Seksuelle overgreb, vold og selvmordsforsøg på kostskole: 'Det er svigt på svigt'

Ledelse på kostskole tilbageholdt viden om seksuelle overgreb, optog for svage børn og brugte ulovlige magtanvendelser. Bestyrelsesformand erkender svigt.

Socialtilsynet har for nylig på et krisemøde med kostskolens bestyrelse konkluderet, at situationen er kørt helt af sporet.

Seksuelle overgreb blandt børn, stofmisbrug, selvmordsforsøg og vold. Sådan lyder nogle af de forhold, som børn på Havregården Kostskole i Gilleleje fortæller, at de levede med i årevis.

I 2019 fandt Socialtilsyn Hovedstaden, hvad de selv betegner som ”alvorlige kritiske forhold” på kostskolen og for nylig konkluderede tilsynet på et krisemøde med kostskolens bestyrelse, at det er kørt helt af sporet, og at det er eleverne, der sætter dagsordenen på Havregården.

P1 Dokumentar har i forbindelse med en kommende podcastserie fået flere eksperter til at gennemgå tilsynsrapporter og dokumenter fra Socialtilsynet og Arbejdstilsynet samt interne dokumenter fra skolen. De kalder det rystende læsning:

- Det er en meget slem sag. Det er jo svigt på svigt og overgrebovergreb fra alle, der er omkring de unge, siger Eva Naur Jensen, lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet.

Socialtilsynets seneste kritik af kostskolen kommer, blandt andet efter at P1 Dokumentar i forbindelse med et interview viste tilsynet en række kritiske rapporter om forholdene på kostskolen, som Socialtilsynet ikke kendte til.

For nylig blev den mangeårige forstander og byrådsmedlem i Gribskov Kommune Morten Ulrik Jørgensen fyret.

Nu truer Socialtilsynet med at lukke skolen, viser et mødereferat, som P1 Dokumentar har fået indsigt i.

Elever truede med knive og økse

P1 Dokumentar har de seneste måneder talt med mere end 20 tidligere elever og en lang række tidligere medarbejdere fra Havregården Kostskole.

De mener, at der de seneste mange år har været store problemer med seksuelle krænkelser og overgreb mellem eleverne, samt fysisk og psykisk vold på skolen.

Denne kritik underbygges blandt andet af en række rapporter fra Arbejdstilsynet. Her beskrives en række voldelige hændelser på skolen.

Arbejdstilsynet påpeger blandt andet, at det flere gange er sket, at elever gik med knive og truede andre elever eller medarbejdere.

Rapporterne beskriver også trusler om at sende tæskehold efter en lærer, at en elev forsøgte at tage en økse fra værkstedet for at slå en medarbejder ihjel og hændelser, hvor elever blandt andet har kastet sakse efter lærerne.

Truslerne er "ikke nødvendigvis tomme"

I rapporterne kan man også læse, at ledelsen allerede i 2016 er vidende om de voldelige episoder:

“Ledelsen genkender, at eleverne kan være truende, og at truslerne ikke nødvendigvis er tomme” står der i et påbud fra Arbejdstilsynets rapport fra 2016.

Dette får dog ikke volden på skolen til at stoppe.

I 2018 bliver den daværende lærer Niels-Bo Vogensen overfaldet af en elev, hvilket senere fik ham til at stoppe som lærer på Havregården. Han mener ikke, at Havregårdens ledelse tog de voldelige episoder alvorligt.

- Jeg har set flere trusler og vold mod lærere og mod mig selv til sidst, fortæller han.

Niels-Bo Vogensen har siden overfaldet fået konstateret ptsd og har fået tilkendt en arbejdsskadeerstatning.

I løbet af en syvårig periode, fra 2013 til 2020, har Havregården i alt fået syv påbud fra Arbejdstilsynet for blandt andet risiko for vold og trusler om vold i arbejdet.

P1 Dokumentar har talt med den nu fyrede forstander Morten Ulrik Jørgensen og har forelagt kritikken af, at Havregården ikke tog advarsler fra medarbejdere alvorligt. Til det svarer han, at han ikke kan genkende det billede.

Tager børn ind, de ikke kan håndtere

Havregården Kostskole er en såkaldt “social kostskole”, hvor der må optages børn med “lette vanskeligheder”.

Men Socialtilsynet kritiserer nu skolen for at have taget børn ind, de ikke var i stand til at håndtere.

I referatet fra krisemøde mellem Socialtilsynet og kostskolens bestyrelse kan man læse, at der så sent som i august 2020 blev indskrevet en elev, der havde et massivt behandlingsbehov.

Netop at skolen tog elever ind, som medarbejderne ikke havde kompetencerne til at håndtere, har en række medarbejdere advaret om i årevis, viser rapporterne fra Arbejdstilsynet.

I Arbejdstilsynets påbud fra 2014 beskrives det, at de elever, der bliver taget ind på Havregården Kostskole, er mere “hårdkogte”, og at medarbejderne oplyser, at de ikke føler sig kompetencemæssigt klædt på til at håndtere bredden af elevsammensætningen.

I tilsynets rapport fra 2016 gentager ledelsen igen, at eleverne er blevet mere “hårdkogte”.

Derudover beskriver medarbejderne overfor Arbejdstilsynet, at eleverne nu er “mere behandlingskrævende, unge med flere diagnoser og behov for medicin”, og at der løbende er elever, som medarbejderne siger, at de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Herunder voldelige elever, som “ikke skyr nogen midler.”

I det seneste påbud fra Arbejdstilsynet advarer medarbejderne endnu engang om, at skolen har taget børn ind, de ikke kan håndtere:

"Vi voksne navigerer i kaos - elever er anbragt med diagnoser, der kræver struktur og forudsigelighed".

Forsøgte at advare

Oplevelsen af at skolen optog alt for udsatte elever advarer den tidligere sikkerhedsrepræsentant og lærer Jette Pedersen om for flere år siden.

- Jeg har optrådt foran bestyrelsen og advaret dem om, at Havregården havde et problem med de børn, de optog på skolen. Vi var ikke klædt på til at håndtere så sværere og udsatte børn, siger Jette Pedersen, der stoppede på Havregården i 2018.

At kostskolen i mange år har taget for svage elever ind, møder kritik fra en række eksperter, der har gennemgået tilsynsrapporterne.

- Det er jo grotesk, at man tydeligvis har en skole, der er godkendt til at modtage nogle elever, som vi kan se i arbejdstilsynets rapporter, at de ikke har kompetencerne til at håndtere. Vi udsætter jo både børn og personale for en situation, ingen kan håndtere på en hensigtsmæssig måde, siger Eva Naur Jensen, jurist og forsker i socialret ved Aarhus Universitet.

Hun bakkes op af lektor ved VIA University College og ekspert i udsatte børn og unge Christine Hemme.

- På en kostskole har man fokus på skolegang, så hvis man anbringer meget belastede børn, kræver det en stor socialpædagogisk indsats. Almindelige lærere har ikke en jordisk chance for også at klare det socialpædagogiske arbejde i undervisningssituationen.

P1 Dokumentar har bedt den nu fyrede forstander Morten Ulrik Jørgensen om at svare på kritikken om, at skolen har taget børn ind, de ikke havde kompetencerne til at håndtere.

Han erkender, at det er sket, men peger på, at det ofte er kommunerne, der visiterer børn udenfor målgruppen, og at skolen først opdager det, efter at børnene er startet.

- Vi har hjulpet rigtig mange børn og unge. For det første anbringer kommunerne børnene senere og de børn og unge, der bliver anbragt har et mere kompliceret problemfelt med sig. Nogle af problemerne folder sig først ud efter et stykke tid, fordi de først skal falde til ro og blive tryg, inden de tør vise alle sider af sig selv. Det er faktisk et mønster, vi har set hos en del af vores børn. Det er faktisk en cadeau til Havregården, mener forstander Morten Ulrik Jørgensen.

Fortalte ikke om seksuelle overgreb

I 2019 fik kostskolens ledelse voldsom kritik af Socialtilsynet, fordi de ikke rettidigt havde informeret tilsynet om to seksuelle overgreb.

Dengang skrev tilsynet, at skolen ikke i tilstrækkeligt omfang havde været i stand til at forebygge overgreb trods beskrivelse af risici og faresignaler. Havregårdens ledelse lovede dengang at udarbejde en plan for håndtering af seksuelle overgreb og krænkelser.

Men i forbindelse med det seneste tilsynsbesøg går det op for Socialtilsynet, at den lovede plan aldrig er blevet færdiggjort.

I mødereferatet fra mødet mellem Socialtilsynet og kostskolens bestyrelse skriver tilsynet at:

"Således var det tydeligt for Socialtilsynet, at der end ikke er udarbejdet en endelig udgave af tilbuddets handleplan, men at denne fortsat kun eksisterer i udkastform, og at punkterne i akutplanen slet ikke følges, når der sker overgreb eller er mistanke om overgreb."

Den nu fyrede forstander siger til P1 Dokumentar, at:

- Det er fuldstændig rigtigt. Det er to meget triste sager fra 2019, og jeg vil lige sige, at de sager er fuldstændig håndteret efter bogen på nær et punkt: indmeldelse til det sociale tilsyn.

To nye sager om seksuelle krænkelser

P1 Dokumentar kan nu afsløre, at der de seneste måneder har været mindst to nye sager om seksuelle krænkelser på skolen.

I sommer blev en pige holdt fast af to drenge på skolen, hvorefter hun blev udsat for vold og seksuelle krænkelser. Det viser en oversigt over politianmeldelser, som P1 Dokumentar har fået aktindsigt i. Hændelsen bekræftes også af en nuværende medarbejder på skolen.

To måneder senere sker der ifølge Socialtilsynet endnu en seksuel krænkelse. Her får en pige delt billeder med seksuelle motiver fra sin mobiltelefon, og hendes værelse bliver raseret af to drenge.

Ifølge medarbejdere på skolen blev hændelserne noteret i en intern logbog. Men da Socialtilsynet i forbindelse med et uanmeldt tilsynsbesøg i starten af oktober slog op i logbogen, var flere af siderne for den seneste af de to hændelser blanke.

Mistænkes for at slette oplysninger

I et mødereferat fra et nyligt krisemøde mellem Socialtilsynet og kostskolens bestyrelse står der, at de nuværende medarbejdere samstemmende siger, at de har en mistanke om, at det er ledelsen, der bevidst har fjernet oplysningerne i pigens sag. Og at det i givet fald ikke er første gang, at dette er sket.

Mistanken om, at ledelsen ændrede og slettede i den interne logbog har medarbejdere på skolen haft i årevis. Det fortæller flere tidligere medarbejdere til P1 Dokumentar.

Hvis der er blevet slettede og ændrede i skolen logbog, kan det ifølge flere eksperter P1 Dokumentar har talt med være i strid med forvaltningsloven:

- Det må man simpelthen ikke, når man løser opgaver for det offentlige. Man har på et opholdssted pligt til at dokumentere det arbejde, man laver, så det er helt galt, hvis man sletter ting og selvfølgelig helt utilstedeligt, når det er så alvorlige hændelser, som overfald og seksuelle overgreb er, siger Bente Adolphsen, jurist og konsulent med over 35 års erfaring med udsatte børn og unge.

P1 Dokumentar har forelagt kritikken fra Socialtilsynet og de tidligere elever for forstander Morten Ulrik Jørgensen. Han erkender, at skolen ikke informerede Socialtilsynet om de to seksuelle overgreb i 2019, men mener at skolen har lært af fejlene.

- Vi havde jo som sagt skærpet tilsyn i efteråret, som var en rigtig god proces for Havregården. Det er meget vigtigt at sige. Så det var en god proces for os alle sammen at få strammet op på nogle procedurer.

Han mener samtidig, at det er faktuelt forkert, når Socialtilsynet skriver, at skolens handleplan for seksuelle overgreb og krænkelser ikke er blevet lavet færdig.

Han afviser også medarbejdernes mistanke om, at han skulle have slettet indhold fra skolens logbog.

- Jeg kan lægge hovedet på blokken: jeg har på intet tidspunkt fjernet noget fra skolen intranet. Det vil jeg aldrig komme til at gøre, siger Morten Ulrik Jørgensen.

Eksperter: Fuldstændig grotesk

En række eksperter har gennemgået de mange dokumenter og tilsynsrapporter for P1 Dokumentar og flere af dem kalder Havregården et af de værste eksempler på svigt, de nogensinde har set.

- Jeg synes, at forholdene er så grelle, at man ikke kan lade være med at tænke, at de ting, der foregår på Havregården - overgreb, vold, krænkelser, både alkohol og stofmisbrug - det er jo lige præcis de forhold, vi anbringer folk væk fra, siger Christine Hemme fra VIA University College og tilføjer:

- Så det er jo grotesk, at det er de forhold, de så får på det anbringelsessted, hvor myndighederne har anbragt dem.

Hendes kritik bakkes op af Eva Naur Jensen, lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet.

- Hvis børn var udsat for det her i hjemmet, så ville vi anbringe dem. Det er fuldstændigt grotesk, at se, at de bliver udsat for forhold på et anbringelsessted, som endda er langt, langt værre end der, hvor den lave grænse for, hvornår man ville anbringe er. Det her er det værste jeg har set, hvor vi ikke kan være i tvivl om, at det er så slemt.

P1 Dokumentar har bedt forstander Morten Ulrik Jørgensen forholde sig til Eva Naur Jensen kritik af, at det er den værste sag hun nogensinde har set dokumenteret. Til det svarer forstanderen:

- Det kan jeg ikke genkende. Det kan jeg ikke.

Socialtilsyn kendte ikke kritik

Selvom medarbejderne advarede Arbejdstilsynet om voldelige hændelser, og at de ikke havde kompetencerne til at håndtere flere af de udsatte børn, så fortalte hverken Arbejdstilsynet eller skolens ledelse dette videre til Socialtilsyn Hovedstaden.

Først i september måned i år bliver Socialtilsynet klar over, at Arbejdstilsynet i årevis har beskrevet det ene kritiske forhold efter det andet på kostskolen.

Det sker, da P1 Dokumentar interviewer Mie Andresen, der er leder af Socialtilsyn Hovedstaden, og viser hende Arbejdstilsynets rapporter:

- Det er helt nye oplysninger for mig. Det vidste vi ikke noget om, siger Mie Andresen.

Hvorfor har I ikke talt sammen med Arbejdstilsynet? Hvorfor har I ikke vidst det her?

- Det ved jeg ikke. Så skal du spørge Arbejdstilsynet, hvorfor de ikke har orienteret os, siger hun.

I en mail til DR skriver Arbejdstilsynets tilsynschef, Tina Møller Nielsen.

- Når en af vores tilsynsførende på et besøg bliver opmærksom på uhensigtsmæssige forhold, der hører under et andet tilsyn, gør vi det andet tilsyn opmærksom på denne bekymring efter en konkret vurdering.

- Arbejdstilsynet har ansvar for og kompetencer til at føre tilsyn med de ansattes forhold, mens Socialtilsynet har fokus på elevernes forhold. Med det vi i dag ved om forholdene på Havregården, ville vi gerne have haft en tættere dialog med Socialtilsynet tidligere i forløbet. Arbejdstilsynet vil tage kontakt til Socialtilsynet for at drøfte læringen fra tilsynsforløbene på Havregården.

Tilsyn overså kritiske forhold

På trods af de kritisable forhold på skolen, så var der i Socialtilsynets egne rapporter fra 2014 til 2018 ingen anmærkninger til skolen. P1 Dokumentar har spurgt, hvorfor Socialtilsynet ikke selv opdagede de forhold som arbejdstilsynet, elever og medarbejdere kritiserer:

- Altså man skal jo som socialtilsyn altid efterrationalisere og vurdere, om man kunne havde gjort tingene anderledes eller bedre eller undersøgt tingene eller forholdene mere konkret og mere grundigt. Det skal man jo altid, siger Mie Andresen.

Har I gjort det godt nok?

- Som sagt, så synes jeg altid, at man skal kigge tilbage. Jeg kan sige, at på det tidspunkt i forhold til de oplysninger vi har fået, så har vi fulgt kvalitetsmodellen, og vi har gjort det, vi skulle, i forhold til det, der står i loven. I bagklogskabens ulidelige klar lys, så ville vi gerne have haft nogle flere oplysninger, som kunne have givet os anledning til at undersøge nogle bestemte forhold nærmere. Det havde vi ikke.

Med den viden I har i dag og som Arbejdstilsynet havde eksempelvis tilbage i 2016, kunne det havde forhindret eksempelvis overgreb på børn?

- Altså sådan kan man aldrig stille det op, for vi er der jo ikke 24/7.

Nu spørger jeg bare alligevel.

- Man kan jo ikke afvise, at det ville have forhindret det, men man kan heller ikke garantere det modsatte.

Bestyrelsesformand: Jeg har svigtet børnene

P1 Dokumentar har også talt med kostskolens bestyrelsesformand, Jonas Fedder Witt.

Han erkender, at bestyrelsen ikke har gjort deres arbejde godt nok:

- Jeg synes helt klart, at der er noget i vores arbejde, som vi sagtens kunne have gjort bedre. Det vedkender jeg mig gerne. Men jeg vil også gerne sige, at der er nogle ting i de seneste ting fra Socialtilsynet og Arbejdstilsynet, som er nye for mig.

Har du har svigtet børnene?

- Det synes jeg. Jeg er til for børnene på Havregården, og det er i sidste ende bestyrelsens ansvar at sikre de rette rammer og forhold, og det har vi ikke gjort, og det ansvar tager jeg til fulde på mig, siger bestyrelsesformand Jonas Fedder Witt.

Til P1 Dokumentar forklarer han, at bestyrelsen i en årrække har vidst, at eleverne på skolen blev sværere og sværere, men at han først for nylig fandt ud af, at skolen også havde optaget børn, de ikke var godkendt til at have:

- Før tilsynsrapporten i 2019 er jeg ikke blevet bekendt med, at vi har optaget elever, at de var så svage at de var uden for vores målgruppe, siger Jonas Fedder Witt.

Facebook
Twitter