Corona, corona, corona - det har fyldt næsten alt i medierne i en måned. Men hvor dødelig er virussygdommen i forhold til trafikulykker, kræft, og hvad danskerne ellers dør af?

Det har DR kigget på ved at slå op i Dødsårsagsregistret og Danmarks Statistik.

Det er dog vanskeligt præcist at sammenligne Covid-19 med andre sygdomme, fordi udbruddet endnu ikke er slut.

Derfor har DR brugt Sundhedsstyrelsens prognose, som i begyndelsen af epidemien skønnede, at mellem 1.680 og 5.600 ville dø (overdødelighed). Holder prognosen, ville Covid-19 i værste fald blive den fjerdehyppigste dødsårsag i år kun overgået af kræft, hjertesygdomme og sygdomme, der påvirker åndedrætter som for eksempel KOL og lungebetændelse.

Indtil videre er færre herhjemme indlagt og døde end ventet efter at være smittet med Covid-19, hvor Danmark har undgået samme krise som Italien, Spanien, Frankrig, Holland, Belgien, England, Skotland, Wales, der i uge 15 havde så mange dødsfald, at det rent statistisk lå ekstremt over det normale.

Ingen mangel på respiratorer

Andre alvorlige sygdomme har større dødelighed i Danmark end corona, fortæller Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Seruminstitut.

Det gælder for eksempel alle former for kræft, hvor der alene døde 3.400 forrige år af kræft i luftrør, bronkier eller lunger. Også luftvejssygdomme er alvorlige. For eksempel døde knap 3.700 i 2018 af KOL og omkring 2.000 af lungebetændelse.

- Man kan sige, at corona er mindre alvorligt i forhold til dødelighed end sygdomme, vi kender i forvejen, siger hun.

Dødeligheden for smittede med Covid-19 ligger formentlig mellem 0,1 og 1 procent, men den afhænger af flere ting, fortæller Tyra Grove Krause.

Dødeligheden i Danmark er lavere end i mange andre lande, fordi det er lykkedes at undgå en eksplosion i smittede med corona. Derfor er der respiratorer nok, og det er muligt at behandle de syge på intensiv, som har behov for det, forklarer afdelingschefen.

Danmark undgik, at sygehusvæsenet kollapsede

Selvom corona er mindre dødelig end andre sygdomme, så har den lagt sundhedsvæsenet ned i flere lande, hvor befolkningen meget hurtigt bliver smittede, og mange dør på kort tid.

Det var det helt rigtigt at lukke Danmark ned og stille åbne op igen, sagde statsministeren på et pressemøde den 14. marts.

- Vi har ikke overreageret, men vist handlekraft og gjort det på det rigtige tidspunkt. Vi er ikke i nærheden af at se de alvorlige konsekvenser, som andre lande har oplevet på grund af corona. Det er der grund til kollektivt at være stolt af, sagde Mette Frederiksen (S).

Alle folketingets partier stod også bag beslutningen om at lave en katastrofeopbremsning.

Det var nødvendigt, siger Per Larsen, sundhedsordfører for de Konservative.

- Der var en risiko for, at vi kunne stå på kanten af en katastrofe, som vi har set i Sydeuropa med et hospitalsvæsen, som ikke kunne håndtere opgaven, og patienter der døde i hundredevis. Hvis vi havde gjort lidt eller ingenting, kunne sundhedsvæsenet være brudt sammen, mener han.

Når det har været vigtigt at slå så hårdt ned på corona i forhold til andre sygdomme, skyldes det, at sygdommen er så smitsom, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

- Demens, kræft og hjertesygdomme smitter ikke. Det er svært at sammenligne med Covid-19, der rammer folk vidt forskelligt. Nogle tåler den, men den kan være dødelig for mange, siger hun.

Status for Covid-19

Smittebølgen kan blive længere

Det er vanskeligt at spå om, hvor mange der ender med at bukke under for corona.

I marts regnede Statens Serum Institut med en stejl bølge, hvor hver tiende dansker blev smittet, fortæller afdelingschef Tyra Grove Krause.

Nu er stormen løjet af, og smittebølgen er blevet fladere og mere langstrakt.

Derfor kommer dødeligheden til at afhænge af to ting: Hvor lang tid går der, før der er udviklet en vaccine, og bliver der smittet så mange danskere, at vi får flokimmunitet, siger Tyra Grove Krause.

Det kan dog tage et til to år, før 60 procent af befolkningen er smittet, og der er en flokimmunitet, vurderer hun.

Det bliver dog svært nogensinde at sammenligne døde fra corona med andre sygdomme, mener de konservatives sundhedsordfører.

- Vi kommer til at mangle tallet for, hvor mange vi har reddet ved at lukke ned, siger Per Larsen.

Rettelse 15.08: DR har fjernet oplysninger om alkoholrelaterede dødstal fra grafikken. Her fremgik det, at Dødsårsagsregistret nåede frem til, at 458 døde af alkohol psykose og kronisk alkoholmisbrug. Kigger man på alle alkoholrelaterede dødsfald er tallet dog 3-4000, fortæller Ulrik Becker, professor på SDU og undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen peger i samme retning. Forskellene i tallene kan skyldes, at Dødsårsagsregistret kun kigger på den primære dødsårsag.