Da Sebastian Haandbæk var omkring ni år gammel, kom han ud til en gård ved nordjyske Mosbjerg.

Det skulle være hans nye hjem, og han blev her mødt af Jens og Karen. De skulle være hans plejeforældre.

Det blev starten på et nyt liv for Sebastian Haandbæk, efter han var blevet frivilligt anbragt.

- Jeg havde en rigtig god far og mor før, men de havde begge nogle ting, som de kæmpede med. Så jeg havde ikke den kernefamilie, man gerne vil have, siger Sebastian Haandbæk.

Men det har ændret sig med plejefamilien.

- Jens og Karen har givet mig et stabilt hjem og mange gode oplevelser. Når jeg siger, at jeg skal hjem, så skal jeg herhjem. Jeg føler mig sikker her, fordi det er min base. De har givet mig en kernefamilie.

Sebastian Haandbæk er i dag 18 år, og han bor stadig på gården med sine plejeforældre.

For Sebastian Haandbæk har det betydet alt, at han fik en plejefamilie.

- Karen og Jens er to mennesker, som jeg ser meget op til. Ved Jens er det især jobmæssigt, og hvordan man kan blive som menneske, mens det hos Karen er hendes positive sind og hendes omsorg. De er bare to stjerner, siger Sebastian Haandbæk.

Færre plejefamilier i dag

I dag har Social- og Boligstyrelsen lanceret en ny kampagne kaldet Små liv søger store hjerter.

De håber nemlig, at flere vil gøre som Sebastians Haandbæks plejeforældre og åbne deres hjem for et anbragt barn.

Det kan nemlig være livsændrende for det enkelte barn.

- Vi ved, at det at bo i plejefamilie gør en kæmpe forskel for børnene, siger socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Selvom det er et vigtigt arbejde, er der kun blevet færre plejefamilier siden 2014. Antallet af plejefamilier er faldet med 17 procent.

I 2014 var der omkring 6.700 plejefamilier, der var godkendt af Socialtilsynet. Tallet var 5.600 i udgangen af 2021.

Det skal den nye kampagne hjælpe med at lave om på.

- Vi har så meget brug for, at man går ind og påtager sig den opgave og gør en forskel for nogle af de børn, der har fået den allermest bumlede start på tilværelsen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Plejemor forstår kritikken

For plejemor Karen Margrethe Lynge har det været en stor oplevelse, når de har haft anbragte børn hos sig, hvad enten det har været som plejefamilie eller aflastningsfamilie, hvor barnet er på besøg jævnligt.

- Man får så mange gode oplevelser sammen. Alle børnene bliver i mit hjerte, uanset hvor meget eller hvor lidt, de har været hos os, siger Karen Margrethe Lynge.

Selvom Karen Margrethe Lynge har haft gode oplevelser ved at have børn i pleje og et godt samarbejde med de biologiske forældre, så forstår hun godt den kritik, der rejses af Plejefamiliernes Landsforening.

De mener, at den nye kampagne er en fin idé, men der burde i stedet kigges på vilkårene for plejefamilier.

Det kan være arbejdsvilkår, usikkerheden ved, at et plejebarn pludseligt kan flyttes, og hvilken støtte og hjælp plejefamilierne kan få fra kommunen.

Karen Margrethe Lynge kender godt til de frustrationer, der kan følge med at være en plejefamilie.

- Det kan være svært at komme igennem til kommunerne og hele systemet. Det kan være træls for plejefamilierne. Det kan kræve, at man må kæmpe, siger Karen Margrethe Lynge og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå, at det er dér, hvor nogle står af. Mange vil også gerne have sikkerhed i, at plejebørnene bliver hos dem. Men man må huske, at børnene kun er til låns.