Schweizisk politi bekræfter: Danske Olivia er fundet død

Schweizisk politi bekræfter nu, at det er liget af 20-årige danske Olivia Østergaard, som politiet fandt tidligere tirsdag.

Den 20-årige danske Olivia Østergaard læste jura på universitetet i Zürich. (Foto: Schweizisk politi © Scanpix)

Schweizisk politi bekræfter nu, at det er liget af 20-årige danske Olivia Østergaard, som politiet har fundet tidligere tirsdag.

Det skriver den scweiziske netavis 20min.ch

Den 20-årige danske pige har været forsvundet siden den 26. marts, hvor hun sidst blev set forlade sin lejlighed om morgenen. Hun læste på universitetet dernede, men politiet har tidligere sagt, at de formodede, at hun aldrig nåede frem til universitetet.

Efterlyst i hele Europa

Olivia Østergaard har været efterlyst i hele Europa, efter hun blev meldt savnet, og schweizisk politi har ledt efter hende med både hunde, helikoptere og dykkere i en sø ved byen Zug, hvor hun boede.

Ifølge 20min.ch siger politiet, at der ikke er nogen tegn på en forbrydelse.

Liget blev fundet tirsdag eftermiddag i Oberägeri - en lokalitet nær bredden af søen Ägerisee, der er et af de områder, som politiet har gennemsøgt, siden Olivia forsvandt.

Facebook
Twitter