Samling på godt 9.000 hjerner skal skrottes: Det er bedre at bruge pengene på noget andet

Hjernesamlingen har en begrænset videnskabelig værdi, lyder forklaring bag skrotningen.

Der har været "forbavsende lidt" videnskabelig aktivitet og forskning baseret på hjernesamlingen, siger Kristjar Skajaa, leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. (Foto: Rune Evensen © Scanpix)

I kælderen under Aarhus Universitetshospital ligger 9.479 hjerner opbevaret i formalin.

Hjernerne er fra afdøde psykisk syge patienter og blev indsamlet fra 1945 og indtil 1982. Der er tale om den måske største samling af sin slags i verden. Alligevel har regionsrådet i Region Midtjylland nu valgt at skrotte samlingen.

Og det er den helt rigtige beslutning, mener Kristjar Skajaa, der er leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, som er det institut, der administrerer hjernesamlingen. Han er blandt dem, som har opfordret til at nedlægge samlingen.

For ham handler det om en prioritering.

- Vi synes, det er bedre og mere fornuftigt at bruge pengene på noget andet, end at bevare en hjernesamling, som efter vores mening er i ret dårlig forfatning, og som har en ret begrænset videnskabelig værdi, siger han til P1 Morgen.

Kristjar Skajaa forklarer, at der har været "forbavsende lidt" videnskabelig aktivitet og forskning baseret på hjernesamlingen.

- Begrænsningerne er jo dels, at de er opbevaret i formalin, og at de har beskaffenhed, som ikke gør dem ret velegnet til hverken mikroskopiske eller mikrobiologiske undersøgelser. Og så er der også den begrænsning, at kun en femtedel af hjernerne har en journal, så man præcis kan sammenholde hjernen med kliniske oplysninger om patienten, forklarer han.

Foruden den rent videnskabelige værdi af hjernesamlingen, så spiller økonomien også en rolle. Spørgsmålet om samlingens fremtid er nemlig blevet aktuelt, da Psykiatrisk Hospital i Risskov skal flytte til nye lokaler i Skejby. Og skulle hjernerne være flyttet med, ville det blive dyrt, forklarer Kristjar Skajaa.

- Sådan, som de står nu, kan de faktisk ikke tåle at blive flyttet. Så de skal omhældes i nogle nye containere, og der skal bygges nye lokaler til at få dem opbevaret. Alt i alt er det faktisk rimelig dyrt.

Vindue til at overtage hjernesamling

Beslutningen om at nedlægge hjernesamlingen har ellers fra flere sider mødt kritik.

Thomas Erslev, der som ph.d.-studerende følger hjernesamlingens historie, har blandt argumenteret for, at udbyttet af hjernesamlingen har været lille, fordi der ikke er blevet investeret i at udnytte den bedre. Og Poul Videbech, der er professor i psykiatri i Glostrup, og som har en fortid i Risskov, håber, at samlingen får nye ejere.

At samlingen kunne overtages af andre har Kristjar Skajaa intet imod og forklarer, at regionsrådet har åbnet et vindue på klem for den løsning i og med, at der ikke sker samlingen noget før til årsskiftet.

- Så hvis nogen melder sig og gerne vil overtage hjernesamlingen, så er de velkomne, siger han.

Det er fortsat ikke afklaret, hvordan hjernesamlingen vil skulle nedlægges.

Facebook
Twitter