SE BILLEDER: Det svenske kronprinsessepar besøger Mary og Frederik

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel afslutter i dag deres tre-dages visit i Danmark.

Kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik på Amager Bakke i København. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Det har været tre dage med fuld fart på for det svenske kronprinssepar, der siden mandag har gæstet Danmark.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har haft en større svensk erhvervsdelegation med sig - og formålet med det royale besøg har da også været at fremme og styrke samarbejde mellem dansk og svensk erhvervsliv.

Programmet har været tæt pakket - med alt fra ambassadørmiddag til deltagelse og tale ved Dansk Industris topmøde, ligesom også FN Byen og Rigshospitalet har fået fornemt besøg.

Se billederne fra besøget her:

  • Mandag d. 16. september: Kronprinsesse Victoria og prins Daniel til den svenske ambassadørs residens på Sankt Annæ Plads i København. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)
  • Mandag d. 16. september. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er værter ved en privat middag for det svenske kronprinsessepar i de kongelige gemakker på Amalienborg. (Foto: Kongehuset © Scanpix)
  • I privaten bliver der også plads til et mere opstillet billede af kronprins- og kronprinsesseparret. (Foto: Kongehuset © Scanpix)
  • Tirsdag d. 17. september. Det svenske kronprinsessepar gæster sammen med det danske kronprinspar FN Byen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • De to kommende regenter hygger sig tydeligvis i hinandens selskab. Her under et besøg i FN Byen tirsdag d. 17. september. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • Tirsdag d. 17. september. De svenske gæster er sammen med kronprinsparret inviteret til Dansk Industris topmøde. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • Tirsdag d. 17. september. Den svenske kronprinsesse er inviteret til at tale på Dansk Industris topmøde. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • De to kronprinsesser ser ud til at komme fint ud af det med hinanden. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
  • Her er de til reception på HMS Nyköping i København, tirsdag den 17. september, med den københavnske skyline i baggrunden. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)
  • Her vises de rundt af Finn Mortensen, direktør (yderst til højre) under besøget i House of Green i Dansk Industri i København, onsdag den 18. september 2019. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
  • Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, kronprinsesse Victoria og prins Daniel besøger House of Green i Dansk Industri i København, onsdag den 18. september 2019. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
  • Kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik besøger onsdag toppen af forbrændingsanlægget Amager Bakke i København. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)
  • Amager Bakke har en kunstig skibakke på toppen af taget. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)
  • Kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik bliver vist rundt på Amager Ressourcecenter af direktør Jacob Simonsen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)
1 / 14