Listen over parallelsamfund falder.
Fire almene boligområder er netop fjernet fra den, så der nu er otte på listen i 2024.
Det viser nye tal over parallelsamfund, som Social- og Boligministeriet udgiver hvert år.
Områderne, som er røget af, er Vejleåparken i Ishøj Kommune, Motalavej i Slagelse Kommune, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg og Skovgårdsparken i Aarhus.
Det sker blandt andet, fordi uddannelsesniveauet i områderne er løftet, og at antallet af dømte er faldet, skriver ministeriet.
Målet er nul parallelsamfund i 2030, lyder det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i pressemeddelelsen.
- Selvom vi ikke er i mål endnu, så slår de nye opgørelser klokkeklart fast, at indsatserne virker, siger hun.
Tidligere hed listen 'ghettolisten', og den blev første gang offentliggjort i 2010.
Listen består af almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor 50 procent eller flere af dem er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Derudover skal de opfylde nogle andre kriterier også.
I 2023 lød det, at der var 12 boligområder på listen over parallelsamfund herhjemme. Tre nye områder var kommet på - nemlig Vejleåparken i Ishøj Kommune, Motalavej i Slagelse Kommune og Skovgårdsparken i Aarhus Kommune, mens Mjølnerparken i København var røget af.
Mjølnerparken blev taget af, fordi antallet af beboere kom under 1.000.
Tre andre nye lister er også offentliggjort
Udover listen over parallelsamfund, er tre andre lister også blevet udgivet af Social- og Boligministeriet. Det drejer sig om listen over udsatte boligområder, listen over omdannelsesområder og listen over forebyggelsesområder.
Listen med udsatte boligområder er også blevet kortere. Her falder antallet af boligområder fra 19 til 12. Syv udgår, og ingen nye er kommet på.
På listen over udsatte boligområder er der tale om almene boligområder med mindst 1.000 indbyggere, og hvor to af de fire kriterier, som også gælder for parallelsamfundslisten, er opfyldt.
Modsat parallelsamfundslisten er der ikke et kriterie om, at mindst 50 procent af beboerne skal være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Tilbage i 2018 vedtog man den første 'ghettopakke', som var en plan mod parallelsamfund. Flertallet bag den var den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet og SF.
Med planen blev der investeret flere milliarder i blandt andet at rive almene boliger ned herunder også at omdanne familieboliger til ungdoms- og ældreboliger, skriver Ritzau.
Målet er ifølge Social- og Boligministeriet, at der ikke skal være flere parallelsamfund i 2030.