Se, hvordan det går, hvor du bor: Landsbyboere kæmper mod butikslukninger

Op mod hver femte indkøbsmulighed er forsvundet på landet i løbet af syv år.

Butikken er et samlingspunkt for en stor del af befolkningen her i byen, hvor man kan holde sig orienteret om, hvad der sker - udover selvfølgelig at være en vigtig indkøbsmulighed, siger Ejner Rahbek, der sammen med en række andre beboere vil forsøge at skaffe en erstatning for deres Lokal Brugs, som lukker i denne måned. (Foto: Jesper Bendsen © (c) DR)

- Det er andet end blot en dagligvarebutik, vi mister. Det er et samlingspunkt, hvor folk mødes og får en lille snak og måske finder ud af, at der skal arrangeres noget. Det kommer vi afgjort til at savne.

Sådan siger Ejner Rahbek, der bor i landsbyen Kragelund nær Silkeborg, og som er formand for Frederiksdal-Kragelund Lokalråd. Her blev de i maj ramt af meldingen om, at Lokal Brugsen, Kragelunds eneste dagligvarebutik, skulle lukke ved udgangen af juni.

- Det betyder noget for selvforståelsen. Det er en ting vi har været stolte af at kunne tilbyde, at vi har vores egen købmandsforretning, siger han.

Ved udgangen af juni måned lukker den sammen med 15 andre af Coops mindre butikker, for den gav ikke overskud. Nu kaster Ejner Rahbek sig sammen med en række øvrige ildsjæle ind i kampen for at få et alternativ.

- Kan vi rette noget op, så skal vi prøve, siger han.

Kortet viser, hvor dagligvarebutikkerne er forsvundet fra 2010 til 2017

Op mod hver femte dagligvarebutik er forsvundet

På syv år har 12 procent af alle dagligvarebutikker drejet nøglen om, og det er værst i de mindre samfund på landet, hvor op mod hver femte butik er lukket.

- Det er jo bekymrende, for det præger udviklingen i landsbyen efterfølgende, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Han peger ligesom Ejner Rahbek fra Kragelund på, at dagligvarebutikken ofte har flere funktioner i landsbyerne.

- Den lille købmand eller brugs er en livsnerve i rigtig mange mindre byer og landsbyer. Det er jo også mere end bare lige dagligvarehandel, det er også et sted, hvor man kan få udleveret medicin, siger han.

- Derfor opfordrer vi lokalsamfundene til at tage kampen op og stå sammen omkring, at der er en købmandsbutik, siger Steffen Damsgaard.

Borgere går sammen og redder købmandsbutikker

Nogle steder lykkes det at vende udviklingen og få stablet nye købmandsbutikker på benene.

Et af de steder er i Sparkær nær Viborg, hvor landsbyens beboere for et par år siden besluttede sig for at gå sammen og danne et anpartsselskab, så de nu sammen ejer købmandsforretningen. Før de startede anpartsselskabet havde butikken ellers været lukket i flere år.

For Sparkærs beboere er kampen for købmandsforretningen også en kamp for at bevare landsbyen.

- Først og fremmest er det vigtigt at have et lokalt sted at handle, så vi kan genererer tilflyttere og ikke afvikling, siger Mikael Stengård Olesen, der bor i Sparkær, er anpartsindehaver og sidder i anpartsselskabets bestyrelse.

- Det at have anpart i butikken, det gør selvfølgelig, at kunderne føler, de er nødt til at være mere loyale overfor butikken, siger han.

Både byboer og landboer har færre steder at handle ind

Udvikling i dagligvarerbutikker fra 2010 til 2017

Romsmagning og julefrokoster

Brian Mossalski Nielsen er ansat som købmand i Sparkærs nye forretning og har været med lige fra, beboerne besluttede, at de ville genoplive butikken. Han fortæller, at butikken havde et hårdt første år, fordi den skulle genetableres efter at have været lukket i mange år.

- Men nu går det kun opad, nu ser det godt ud, siger han.

Her har de startet butikken med den målsætning, at den skal være et socialt samlingssted, så derfor har de udvidet, hvad man kan forvente af det sted, man handler.

- Vi holder julefrokoster og vin-aftener, her den anden dag havde vi også whisky- og romsmagning, siger Brian Mossalski Nielsen

Han blev i sin tid først spurgt, om han ville være selvstændig købmand i Sparkær, men det var for risikabelt og omkostningstungt at stå med det hele selv. Til gengæld ser han en klar fordel i, at borgerne så i stedet oprettede et anpartsselskab.

- Der er et helt andet sammenhold i byen lige pludselig, fordi alle vil det samme, alle trækker på samme hammel, siger han.

Stigende tendens med borgerejede forretninger

Dagrofa ejer en række dagligvarekæder, hvor private købmænd står for driften af butikkerne, og koncernen yder desuden hjælp og vejledning til landsbyer som Sparkær og Kragelund, når borgerne ønsker at gå sammen og åbne eller genåbne en købmandsbutik. Gennem det seneste år er der kommet stadig flere butikker, hvor borgerne er involveret.

- Enten ved at de driver butikken med en ansat købmand, eller de stiller en ejendom til rådighed, som en selvstændig købmand kan drive en butik fra, siger Brian Videbæk Kristensen, der er chef for butiksudvikling i SPAR, Min Købmand og Let-Køb, der alle hører under Dagrofa.

For et par år siden havde Dagrofa i følge Brian Videbæk Kristensen 70 butikker fordelt på de tre kæder, der var drevet af borgere. Det har rykket sig siden

- Vi har omkring 100 butikker ud af de 450 butikker, vi i dag driver i SPAR, Min Købmand og Let-Køb, som bliver drevet helt eller delvist med hjælp fra borgerne i form af økonomi eller frivillig arbejdskraft, siger han.

Kræver klar lokal opbakning at redde butikken

Men det er ikke ligetil. Brian Videbæk Kristensen forklarer, at det kræver stort engagement fra landsbyens borgere at få en ny- eller genoprettet købmand til at fungere.

- Der er få tilfælde, hvor det kikser, men oftest er det, hvis der ikke er en bred opbakning lokalt, siger han.

- Men vores erfaring er, at de fleste projekter, de lykkes faktisk, fordi man sikrer, at det ikke kun er fire kunder der får lyst til at genåbne en butik, men man får indkaldt til et borgermøde, og man står sammen om at ville fremtidssikre dagligvarebutikken i byen, siger Brian Videbæk Kristensen.

Han peger blandt andre på Sparkær som et eksempel på et sted, hvor det har virket. Og det er også et eksempel, folkene i Kragelund håber at følge. Her holder de borgermøde i aften netop for at finde ud af, om der er opbakning til en ny købmandsbutik i byen.

- Jeg tror, det er en vigtig ting, for nu forsvinder brugsen her, og så kan vi risikere, at næste gang kommer skolen i fare også, siger lokalrådsformand Ejner Rahbek,

- Vi har en forpligtigelse som borgere i lokalområdet til at forsøge at beholde og styrke det, vi har, siger han.

Facebook
Twitter