said Mansour lander i Marokko, vil han blive overdraget til de marokkanske myndigheder.
Det hele bliver dokumenteret af Radio24Syv, som er til stede i lufthavnen og i flyet på vej til Marokko.
Men for at forstå historien om, hvordan den marokkanskfødte Said Mansour kan ende på et fly tilbage til et land, han ikke har været i i mere end 30 år, skal vi helt tilbage til 90'erne.
Det er historien om al-Qaeda-ledere, terrorpropaganda og opfordring til hellig krig. Og ikke mindst historien om en mand, der hyldede Osama bin Laden efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001.
Said Mansour kom ifølge en domsudskrift fra Højesteret til Danmark fra Marokko i 1984 og blev gift med en dansk statsborger. Fire år senere fik han det danske statsborgerskab, som Højesteret i 2016 tog fra ham igen.
Ifølge dommen har han aldrig opnået en fast tilknytning til Danmark, men har siden 1994 været på kontanthjælp.
Hans forsvarer, Michael Juul Eriksen, fremhævede dog, at han havde haft nogle job som rengøringsassistent, fabriksarbejder og hospitalsmedhjælper, ligesom han havde deltaget i it-kurser.
Fem børn og fire børnebørn
Året efter hans ankomst til Danmark giftede han sig med en dansk kvinde, som konverterede til islam, de har fire voksne børn i alderen 23-33 år samt fire børnebørn. Men ægteskabet holdt ikke, og i 2013 blev han islamisk gift med en dansk statsborger med marokkansk baggrund.
Ifølge dommen fra Højesteret fra 2016 nåede de to ikke at bo sammen, 'inden han blev varetægtsfængslet i februar 2014. Hans nye kone fødte i oktober 2015 en datter, som Said Mansour har oplyst, at han er far til', står der i dommen.
Men Højesteret mente ikke, at hans familieforhold kunne "tillægges væsentlig betydning".
Mistænkt for at planlægge terror
Allerede i 1995 blev Mansour anholdt af politiet mistænkt for at planlægge terror mod FN-topmødet i København, men alle sigtelserne blev droppet.
I begyndelsen af 00'erne havde politiet igen Said Mansour i kikkerten for at opildne til terrorhandlinger. Denne gang gennem sit forlag Al Nur Islamic Information, som han grundlagde i 1992 i Brønshøj - deraf hans tilnavn 'boghandleren fra Brønshøj'.
Forinden havde han haft et forlag, som han drev fra Vesterbro under navnet "Al Nur". På hylderne i bogforlaget havde han blandt andet propagandamateriale med taler og prædikener af terrordømte og al-Qaeda-ledere samt bøger, billeder og tekster. Dele af Mansours materiale er senere fundet hos terroranklagede i andre europæiske lande som Italien og Tyskland.
Efter en ransagning af hans hjem i 2003, fandt politiet ikke beviser for terrorvirksomhed, selv om politiet fandt opskrifter på sprængstoffer. Desuden fandt flere passagerer på en DFDS-færge det mistænkeligt, at Said Mansour havde fotograferet sikkerhedsudstyret, ifølge TV2.
Thi kendes for ret: Udvist
Tilbage i 2007 var Said Mansour den første dansker, der blev dømt efter terrorparagraffen, som sendte ham tre et halvt år bag tremmer for at opildne til terror. I 2009 havde havde han afsonet sin fulde straf. Mens han sidder i fængslet og venter på dommen, har han telefonisk og skriftlig kontakt til de fire terrortiltalte i Glostrup-sagen.
I sommeren 2015 stadfæster Østre Landsret en byretsdom på fire års fængsel i en ny sag om terrorpropaganda. Han blev blandt andet sigtet for at have hyldet og delt en video af danske islamister, der skyder til måls efter blandt andet billeder af Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, Kurt Westergaard og Lars Hedegaard. Landsretten besluttede desuden at tage Said Mansours danske statsborgerskab fra ham.
Det var ellers blevet afvist i byretten, hvor et flertal af dommere og nævninge ikke mente, at han kunne fratages sit danske statsborgerskab, mens kendelsen var omvendt i Østre Landsret, der fratog ham statsborgerskabet.
Når spørgsmålet om hans statsborgerskab overhovedet kunne være aktuelt, skyldes det, at Said Mansour også var marokkansk statsborger. Et statsborgerskab han flere gange forsøgte at skille sig af med.
I 2016 stadfæstede Højesteret landsretsdommen og Mansour var ikke længere dansk statsborger, og fredag blev han udvist af Danmark for altid.
Opdatering 5. januar kl 13.52: Artiklen er opdateret med korrekt gengivelse af byretsdommen i 2014 og landsretsdommen i 2015.