En kombination af høj fart og uopmærksomhed kan være en livsfarlig cocktail, når bilister færdes på veje landet over.

Alligevel filmer bilister på de danske veje sig selv, når de sidder bag rattet og lægger videoerne på Snapchat, så alle og enhver kan se dem.

DR satte sig for at finde ud af omfanget. På en uge fandt vi over 100 eksempler, hvor bilister bag rattet i Danmark opdaterer deres venner - og resten af verden - på Snapchat.

For nogle er det ikke nok at filme og bruge mobilen under kørslen. De filmer også, når de kører meget stærkere, end hvad der er tilladt.

Selvom den fulde video ikke varer mere end 28 sekunder, når bilisten at køre næsten to kilometer.

De over 100 eksempler, vi har fundet, er spredt ud over hele landet.

Videoerne bliver lagt op anonymt, men det er lykkes DR at komme i kontakt med en af snapbilisterne.

Det er ikke kun bilister i almindelige personbiler, der filmer deres kørsel - det samme gør lastbilchauffører.

Der er ikke tal for, hvor ofte brug af mobilen er skyld i ulykker i trafikken, men ifølge Rådet for Sikker Trafik er uopmærksomhed skyld i hver tredje dødsulykke i trafikken.

Sidste år blev lige over 19.000 sigtet for at overtræde færdselsloven, fordi de var på mobilen, mens de kørte.

Selvom det er få, der har været i uheld, som direkte kobler det sammen med uopmærksomhed, er der ofte tegn på, det er årsagen, fortæller Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiets Færdselsafdeling:

En Epinion lavet for Rådet for Sikker Trafik fortæller, at syv procent sms’er og tjekker Facebook og mails, mens de sidder bag rattet.

Hvis en person tjekker sin telefon i fire sekunder, mens vedkommende kører 80 km/t, svarer det til at køre 89 meter i blinde.

Hvis du gør det samme med en fart på 50 km/t, vil det være det samme som at køre 56 meter uden overhovedet at holde øje med vejen.

Én af dem, det gik galt for, er skuespiller Mads Ranch – der bare lige hurtigt skulle sende et billede til en ven fra mobilen.

Sådan gjorde vi

  • På det sociale medie Snapchat kan brugerne sende billeder og video til Snapkortet, hvor alle fra hele verden kan følge med.
  • Ved at klikke os ind på kortet langs de danske veje, fandt vi bilister, der sad og snapchattede, mens de kører.
  • På én uge fandt vi over 100 eksempler, hvor bilister snapper, mens de sidder bag rattet.
  • Du kan selv udforske Snapkortet ved at klikke på de farvede pletter på kortet, som du kan finde her.