Seksualundervisning gennem tiden: Fra forplantningslære til digital dannelse

Der er blevet talt om seksualundervisning i mere end 100 år - men først i 1970 kom det på skoleskemaet.

En 20-årig mand fra Syddjurs er ved Retten i Randers blevet idømt betinget fængsel i 30 dage i dag. Han er nemlig kendt skyldig i sagen, hvor mere end 1.000 unge er blevet sigtet for at have delt en sexvideo på Facebooks chat-platform Messenger.

I dag blev også Sex & Samfunds årlige kampagne Uge Sex skudt i gang - i år med fokus på digital dannelse og krænkelser på nettet.

Men hvordan har seksualundervisning egentlig udviklet sig fra faget blev gjort obligatorisk i 1970 til i dag?

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev der talt om seksualundervisning, og lærerinde på Frederiksberg Elna Panduro (1871-1947) var en af de tidligste fortalere for indførelse af seksualundervisning i folkeskolen.

Det var Elna Panduros overbevisning, at ren besked var langt bedre end halve sandheder. Så hun forfattede to bøger om emnet – en til piger og en til drenge i 1913 og 1915, ifølge Folkeskolen.

Seksualiteten tjente efter hendes mening alene reproduktive formål inden for ægteskabets rammer, og hendes egne bøger refererede til plante- og dyrelivet.

I slutningen af 1940’erne indførte Københavns skolesystem forplantningslære for de ældste klasser. Der blev også udsendt lærervejledninger om emnet - men fokus var stadig på, at man som pige skulle passe på med ikke at komme i ulykke.

En række debattører – herunder Steen Hegeler – udgav bøger og argumenterede for, at emnet burde gribes seriøst an.

Kun en ud af tre tilbød seksualundervisning

I 1961 blev et Seksualoplysningsudvalg nedsat, som kunne dokumentere, at kun knap en tredjedel af landets skoler tilbød eleverne seksualundervisning, ifølge professor i skolehistorie Ning de Coninck-Smith.

I løbet af 60'erne blev der lavet en grundig udredning og anbefaling af faget. Man nåede frem til, at faget var så vigtigt, at eleverne burde undervises i det. Faget var dog stadig ikke obligatorisk.

Det skete først i 1970.

Det betød, at skolelærerne på landets skoler nu var lovmæssigt forpligtet til at undervise deres elever i seksuallivets og kroppens mysterier.

Det skete dog ikke uden diskussion, og det blev endda til en sag ved menneskerettighedsdomstolen om, hvorvidt børnene kunne blive fritaget fra faget.

Undervisning i seksuelle lyster kom til

I 1970’erne bar seksualundervisningen præg af en forholdsvis frisindet seksualopfattelse, hvor det ikke var unormalt at se billeder af kønsorganer og nøgne mennesker. Faget var dog teknisk orienteret omkring seksuallivet og kroppen. Undervisning i følelser og seksuelle lyster kom først for alvor i fokus i slutningen af 1980’erne.

Helt fast på skoleskemaet blev seksualundervisningen dog ikke i 1970. Dengang som nu var faget placeret som et ’timeløst’ fag, hvilket betød, at det var lærernes ansvar at finde plads til det i undervisningen.

I 80’erne var aids det store spøgelse. Det blev helt centralt at tale om prævention, og også op gennem 90’erne var der tendens til, at seksualundervisningen handlede om prævention og kønssygdomme – men i det nye årtusinde skete der noget. Fra at handle om "Sådan undgår du at blive gravid" blev det foreslået, at faget skulle fokusere på "Sådan får du børn".

Organisationen Sex & Samfund, som leverer undervisningsmateriale til seksualundervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, har nemlig foreslået at flytte fokus i materialerne fra 'uønsket graviditet og abort' til 'graviditet og abort'.

Grunden til ændringen er faldende fødselstal og en stigende gennemsnitsalder blandt førstegangsfødende.