Seks gymnasier må ikke optage elever næste skoleår: 'Nu får de mulighed for at vende udviklingen'

Gymnasierne har brug for en frisk start, lyder det fra børne- og undervisningsministeren.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) håber, at man med opbremsningen i optaget kan få vendt udviklingen hos en række gymnasier, der kæmper med en skæv social og etnisk fordeling af eleverne. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

I juni besluttede et flertal af Folketingets partier, at de gymnasiale uddannelser fra skoleåret 2023/24 skal optage deres elever baseret på forældrenes indkomst.

Det skal sikre, at man i storbyerne ikke får en socialt skæv fordeling af elever. En fordeling, der af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) dengang blev betegnet som "pivskæv" - ikke bare socialt, men også etnisk.

- Det er den både socialt, men i den grad også etnisk, og det har givet store vanskeligheder, som har sat sig i det faglige niveau på de skæve gymnasier, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

I dag har man så valgt, at seks gymnasier ikke skal optage en eneste elev på deres første årgang fra næste skoleår.

Det skal ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ske for at give de berørte gymnasier og hf-uddannelser en mulighed for en frisk start, når de fra 2023 skal til at sammensætte deres elever efter indkomst.

- Der er rigtig mange elever, der ikke vil søge ind på de her skoler, vi taler om, fordi elevsammensætningen er meget skæv. Nu får de en mulighed for at vende udviklingen, siger hun.

Gymnasier er endt i en negativ spiral

Og den mulighed består helt konkret i, at man afsætter 140 millioner kroner, så de berørte gymnasier ikke skal skære i medarbejderstaben, mens de nu skal køre et år uden en førsteårgang på skolen.

- Der sidder lærere og andre ansatte på de her skoler, der har kæmpet en brav kamp for at få rettet op på et meget skævt elevoptag, men de er kommet ind i en negativ spiral. Nu giver vi dem mulighed for at skabe et ekstraordinært lækkert studiemiljø for de årgange, der er tilbage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvad med alle de elever, der skulle have gået der?

- De vil så blive spredt på andre institutioner. De ligger heldigvis alle sammen i storbyen, så det er altså ikke, fordi man skal ud at rejse rigtig langt for at komme i skole, siger undervisningsministeren.

Hun understreger samtidig, at skoler, der nu står til at skulle have flere elever, samtidig også får de penge, der normalt følger med en gymnasieelev i Danmark.

Rektor: 'Elever bliver afskrækket, når de kommer på besøg'

Et af gymnasierne på listen er Herlev Gymnasium og HF. Her fortæller rektor Jan Vistisen, at antallet af elever med anden etnisk baggrund end dansk ligger på cirka halvtreds procent. Og det er noget, der bliver lagt mærke til, når gymnasiet har besøg af potentielt kommende elever.

- Hvis vi har elever fra omkringliggende folkeskoler i brobygning, så får vi at vide, at vi har nogle virkelig dygtige lærere, men flere er heller ikke blege for at sige, at de simpelthen synes, at der var for mange indvandrere, fortæller han.

Jan Vistisen, rektor på Herlev Gymnasium, er ikke i tvivl om, at gymnasiet nok skal kunne vænne sig til at mangle deres 1.g'ere. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Ritzau Scanpix)

Han er ikke i tvivl om, at det bliver mærkeligt pludseligt at stå uden 1. g'ere og 1. hf'ere, men er meget positiv over for den ændring i elevsammensætningen, som han håber, at initiativet i sidste ende vil føre til.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Vi kan simpelthen ikke leve med, at det er nogle ganske få skoler, der skal løse integrationsopgaven, som vi i virkeligheden burde fordele på mange flere forskellige skoler, siger Jan Vistisen

Men er der ikke en risiko for, at man med sådan et stop i optagelsen får sendt et signal til elever med anden etnisk baggrund end dansk om, at de ikke er velkomne?

- Jeg har også talt med nogle af eleverne om, hvordan de har det med at være dem, de andre ikke vil lege med, og jeg må også bare fortælle dem, at vi ikke vil undvære en eneste af dem. Vi vil bare gerne have nogle flere, der hedder Camilla og Frederik, siger Jan Vistisen.

Gymnasieelever frygter for det sociale liv

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er man tilfreds med den aftale fordelingsaftale, der blev vedtaget i juni, men grebet med at forbyde en række gymnasier at optage elever kan man ikke stå indenfor.

- Vi er bange for at det vil have konsekvenser for det sociale liv på skolen. Der er jo for eksempel mange traditioner bundet i, at der kommer en ny 1. g-årgang, siger forkvinde Alma Tynell.

Det politiske indgreb i de seks gymnasiers optagelse skal i sidste ende føre til, at eleverne ikke er fordelt skævt på etnicitet og forældreindkomst. Dermed kan de slippe for titlen som "indvandregymnasium".

Almy Tynell frygter dog, at det kan komme til at give den modsatte effekt.

- Gymnasierne kan blive stigmatiseret som dem, der skulle lukke for optag, fordi der var en for skæv fordeling. Så vi så hellere, at man brugte de her ressourcer på at lave et godt skolemiljø.

Pengene - og de frigjorte lærere, der nu ikke har så meget undervisning - giver da også mulighed for, at gymnasierne blandt andet kan lave en såkaldt to-lærerordning for at styrke læringsmiljøet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Facebook
Twitter