Tung luft og dårlig udluftning. Indeklimaet i landets skoleklasser hiver fortsat efter vejret.

Ifølge en ny rapport, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Danish Science Factory står bag, overskrider 60 procent af skoleklasserne den anbefalede maksimumsværdi for CO2-koncentrationen i klasselokalerne.

- Jeg synes, det er drønærgerligt. Jeg havde håbet, at al den snak, der har været omkring det og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke havde resulteret i nogle bedre målinger, så det her er meget ærgerligt, siger professor på DTU Geo Clausen.

I rapporten måles CO2-niveauet i enheden ppm (parts per million), der siger noget om, hvor mange CO2-molekyler, der er blandt én million molkyler i luften.

Arbejdstilsynet anbefaler, at CO2-koncentrationen ikke overstiger 1.000 ppm - hvilket altså sker i 60 procent af skoleklasserne.

Elever: Skuffende og alt for dårligt

Rapporten er en del af et masseeksperiment, hvor elever landet over selv måler indeklimaet i deres klasselokaler. Sidst det skete var i 2009, og her oversteg 56 procent af klasselokalerne den anbefalede CO2-koncentration.

I 2009 var CO2-koncentrationen i 20 procent af klasselokalerne mere end dobbelt så højt som det anbefalede - det tal er dog faldet til 19 procent i 2014.

- Jeg synes, det er meget skuffende og alt for dårligt, at indeklimaet ikke er blevet bedre siden 2009, siger formand for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson.

- Jeg ser det som rigtig problematisk, for når man tilbringer ti år i et dårligt klasselokale, kan det i længden gå ud over rigtig meget undervisning.

Luft hjælper

Rapporten fra DTU og Danish Science Factory viser også, at det har en stor betydning, at eleverne sørger for at komme udendørs i frikvartererne, samt at klasselokalet bliver luftet ud.

Ved at gå udendørs og lufte ud i frikvartererne ligger 61 procent af klasseværelserne under den anbefalede grænse, mens det blot gælder for 40 procent af tilfældene, hvor det ikke sker.

Sammenhæng mellem præstation og indeklima

Det dårlige indeklima skyldes ifølge DTU først og fremmest dårlig ventilation, og det kan give gener som hovedpine, kvalme, irritation af slimhinderne og luftvejsinfektioner.

Derudover spiller det også en stor rolle for elevernes indlæringevne. Forskere fra DTU har tidligere påvist, at der er en sammenhæng mellem præstationerne og det dårlige indeklima.

For eksempel kan en fordobling af ventilationen, hvis det sker fra et lavt udgangspunkt, medføre en fremgang i præstationen på næsten ti procent.

- Eleverne bliver trætte og får hovedpine. Det tror jeg, at vi alle kender til, hvis vi sidder i et 28 grader varmt lokale med en trykket luft, forklarer han.

- Der er voksne måske bedre til at få arbejdet overstået, hvor vi så bliver trætte bagefter, men den mekanisme findes ikke hos eleverne.

I alt har 785 skole- og gymnasieklasser fra 262 skoler og gymnasier deltaget i masseeksperimentet.

Se selv hvilke kommuner, der har et dårligt indeklima hos masseeksperimentet her.