SAS fordobler antallet af flyvninger i juni

SAS genoptager i juni en række afgange til destinationer i Europa og USA.

SAS sender flere fly på vingerne i juni. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Efterhånden som flere og flere lande

lemper
restriktioner
for rejsende og åbner grænserne, sender SAS flere fly på vingerne i juni.

Hovedsageligt drejer det sig om ruter mellem de skandinaviske lande, men passagerer kan også se frem til igen at kunne rejse med SAS fra Københavns Lufthavn til destinationer som Amsterdam, Chicago og New York, meddeler selskabet.

I alt bliver der tale om en fordobling af kapaciteten, så der i næste måned vil være 30 fly i brug.

Ligesom flyselskaber verden over har også SAS bragt i knæ af coronakrisen, der holdt de fleste fly på jorden og

minimeret
efterspørgslen på flybilletter.

I slutningen af april måtte selskabet tage konsekvensen og fyre en stor del af sine ansatte. I Danmark drejede det sig om 1.700 personer, og i alt blev 5.000

varslet
opsagt.

I forvejen var 4.000 ud af SAS' 4.200 medarbejdere blevet sendt hjem med lønkompensation.

SAS har også indført

obligatorisk
brug af mundbind for alle passagerer, ligesom der ikke bliver serveret mad på flyvningerne.

Passagererne må også medbringe egne puder og tæpper, da de også er fjernet i et forsøg på at undgå smitte mellem de rejsende.

Facebook
Twitter