Tema Oprydning efter USA i Grønland

Rustne minder fra en svunden krigstid skal efter årtiers diskussioner om regningen nu fjernes fra Grønland.

Et af de steder, der skal ryddes op, er den tidligere flyvebase Bluie East 2 ved Ikkateq, som under Anden Verdenskrig husede omkring 800 amerikanske soldater.

Den 51-årige ingeniør Jakob Nørgaard besøgte basen i juli måned sidste år.

Han er selv vokset op i Østgrønlands største by, Tasiilaq, der ligger i en overkommelig afstand fra Bluie East 2, men sommerens besøg på basen var hans første.

Oprydning efter USA i Grønland

Danmark betaler regningen for at rydde op efter amerikanske militæraktiviteter i Grønland. Der skal fjernes rustne olietønder, udtjente køretøjer, kemikalier og landingsbaner på de baser, som amerikanerne har efterladt. Baserne blev lavet med accept fra Danmark under Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Gå til tema

- Når man kommer sejlende, kan man på lang afstand se et rødt skær i landskabet, som skyldes de tusindvis af efterladte olietønder, fortæller han.

Dette er et af de billeder, som den 51-årige ingeniør tog på den efterladte base. (Foto: Jakob Nørgaard © PRIVATFOTO)

Aftale underskrevet i dag

Det er Danmark, der er endt med regningen for oprydningsarbejdet, som i løbet af en periode på seks år vil trække 180 millioner kroner ud af den danske stats pengekasse.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og formand for det grønlandske selvstyre Kim Kielsen satte tidligere i dag deres signaturer på en aftale om oprydningen, som regeringen har afsat penge til i udspillet til et nyt forsvarsforlig.

Det er noget, som grønlandske politikere længe har efterspurgt.

Det var nemlig den danske regering, der i 1941 gav USA tilladelse til at bygge forsvarsanlæggene.

En del af de større anlæg fortsatte som amerikanske luftbaser i adskillige år og blev også brugt af USA under Den Kolde Krig.

Men størstedelen af baserne - herunder Bluie East 2 - blev forladt til forfald for årtier siden og har ifølge kritikere udviklet sig til miljømæssige katastrofer.

Esben Lunde Larsen har ikke ønsket at svare på, hvorfor det er Danmark og ikke USA, der skal betale for oprydningen.

Men det fremgår af den forsvarsaftale, som Danmark og USA indgik i 1951 om forsvaret af Grønland, at det står USA frit for at afhænde alt løst inventar og alle anlæg.

Det fremgår også af aftalen, at USA ikke behøver at efterlade områder eller anlæg i den stand, de var i, da USA opførte forsvarsanlæggene.

Bilvrag og olietønder er bemærkelsesværdigt velbevarede trods årtier under åben himmel. (Foto: Jakob Nørgaard © PRIVATFOTO)

Fotograf strandede på basen

For den amerikanske fotograf Ken Bower blev to besøg på basen ved Ikkateq en øjenåbner.

I 2014 tilbragte han to dage på basen, og allerede året efter vendte han tilbage.

Ved besøget i 2015 var fjorden så tilfrosset, at det tog ham og en ven tre forsøg og i alt seks dage at nå frem.

Den gang var det meningen, at Ken Bower skulle være på basen i fem dage.

- På femtedagen ændrede vinden retning, og fjorden frøs til is igen, fortæller Ken Bower.

I tre dage forsøgte Ken Bowers ven at nå frem til Ikkateq for at hente ham, men først på ottendedagen lykkedes det at få et skib frem til ham.

USA har en lang og mørk fortid med militær tilstedeværelse i Grønland.

Ken Bower, fotograf

Indsamlede 37.000 underskrifter

Under opholdet på Bluie East 2 tog fotografen en række billeder, som er blevet til en serie ved navn 'amerikanske blomster', fordi den nærmest uendelige strækning af rustrøde olietønder på afstand til forveksling kan ligne en blomstermark.

Fotografiet i toppen af denne artikel stammer fra serien.

Efter sin hjemkomst tog Ken Bower initiativ til en underskriftsindsamling, der skulle lægge pres på USA's regering for at få gang i oprydningsarbejdet.

Han er dog ikke overrasket over, at USA ikke har valgt at betale sin del af regningen.

- Selvom USA har en lang og mørk fortid med militær tilstedeværelse i Grønland, siger Ken Bower, der fik indsamlet knap 37.000 underskrifter.

På dette foto taget af Ken Bower i 2015 ses, hvordan rusten farver vandet rødt. (Foto: Ken Bower © Ken Bower)

Monument over menneskets adfærd

For ingeniøren Jakob Nørgaard var det især kontrasten mellem de røde, trøstesløse metalskeletter på basen ved Ikkateq og den uspolerede natur, der gjorde et stærkt indtryk.

- Jeg kan nok bedst beskrive det som et monument over menneskets adfærd i den uberørte natur. Det er imponerende at tænke på, hvordan det overhovedet har været muligt for mennesker at sætte noget så stort i drift på kort tid i et så ekstremt barskt område, siger han.

Jakob Nørgaard har fået fortalt, at de lokale gennem årene har hentet brændstof og byggematerialer på basen, og at særligt ét hus i hovedbyen let kan genkendes som et levn fra militærbasen.

Han kan godt ærgre sig en lille smule over, at basen nu skal ryddes for rustrøde brændstoftønder, bilvrag og metalskeletter, der i årenes løb er blevet til en aparte turistattraktion med et nærmest dystopisk islæt.

- Det er jo faktisk et enestående og næsten uberørt krigsminde, som kan sammenlignes med, når vragdykkere finder noget, som ikke er så spoleret, siger han.

Alt materiale, der kunne genbruges, er hentet af lokale. Tilbage står blandt andet skeletterne af sammenfaldne bygninger. (Foto: Jakob Nørgaard © PRIVATFOTO)