Seks børn forsøgte at begå selvmord på omstridt kostskole: 'Det bør føre til selvransagelse i kommunerne'

Kommuner burde aldrig have anbragt børn med psykiske vanskeligheder på en kostskole, lyder kritikken.

Kostskolen Havregården i Nordsjælland lukkede i efteråret efter det kom frem, at flere elever blandt andet havde oplevet vold, mobning og seksuelle krænkelser eleverne imellem. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Vold, mobning og seksuelle krænkelser mellem eleverne.

Det var, hvad en lang række børn på Havregården Kostskole i den nordsjællandske by Gilleleje oplevede, indtil skolen i efteråret måtte lukke.

Nu viser nye oplysninger i sagen, at flere elever havde det så dårligt, at de forsøgte at begå selvmord.

Mindst seks børn har på fem år prøvet at tage deres eget liv, mens de var elever på kostskolen.

Det viser en række patientjournaler og sagsakter, som P1 Dokumentars podcastserie 'Kostskolen' har fået adgang til.

- Det er meget bekymrende. For det er et meget stort antal selvmordsforsøg på kort tid på en kostskole, siger Eva Naur Jensen, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet.

HVAD ER DET FOR EN KOSTSKOLE?

  • Havregården Kostskole var godkendt til at optage "normaltbegavede børn og unge i alderen 11 til 18 år med behov for et støttende og omsorgsfuld skoletilbud i døgnregi". Det inkluderer børn og unge, der er udsatte på grund af lettere vanskeligheder i skolen og i hjemmet.

  • Det betyder også, at Havregården ikke måtte optage en målgruppe af børn og unge med misbrugsproblematikker eller tungere diagnoser, der hører til under psykiatrien.

  • Kilde: Socialtilsynet

- Kommuner har fejlanbragt børnene

Afdækningen om de mange selvmordsforsøg kommer i kølvandet på P1 Dokumentars tidligere afsløringer af, at der i årevis var problemer med vold, stoffer og seksuelle overgreb mellem elever på den nu lukkede kostskole.

Ifølge flere eksperter, der har gennemgået en række af sagerne for DR, skulle de ansvarlige kommuner aldrig have anbragt børn med psykiske problemer på en kostskole. Og skolen burde ikke have taget imod dem.

For kostskolen var nemlig ikke godkendt til at tage imod behandlingskrævende børn.

- Børn med psykiske problemer skal anbringes et sted, der har ekspertisen til at hjælpe dem med de psykiske problemer, de har, lyder det fra Eva Naur Jensen.

Også hos Socialtilsyn Hovedstaden, der har haft tilsynspligt med skolen, undrer det tilsynschef Kristina Vang Jensen, at så mange elever har forsøgt selvmord på skolen de seneste fem år.

- Som anbringelsessted, i et kostskolemiljø, lyder det højt. Jeg har ikke hørt om det før eller andre steder overhovedet, siger hun og sætter også spørgsmålstegn ved, om eleverne overhovedet skulle have været anbragt på Havregården.

- Havregården har svigtet ved at tage børn ind, som de ikke er godkendt til. Der er nogle myndigheder, der har svigtet ved at anbringe børn med mere massive behandlingsbehov end skolen var godtkendt til, siger Kristina Vang Jensen.

Socialtilsyn: Vi må lære af det her

Det er Socialtilsyn Hovedstadens ansvar at føre tilsyn med anbringelsesstedet.

Selvom flere elever og medarbejdere har fortalt om, hvordan der i årevis var grov mobing, seksuelle krænkelser og vold blandt eleverne, var det først i 2019, at Socialtilsyn Hovedstaden fandt, hvad de selv betegnede som ”alvorlige kritiske forhold” på kostskolen.

Herefter besluttede skolens bestyrelse at lukke skolen og politianmelde forstander Morten Ulrik Jørgensen.

I har jo ført tilsyn med Havregården Kostskole. Hvordan kan I ikke have opdaget det?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg ville ønske, vi have opdaget det. Jeg ville ønske, vi havde gennemskuet forholdene tidligere, end vi gjorde, siger Kristina Vang Jensen.

Men hun hæfter sig samtidig ved, at tilsynet ikke har fået noget at vide om selvmordsforsøg på kostskolen.

- Som tilsynsmyndighed er vi meget afhængige af, at vi får de relevante oplysninger, og vi får dem i tide. Og det har vi ikke fået i den her sag. Hverken fra ledelse, medarbejdere, anbringende myndigheder eller andre tilsyn.

- Så det må være læringen, at vi skal være meget mere opsøgende fremadrettet, fortsætter hun.

Ikke kun enkeltstående tilfælde

I efteråret kom Socialtilsyn Hovedstaden med en meget hård kritik af Havregården på et møde med skolens bestyrelse.

Ifølge referatet fra det møde, som P1 Dokumentar har fået adgang til, blev kostskolen blandt andet kritiseret for ikke at have oplyst Socialtilsynet om seksuelle overgreb og krænkelser, manglende håndtering af overgreb, massivt fravær på op mod 50 procent blandt eleverne, og at eleverne både drak og tog euforiserende stoffer.

Herefter besluttede skolens bestyrelse at lukke skolen og politianmelde forstander Morten Ulrik Jørgensen.

Men selv om Havregården nu er lukket, mener Eva Naur Jensen, at sagerne også bør føre til selvransagelse i kommunerne.

For ifølge hende er Havregården ikke det eneste sted, hvor børn er blevet fejlanbragt.

- Ankestyrelsen har lige lavet en undersøgelse, hvor sagsbehandlere i kommunerne melder tilbage, at de synes, det er svært at finde anbringelsessteder, der har de rette kompetencer, siger Eva Naur Jensen og fortsætter:

- Kommunerne skal være omhyggelige, inden de anbringer børn, og de skal være omhyggelige med at finde ud af, om stederne kan leve op til det behov, børnene har. Så det bør føre til noget selvransagelse ude i komunerne.

Kommune: Vi skulle have handlet hurtigere

I Københavns Kommune, der er hjemkommune for to af de seks børn, som forsøgte selvmord på Havregården, ønsker Socialforvaltningen ikke at stille op til interview, men skriver i et svar til DR:

- Når vi i dag ser på børnenes forløb, så står det klart, at Havregården ikke var den rigtige løsning, og vi ville gerne have handlet anderledes og reageret hurtigere på de oplysninger, vi fik.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening, der er de 98 kommuners samlede organisation.

Bestyrelsesformand: Vi har ikke fået alle oplysninger

Bestyrelsesformand for Havregården Jonas Fedder Witt siger, at han og bestyrelsen ikke har kendt til størstedelen af selvmordsforsøgene.

- Vi kan konkludere, at vi har haft en forstander, der har tilbageholdt oplysninger for bestyrelsen, siger han og understreger også, at skolen skulle have holdt sig til at optage børn i målgruppen.

- Det er uacceptabelt, at der har været en praksis, hvor det er sket.

Men det ikke for nemt bare at sende ansvaret videre til forstanderen?

- Bestyrelsen tager sin del af ansvaret på os, og vi kunne sikkert have gjort nogle ting bedre i bagklogskabens klare lys.

Kostskolens tidligere forstander Morten Ulrik Jørgensen er ikke vendt tilbage på DRs gentagne henvendelser for at få et interview om den nye kritik, der bliver rejst.

I forbindelse med, at kostskolen lukkede i efteråret udtalte forstanderen til DR, at han er uenig i meget af kritikken mod kostskolen. Blandt andet mener han ikke, at det er rigtigt, at ledelsen ikke tog medarbejdernes mange advarsler alvorligt.

Han erkender dog, at kostskolen har optaget børn, der viste sig at ligge uden for den målgruppe som kostskolen var godkendt til at have, men at skolen, ifølge ham, først opdagede de efter at børnene var startet.

FacebookTwitter