Se listen: Flere lande har vaccineret sig tæt på flokimmunitet - Danmark har langt igen

Grænsen på 70 procent færdigvaccinerede er dog knap så magisk, når dele af verden stort set ikke er kommet i gang, siger professor i global sundhed.

Seychellernes omkring 100.000 indbyggere har den højeste vaccinedækning i verden - stik modsat andre befolkninger i verdensdelen. (© TASS)

Seychellerne er nu relativt få vaccinestik fra at krydse den grænse, som eksperter vurderer er nok til sikre flokimmunitet mod coronavirusset i en befolkning.

Ifølge Johns Hopkins Universitys globale vaccineovervågning er østaten, med 65,5 procent af befolkningen færdigvaccineret nu, tæt på at opnå de eftertragtede 70 procent.

- Flokimmunitet betyder, at det brændstof, som coronavirusset lever af, når en befolkning hverken er immun eller vaccineret, bliver taget ud af pandemien, så den kan dø ud, siger professor i global sundhed ved Københavns Universitet Flemming Konradsen.

- Det er et stort håb, man har, men det er ikke sikkert, at flokimmuniteten er blivende og komplet, tilføjer han.

En anden lilleput-nation, europæiske San Marino, puster Seychellerne i nakken med 63 procent af befolkningen vaccineret, mens Israel på tredjepladsen har vaccineret knap 57 procent.

Danmark placerer sig som nummer 23 på listen med 23 procent færdigvaccinerede - blandt andet foran vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Paradoksalt smitteudbrud på Seychellerne

Men tilbage til Seychellerne, der som det første land i Afrika, tog hul på sit vaccinationsprogram 10. januar - knap to uger efter Danmark.

En stor del af befolkningen på de 115 øer i Det Indiske Ocean er vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, som Indien har doneret 100.000 doser af.

Andre er blevet vaccineret med den kinesiske Sinopharm-vaccine, som Abu Dhabi og De Forenede Arabiske Emiraters væbnede styrker har sendt 50.000 doser af til østaten.

Men til trods for en høj beskyttelse mod coronavirusset, så blev Seychellerne ramt af et større udbrud i maj måned.

Ifølge landets regering var der sandsynligvis tale om smitte, der allerede var i landet, og som spredte sig, fordi man i befolkningen begyndte at opføre sig som før pandemien.

Seychellerne havde åbnet fuldstændig op for den livsvigtige turisme, da smitteudbrud i maj tvang myndighederne til at indføre nye restriktioner. (Foto: George Thande © Ritzau Scanpix)

Der er dog også en anden forklaring på udbruddet, fortæller Flemming Konradsen.

Smitten ramte højest overraskende borgere, der havde fået første vaccinestik.

- Det viste sig, at den kinesiske vaccine ikke var helt så beskyttende, som man troede, i perioden mellem første og andet stik. Det har man også set andre steder, eksempelvis i Chile.

- Den høje grad af beskyttelse viste sig først to uger efter det andet stik, så på Seychellerne var man nødt til at stramme restriktionerne igen for at undgå en spredning.

Derfor er det også en af Flemming Konradsens pointer, at der kan være forskelle på, hvor effektivt to landes befolkninger er beskyttet, selvom den samme procentdel er vaccineret.

- I mange lande har man set, at folk bliver syge og bringer smitte videre, fordi de har fået en vaccine, der var knap så beskyttende. Vaccinerne er mere lige, når det kommer til at beskytte mod svær sygdom og død.

Vaccine-modvilje i 'lommer' af samfundet

Først på niendepladsen i Johns Hopkins Universitys database optræder et større europæisk land.

Det er Storbritannien, der med 40,6 procent færdigvaccinerede er i hælene på USA.

Men på trods af en høj andel af vaccinerede, så diskuterer man i Storbritannien nu, om man skal udskyde den store genåbning af samfundet, som skal finde sted om to uger.

Det skyldes især udbredelsen af coronavarianten delta, tidligere den indiske variant, som er årsag til en smittestigning og vurderes som 40 procent mere smitsom end varianten alpha, der tidligere var kendt som den britiske variant.

Samtidig har der i takt med udrulningen af vaccinationsprogrammet vist sig at være bump på vejen, da flere samfundsgrupper ikke lader sig stikke i samme grad som den brede befolkning.

Storbritanniens sundhedsminister Matt Hancock ville søndag ikke bekræfte, om regeringen agter at droppe mundbind og anbefalinger om social afstand - eller i det hele taget at gennemføre genåbningen 21. juni. (Foto: TOLGA AKMEN © Ritzau Scanpix)

- Man har set eksemper på socialt udsatte, etniske og religiøse grupper, hvor andelen af vaccinerede er meget lavere. Og dermed kan der opstå lokale epidemier, som vi har set det i Glasgow og Birmingham.

- Det er bekymrende, for man riskerer blandt andet, at der opstår særlige varianter, som er svære at håndtere. Så man er også nødt til også at se på, hvor ensartet en befolkning er beskyttet mod coronavirus, siger Flemming Konradsen.

Danmark ventes at blive overhalet

Briterne har modsat Danmark valgt at vaccinere en stor del af befolkningen med vaccinen fra AstraZeneca, der som bekendt er taget ud af det brede danske vaccinationsprogram på grund af risikoen for bivirkninger i form af alvorlige blodpropper.

På samme måde har Sundhedsstyrelsen droppet enkeltstik-vaccinen fra Johnson & Johnson, der ellers var udset til at skulle spille den største rolle i det danske vaccinationsprogram.

Dermed er Danmark også mere sårbar over for forsinkelser i leverancerne af vaccinedoser fra Pfizer-BioNTech og Moderna.

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev vaccineret fredag, da Region Hovedstaden har åbnet for vaccination af årgang 1977. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

- Det er klart, at vi må formodes at falde endnu længere bagud, fordi vi ikke har gjort brug af de to vacciner. Det gør, at andre lande nu overhaler os.

- Men man kan så håbe på, at vi får en større grad af accept i befolkningen, altså færre lommer af folk, der siger, at de ikke har lyst til at blive vaccineret, siger Flemming Konradsen.

Samtidig er det uafklaret, om man i Danmark vil igangsætte vaccination af børn i alderen 12 til 16 år.

Det er et land som Canada allerede begyndt på, mens man i Tyskland ventes at gå i gang i morgen, efter at det europæiske lægemiddelagentur EMA har godkendt Pfizer/BioNTech til børn fra 12-årsalderen.

Børnevaccination kan give bagslag

Men her begynder det ifølge Flemming Konradsen at blive uhensigtsmæssigt - og måske også en smule usolidarisk.

- Børn er ikke dem, der bliver syge eller spiller den væsentligste rolle i forhold til at sprede smitte. Så det er et tegn på et rigt og velforsynet land, som siger, at 'så snupper vi lige børnene med'.

- Jeg er med på, at smitte blandt børn kan medføre skolelukninger og have afledte økonomiske konsekvenser. Men når en stor del af verdens befolkning ikke har modtaget vacciner i de høje risikogrupper, så er det svært at se det rimelige i at dække raske børn under 16 år.

I Sydafrika er blot en halv procent af befolkningen blevet vaccineret mod coronavirus. (Foto: KIM LUDBROOK © Ritzau Scanpix)

I bunden af Johns Hopkins liste ligger en række afrikanske lande, hvor ikke engang én procent af befolkningen er registreret som færdigvaccinerede.

Og så længe en stor del af verdens befolkninger er milevidt fra målet om flokimmunitet, så kan det blive 'et gigantisk selvmål', siger Flemming Konradsen.

- Man risikerer, at nye varianter ender med at skade os selv på sigt, hvis vaccinerne ikke er så effektive over for dem.

- Det betyder også, at vi ikke kan åbne vores lande helt op, før hele verden er dækket. Så humanitært, socialt og sundhedsmæssigt giver det ikke mening, det der sker, siger Flemming Konradsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk