Der er lagt op til noget af en juridisk armlægning mellem Grønland og selskabet Energy Transition Minerals.

Den grønlandske regering har nemlig givet selskabet et afslag på et mineprojekt i det sydlige Grønland tilbage i juni, og det er de bestemt ikke tilfredse med.

Derfor har Energy Transition Minerals i dag meddelt, at de vil have en såkaldt voldgiftsret i København til at vurdere afslaget. Og ifølge selskabet kan det ende i erstatningskrav på 76 milliarder kroner.

- Klarhed om vores ansøgning på en minelicens. Det er i bund og grund, hvad vi søger at opnå med det her, siger selskabets direktør, Daniel Mamadou.

Energy Transition Minerals mener, at de har opfyldt de krav, de skal opfylde for at få tilladelse til at udføre projektet, er budskabet i klageskriftet til voldgiftsretten.

Direktøren slår fast, at sagen kan udvikle sig til et erstatningskrav, hvis ikke selskabet får grønt lys til at gennemføre projektet.

Foreløbigt har selskabet opgjort sit erstatningskrav til 7,5 milliarder dollar. Det svarer til cirka 50 milliarder danske kroner.

Derudover vil selskabet også kræve procesrenter for godt og vel 26,5 milliarder. Det betyder, at den samlede erstatning kan ryge op i omegnen af 76 milliarder kroner.

- Det er store tal, det er jeg klar over, siger Daniel Mamadou.

Han mener dog, at de økonomiske fordele for Grønland ved projektet er langt højere.

Direktøren henviser blandt andet til udvikling af infrastruktur, arbejdspladser, og at projektet skal bidrage til den grønne omstilling.

Uranlov satte en stopper for projektet

I 2019 ansøgte selskabet om tilladelse til udnyttelse af blandt andet sjældne jordarter, zink og uran ved Kuannersuit.

Selskabet, der tidligere hed Greenland Minerals, har siden 2007 haft tilladelse til at efterforske mulighederne for at etablere en mine ved Kuannersuit.

Den rummer store mængder sjældne og værdifulde jordartsmetaller, men også radioaktive stoffer som uran og thorium.

Grønlands regeringsparti IA gik i 2021 til valg på at stoppe planerne om projektet, fordi partiet er imod uranudvinding.

Partiet gik sejrrigt ud af valgkampen og med hjælp fra den daværende koalitionspartner, Naleraq, havde partiet stemmer nok i det grønlandske parlament til at vedtage en lov, der forbyder forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran i Grønland.

Det er netop med henvisning til den lov, at den grønlandske regering i juni gav afslag på ansøgningen om en udnyttelsestilladelse til mineprojektet.

Grønlands befolkning stemte jo velvidende, at hvis IA kom til magten, ville de være imod projektet, fordi de er modstandere af projekter, der involverer uran. Hvorfor ikke erkende, at det grønlandske folk ikke er interesseret i at have sådan et projekt?

- Beslutningen om at vedtage lov nummer 20 (uranloven, red.) er en politisk beslutning. Jeg er ikke sikker på, at den afspejler hele Grønlands opfattelse, siger Daniel Mamadou.

Han henviser til, at det står i selskabet efterforskningstilladelse, at enhver tvist skal løses ved en voldgiftsret i Danmark.

- Så vi følger blot vilkårene i kontrakten, siger han.

Så store beløb er ikke underligt

Ifølge konsulent og tidligere vicedirektør i GEUS Flemming Getreuer Christiansen er det ikke så overraskende at høre størrelsen på det erstatningskrav, der kan være i vente.

Han arbejder med ressourcespørgsmål i Grønland og kalder hele sagen for en giftig cocktail.

- Den her sag er af vital betydning for Grønland og også for selskabet, siger han.

- Hvis man er i ressourcebranchen, hvad enten det er olie eller mineraler, er der ikke noget mærkeligt i, at man kommer frem til så store tal, siger Flemming Getreuer Christiansen.

Han henviser blandt andet til, at firmaet har brugt mange penge på undersøgelser i området, og at det har stået på siden selskabet tilbage i 2007 fik efterforskningstilladelsen.

Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger har specialiseret sig i international ret, og han mener, at mineselskabet har en god sag.

Han mener, at den lovgivning, det grønlandske parlament vedtog kort efter valget om at forbyde uran, kan blive brugt imod Grønland i sagen.

- De vedtager lovgivningen på baggrund af en heftig debat i Grønland, som har karakter af singulær lovgivning, som vil kunne tilsidesættes som værende ulovlig efter min opfattelse, siger han.

Advokat: Selskabet kan have en god sag

Forsvarsadvokaten mener ligefrem, at den grønlandske regering bør søge et forlig med selskabet i sagen.

- Jeg vil være den første til at anbefale den grønlandske regering at søge et forlig med det australske mineselskab og se, om man ikke kan løse den her tvist, uden at den skal havne i en voldgift. Der er ikke nogen tvivl om, at voldgiftsdommene efter min opfattelse vil give det australske mineselskab medhold, siger han.

Hverken Flemming Getreuer Christiansen eller Poul Hauch Fenger finder det underligt, at klagen fra selskabet også er rettet mod Danmark.

Danmark var med til at give efterforskningslicensen til selskabet i 2007, fordi råstofområdet på det tidspunkt ikke var overtaget af Grønland, men der er også en anden ting:

- Der er ingen tvivl om, at man også indklager Danmark, fordi beløbene er så store, og der har man ledt efter nogle argumenter for, hvad Danmark har haft med det her at gøre, siger Flemming Getreuer Christiansen.

DR kunne ikke få en kommentar fra den grønlandske regering om sagen, inden denne artikel blev udgivet. Men har efterfølgende fået et svar, som kan læses her.