26 lande har i dag skruet op for den militære hjælp til Ukraine.

På et topmøde i Købehavn blev forsvarsministre og højtstående repræsentanter fra landene enige om at etablere en fond på cirka 11 milliarder kroner.

Det skal være med til at sikre en langsigtet støtte til blandt andet våben til Ukraines kamp mod Ruslands invasion. Danmark bidrager også til puljen med 820 millioner kroner, lød det tidligere i dag fra forsvarsminister Morten Bødskov.

Noget af det danske udstyr, der allerede findes i Ukraine, er droner.

De danske droner fra producenten Sky-Watch har nemlig siden foråret været i aktion ved fronten.

Og flere kan være på vej. I hvert fald hvis det står til Martin Schousboe, direktør i Sky-Watch.

- Vi håber det, men der er ingen garantier, siger han.

- Behovene fra Ukraine er jo mange. Man vi har viden om, at man efterspørger vores systemer, men om vi bliver prioriteret, ved vi ikke endnu, tilføjer han.

I indslaget her viser operativ specialist Anders Gottlieb Boldsen fra Sky-Watch, hvordan Heidrun-dronen fungerer.

Og dansk droneteknologi gør en forskel ved fronten i Ukraine.

Det er nemlig optagelser fra en dansk Heidrun-drone, som afslører hovedkvarteret for en russisk bataljonskampgruppe.

Det betyder, at Ukraine kort efter kunne angribe hovedkvarteret med granater, som man kan se øverst i artiklen.

På billeder fra dronen kan man blandt andet se, hvordan eksplosionerne rammer omkring russiske køretøjer.

Guld værd

Heidrun-dronen er ikke et våben i sig selv.

Den kan bruges til at levere oversigtsbilleder fra luften. På den måde hjælper den med at udpege mål, og den kan efterfølgende se, om man så også rammer fjendens mål.

Når det gælder om at indsamle information om, hvor modstanderen befinder sig, har droner vist sig at være et vigtigt krigskort.

Det vurderer droneforsker Andreas Graae fra Forsvarsakademiet.

Kort og godt giver dronen kendskab til, hvor modstanderens tropper er placeret, siger han.

- For de her fremskudte enheder er det guld værd at få overbliksbilleder fra luften. Dronen har en relativt lang flyvetid på halvanden time og kan flyve op til 35 kilometer væk, så man på en sikker afstand kan få de her billeder, som kan streames tilbage til hovedkvarteret, siger Andreas Graae.

Derfor er de mindre droner som Heidrun-dronen i samspil med større droner, som bærer våben, et godt match, vurderer han.

- Det har vist sig i høj grad at være et meget vigtigt redskab, siger Andreas Graae.

Han fortæller, at de små droner er noget sværere at skyde ned end de store. De kan nemlig flyve i 200 meters højde og larmer ikke ret meget.

Droneteknologi i høj kurs

Ifølge Andreas Graae vil droner fortsat være et vigtigt redskab i krigen. Både for Ukraine og Rusland.

- Det er vigtigt for Ukraine at blive ved med at få leveret droner, for de bliver jo også skudt ned. På begge sider af krigen bliver der lavet aftaler om at få leveret den nyeste droneteknologi, siger han.

Ifølge forsvarsmedietOlfi var det den danske stat, der i krigens første uger finansierede den første sending af Sky-Watch-droner til Ukraine. En oplysning, som selskabet selv hverken vil be- eller afkræfte.

Sky-Watch-direktøren vil heller ikke fortælle, om Forsvarsministeriet står bag endnu en eventuelt ny sending droner til slagmarken.

Han slår dog fast, at selskabets første droneleverance til Ukraine ikke varer for evigt.

- På et tidspunkt vil de leverancer, vi har leveret, også begynde at forsvinde. Vi er på jagt efter kilder til finansiering, der kan lægge grunden til nye leverancer dernede, siger Martin Schousboe.