Se kortet: Her vil unge være håndværkere - og her gider stort set ingen

Regeringen præsenterer i dag et nyt udspil om erhvervsuddannelserne. Tjek din kommune og se, hvor mange der vælger en faglært uddannelse.

Der er mangel på faglærte i hele landet, men det er i høj grad i landkommunerne, unge vælger en erhvervsuddannelse. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

Der er store geografiske forskelle på, hvor mange der vælger en erhvervsuddannelse rundt i de danske kommuner.

En erhvervsuddannelse som for eksempel kok, smed eller elektriker er generelt mere populære i landområder, mens særligt unge i og omkring København og Aarhus vælger gymnasiet.

Regeringen præsenterer i dag et nyt udspil om erhvervsuddannelserne, som skal få flere til at vælge en faglært uddannelse.

Stor forskel mellem land og by

I kommuner som Vesthimmerland, Morsø og Norddjurs tager mere end 30 procent en erhvervsuddannelse.

Der, hvor skoen trykker, er derimod i de store byer og i særdeleshed i Nordsjælland og København, hvor det flere steder er under fem procent, der vælger en erhvervsuddannelse.

- Børn har en tendens til at vælge samme uddannelsestype som deres forældre, og der er flere faglærte på landet end i byen. Samtidig foregår mere produktion i landdistriktskommunerne, og derfor vælger flere unge her en erhvervsuddannelse, siger Karin Topsø Larsen, seniorforsker ved Center for regional- og turismeforskning.

Så mange elever vælger en erhvervsuddannelse (i procent)

https://infogram.com/e188cd6a-bb66-45a1-bb37-647abc81ebda

De geografiske forskelle betyder ifølge Karin Topsø Larsen, at løsningen på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse kommer an på, hvor i landet man er.

- Ude på landet handler det om et begrænset udbud af uddannelse, så de unge skal rejse langt, mens det i byen ofte drejer sig om manglende viden om de forskellige fag.

Ifølge chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, Anne Sophie Madsen, kræver det under alle omstændigheder en tidlig indsats.

- Man er nødt til at skabe en interesse for erhvervsuddannelser gennem mere praktisk faglighed i grundskolen. Hvis ikke man ved med sikkerhed, at man vil være elektriker, føles gymnasiet jo som det sikre valg, siger hun.

Se, hvad eleverne på din lokale skole vælger

Intet quickfix

Med erhvervsskolereformen i 2013 ville regeringen have flere til at tage en erhvervsuddannelse. Men det er ikke noget, man ændrer i et snuptag, mener Karin Topsø Larsen.

- Vi har sat alt ind på at ændre de unges uddannelsesvalg på to år, men det tager jo nærmere to generationer eller to årtier.

Selvom Karin Topsø Larsen ikke har den store tiltro til en hurtig løsning, så medgiver hun, at det kan være godt med justeringer af den nuværende erhvervsuddannelse.

Ifølge hende skal regeringen forholde sig til, at det er en tidlig alder at skulle vælge et konkret erhvervsfag, når man går i folkeskolen.

- Man burde indbygge mere tid i systemet, hvor de unge kan snuse til flere af fagene, før de skal træffe et meget specifikt valg. Det, vil jeg mene, skal være grundstenen i en ny erhvervsuddannelsesreform, siger Karin Topsø Larsen.

Torsdag klokken 10:15 har regeringen indkaldt til pressemøde på Morsø Landbrugsskole, hvor de vil præsentere ændringer af erhvervsskolereformen fra 2013. Du kan følge pressemødet direkte på dr.dk og DR2.

Store geografiske forskelle

  • Ifølge erhvervsskolereformen skal hver fjerde elev, der forlader folkeskolen i 2020, vælge en erhvervsuddannelse. I 2025 skal det tal være 30 procent.
  • På landsplan valgte 19,4 procent i år en erhvervsuddannelse.
  • 29 af landets 98 kommuner lever op til målet om at mindst hver fjerde ung skal vælge en erhvervsuddannelse. Det gælder for eksempel Morsø, Vesthimmerland og Norddjurs Kommune.
  • Omvendt er der i 2018 ikke én københavnsk eller nordsjællandsk kommune, der lever op til målet.
  • Det samme gør sig gældende for de fleste af landets største by-kommuner som eksempelvis Aarhus, Aalborg, Odense og Randers, som alle er eksempler på kommuner, hvor under hver femte elev har valgt en erhvervsuddannelse.