Der skal spares millioner på uddannelse, og universiteterne kommer til at få bevilliget væsentligt færre penge de kommende fem år.

I hvert fald hvis regeringens forslag til en finanslov bliver stemt igennem i Folketinget. Finanslovsforslaget lægger op til, at de videregående uddannelser også i 2021 skal spare to procent med det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Dermed viderefører regeringen besparelserne med endnu et år, for besparelseskravet på to procent var tiltænkt at skulle stoppe i 2020.

Det vil konkret fratage Københavns Universitet 775,6 millioner kroner frem til år 2021, viser en beregning foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Rektor: Vi må lukke uddannelser

De konkrete tal for besparelserne får negative konsekvenser for uddannelserne, siger rektor på Danmarks Tekniske Universitet Anders Bjarklev, der samtidig er formand for rektorkollegiet under interesseorganisationen Danske Universiteter.

- Jeg forestiller mig, at der vil være en række uddannelser, som vi enten ikke får oprettet, selvom der er et behov for dem, eller som vi må stoppe med. Det er vigtigt for os at stå vagt om, at vi ikke sænker kvaliteten, når vi får færre penge. Og så må der være andre ting, vi ikke længere kan gøre, fordi der ikke er midler til det længere.

Regeringen har ved flere lejligheder sagt, at man ønsker at flytte optaget væk fra uddannelser, hvor der er en overledighed. Men DTU-rektoren er uforstående overfor, at det skal betyde besparelser på hans universitet, hvor arbejdsløsheden efter færdiguddannelse er meget lav.

- Vi ser ind i et billede, hvor de fleste, vi taler med, peger på, at vi står med en ingeniørmangel. Det vil sige, at der er ikke nogen effekt med, at man kommer ud med høvlen på den del, siger Anders Bjarklev.

Studerende frygter kvalitetsfald

Også Sana Mahin Doost, der er forkvinde i de studerendes organisation, Dansk Studerendes Fællesråd, er bekymret.

- Fordi vi ved, det har store konsekvenser, når man sparer på universiteterne. Det kan vi jo se i vores egen hverdag som studerende. Når vores undervisere bliver færre, vores hold større og vores feedback mindre. Så vi kan sagtens mærke det, siger hun.

Som modreaktion på de bebudede besparelser har 40 studenterorganisationer indkaldt til en demonstration i Aarhus, Odense, Aalborg og København næste torsdag, hvor de vil protestere mod besparelserne.

Sana Mahin Doost erkender, at man altid kan blive bedre til at bruge pengene på de enkelte uddannelser. Men hun tror, at grænsen er nået.

- Man har skåret ekstremt meget ind til benet. Man er nødt til at forholde sig til, at man skærer i kerneydelsen. Det man siger med, at man kan skære i administrationen – man har skåret der. Man har skåret ind til benet, siger hun og fortsætter:

- De her nedskæringer er enormt kortsigtede. Man bliver som regering nødt til at sige, hvad ens visioner på uddannelsesområdet er. Dem kan vi ikke se.

Du efterlyser visioner fra regeringen. Det er Søren Pind, der som uddannelses- og forskningsminister tegner regeringens visioner på området. Mener du ikke, at han har fremlagt visioner?

- Jo, men så lad mig uddybe. En ting er at lukke ord ud og sige, hvad ens visioner er, det er fint nok. Men hvis ikke man bakker det op med handling og når man siger: Vi skal gøre det bedre, men samtidig siger, der ikke må udvikles på noget, for vi har ikke en krone – det er jo visionsløst. Det er det, der er essensen. Kvalitet koster. Det må vi også anerkende.

Minister: Det bliver svært

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) erkender i forbindelse med kritikken, at det bliver en udfordring for uddannelserne at finde pengene.

Men han tror på, det kan lade sig gøre.

- Det er en svær øvelse, men et af de få styringsredskaber, vi har for at fremme evnen til omstilling, det er jo den to-procents omprioritering, hvor vi beder alle institutioner om at gøre det to procent bedre hvert år. Kunne jeg komme på en bedre metode, så ville jeg bruge den, men indtil videre har det politisk set ikke været muligt, siger han.

Samlet vil omprioriteringsbidraget føre til besparelser på op mod 14,7 milliarder kroner på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelse fra 2016-2021, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.