Se tallene: Hvor stor en del af sagerne i din politikreds bliver ikke opklaret?

Størstedelen af blandt andet indbruds-, røveri-, og tyverisager bliver ikke opklaret. Politikerne melder sig klar til at styrke politiet.

Størstedelen af alle indbruds- og tyverisager bliver henlagt af politiet. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Hver gang politiet fik 10 indbrudssager sidste år, førte kun én af dem til en egentlig sigtelse.

Det er over 77.000 indbrudssager, der således ikke er kommet videre.

Samtidig bliver syv ud af ti tyverisager aldrig efterforsket - det svarer til mere end 68.000 sager sidste år.

Det fremgår af en opgørelse baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (Polsas), som er et journaliserings- og sagssystem, som DR Nyheder har bedt om aktindsigt i.

En sag kan blive henlagt i politiet, hvis politet ikke har beviser nok til at rejse en sigtelse. En indbrudssag kan eksempelvis også blive henlagt, fordi politiet vurderer, at der ikke har været et indbrud. Politiet kan når som helst genoptage arbejdet med en henlagt sag, hvis der kommer nye oplysninger frem.

Det går det rigtige vej

Men udviklingen går den rigtige vej. Antallet af henlæggelser er for de fleste sagsområder faldende. Sammenlagt blev lige under 200.000 sager henlagt sidste år. Det er lavere end de foregående år.

- Det er sager, hvor vi af den ene eller den anden grund ikke kan føre dem frem til en sigtelse og derfor må henlægge dem. Men de sager er der komme færre af. Og det er glædeligt, siger Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen.

Hvilke sager bliver henlagt? Se tallene herunder:

Samtidig er den samlede henlæggelsesprocent, altså andelen af sager, hvor der ikke rejses sigtelser, også faldende.

Ifølge Rigspolitiet har grænsebevogtningsopgaver krævet tid fra almindeligt politiarbejde.

- En del af forklaringen kan være, at vi har fået betjente retur til kredsene fra den grænseindsats, der har slugt ressourcer, siger Anders Frandsen.

Hvor stor en andel af sager bliver henlagt? Se kortet herunder:

Faldet i antallet og andelen af henlæggelser i 2019 og 2018 skal dog ses med det forbehold, at en henlagt sag registreres i det år, efterforskningen blev påbegyndt. Derfor kan der være en masse sager for eksempel fra 2019, der endnu efterforskes, og som ikke er henlagt endnu.

Kigger man blandt andet på indbrud, der bliver henlagt uden forudgående efterforskning, er andelen (29,5 procent) blandt de højeste de seneste fem år.

- Indbrud er et af de områder, hvor vi traditionelt har ligget med en lav sigtelsesprocent. Det er noget, vi har haft fokus på og meget gerne vil forøge. Men vi har i høj grad sat ressourcer ind på forebyggelse, som har medført, at der samlet set er færre indbrud, oplyser Anders Frandsen.

Drab- og sædelighedssager henlægges som aldrig før

Samtidig har antallet af henlagte sager om sædelighedsforbrydelser, for eksempel voldtægt og blufærdighedskrænkelse, samt sager om drab, herunder drabsforsøg og trusler, aldrig været højere.

Godt en tredjedel (35,1 procent) af alle sædelighedsforbrydelser i 2019 blev henlagt af politiet, uden at der blev rejst en sigtelse. Det samme gør sig gældende for 63 procent i kategorien 'drab mv.'

Det skal bemærkes, at 'drab mv.' dækker over mange ting. Det er ikke nødvendigvis sådan, at der er en, der er blevet slået ihjel eller fundet dræbt. Det kan være forsøg på manddrab, trusler på livet og lignende. Derfor kan der være flere straffelovsbestemmelser end drabsbestemmelsen, der gør sig gældende i kategorien.

På kortet her kan du se, hvor stor en andel af sager der bliver henlagt i din politikreds. Vær opmærksom på, at kortet ikke tager højde for, om en bestemt type kriminalitet er særligt fremherskende i en enkelt politikreds. Det kan have indflydelse på de enkelte opklaringsprocenter i kredsene.

Hjælp fra politikerne er på vej

De fleste får indbrud dækket af deres forsikringsselskab, og en erstatning kræver en anmeldelse. Dermed får man formentlig en form for genopretning, efter at man har anmeldt sagen til politiet.

Men det er ikke nok, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der kræver flere betjente.

- Vi skal have et politi, der er tættere på borgerne. Det er ikke nok at flytte rundt på betjente, der skal nye betjente på bordet. Vi foreslår til forhandlinger om det nye politiforlig, at der tilføres 3.000 nye betjente over de kommende ti år.

Peter Skaarup (DF) og Inger Støjberg (V) i åbent samråd med justitsminister Nick Hækkerup (S) i Folketingets Retsudvalg. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Lige nu er der forhandlinger om et nyt politiforlig, hvor det ventes, at et flertal i Folketinget vil tilføre politiet flere midler. Der har været foretaget indledende sættemøder omkring det nye politiforlig, og forhandlingerne ventes afsluttet inden sommerferien i dette folketingsår.

På finansloven i december blev politi og anklagemyndigheden tilført 1,2 milliarder kroner i 2020, der blandt andet skulle sikre, at der bliver optaget yderligere 150 politistuderende. Men ifølge justitsministeren skulle der bruges en milliard alene til at fastholde det nuværende niveau af politibetjening.

På Christiansborg er flere retsordførere klar til at styrke ordensmagten yderligere forud for det kommende politiforlig.

- Det er åbenlyst, at politiet skal have flere ressourcer - ikke bare, når man ser på antallet af henlæggelser, men i det hele taget. Derfor er det også underligt, at regering har nølet og udskudt forhandlingerne om politiforliget, der skulle være startet allerede sidste år, siger Venstres retsordfører, Inger Støjberg.

På nuværende tidspunkt har politiet fået besked på at fokusere på personfarlig kriminalitet.

Jeppe Bruus, retsordfører (S) (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

- De tre v’er - voldtægt, grov vold og våben - har været opprioriteret. Hvis du er et offer for sådanne forbrydelser, skal sagsbehandlingstiden være lav. Den tid går så fra at løse andre sager. Det har været en fornuftig prioritering, men vi skal have flere hænder, siger regeringspartiet, Socialdemokratiets, retsordfører, Jeppe Bruus.

Og Nye Borgerliges retsordfører, Pernille Vermund, stemmer i:

- I det omfang, man i kortere perioder må prioritere, så skal personfarlige forbrydelser samt forbrydelser, hvor der er et egentligt offer, prioriteres højest. Det må og skal udelukkende være i spidsbelastede perioder og ikke - som i dag - et generelt fænomen, at forbrydelser henlægges.

Radikales retsordfører, Kristian Hegaard (nederst til venstre) og Nye Borgerliges retsordfører, Pernille Vermund (midt i billedet), under Folketingets åbningsdebat i 2019. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Men hos Radikale Venstre ønsker man mindre politisk indblanding i politiets arbejde.

- Det krav, der har været om, at man skal prioritere såkaldte VVV-sager, har ført til, at et værtshusslagsmål, der finder sted for tredje eller fjerde gang, berammes før indbruds- eller narkorelateret kriminalitet. Vi skal have tillid til, at politiet selv kan finde ud af prioritere deres tid og ressourcer, siger Kristian Hegaard, der er partiets retsordfører.