Selvmord blandt unge kvinder er det højeste i 20 år: 'Det er bekymrende, at vi har så lidt information'

Antallet af selvmord blandt kvinder i alderen 20 til 24 år var sidste år tre gange højere, end det plejer at være.

Der er sidste år sket en markant stigning i antallet af selvmord hos kvinder i alderen 20-24 år. Årsagerne er endnu ukendte. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix) (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Året 2020 har slået en trist rekord.

Sidste år var der nemlig en markant stigning i antallet af selvmord blandt unge kvinder i alderen 20 til 24 år.

17 kvinder i denne aldersgruppe tog deres eget liv i 2020, viser et særudtræk fra Dødsårsagsregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for DR Nyheder.

Det er tre gange så mange selvmord, som der plejer at være i den gruppe, og det højeste antal, der er registreret i 20 år.

Og den udvikling overrasker i høj grad psykolog Jan-Henrik Winsløv, der er faglig ansvarlig for den selvmordsforebyggende enhed ved Aalborg Universitetshospital.

- Det er rigtigt bekymrende, siger han.

Selvmordshyppigheden i Danmark er faktisk blevet halveret siden 1990 og ligger nu på omkring 600 om året.

Men antallet af selvmord er altså steget for de unge kvinder mellem 20 og 24 år.

I 2018 og 2019 var der kun henholdsvis tre og fem kvinder i denne unge aldersgruppe, der begik selvmord.

I 2020 røg antallet så helt op på 17, og selvom grunden til den stigning endnu ikke kan forklares entydigt, så har Jan-Henrik Winsløw alligevel et fagligt bud.

- Den her aldersgruppe er en udsat gruppe og er under et stort socialt pres. De er jo både i gang med arbejdsliv og uddannelse. Der stilles høje krav, og de vil gerne klare sig selv, siger han og tilføjer:

- På de sociale medier foregår der også en kolossal social sammenligning, der gør, at de kan se sig selv i et negativt skær.

23-årige Rikke har forsøgt flere gange

Selvom vi ser en markant stigning i antallet af selvmord blandt de 20- til 24-årige kvinder, så er tallet for fuldbyrdede selvmord forholdsvist lavt blandt unge generelt.

Derimod er antallet af selvmordsforsøg blandt de unge højt, og igen er det de unge kvinder, der stikker ud i statistikkerne.

23-årige Rikke Brinck har flere gange forsøgt at tage sit eget liv. Nu står hun frem for at fortælle om sin egen vej væk fra selvskaden og for forhåbentligt at inspirere andre.

Faktisk er der mere end dobbelt så mange selvmordsforsøg blandt unge piger, som der er blandt den øvrige befolkning, viser tal fra Center for Selvmordsforskning.

Én af dem, der flere gange har indgået i den statistik, er 23-årige Rikke Brinck.

Siden hun blev anbragt på en døgninstitution som 14-årig, har hun været indlagt over 100 gange med selvskadende adfærd. Hun har også flere gange forsøgt at tage sit eget liv.

Hun bor i dag på et botilbud for voksne med psykiske lidelser.

Rikke Brinck er i aldersgruppen med det stigende antal selvmord, men det er flere år siden, at hun selv har forsøgt at tage sit liv.

Hun beskriver selv, hvordan skiftet fra en døgninstitution til et bosted for voksne var en kæmpe hjælp for hendes udvikling:

- Jeg var meget ustabil og selvdestruktiv på det tidspunkt. Jeg havde både mange selvmordstanker og skadede mig selv, så jeg var et meget sårbart sted i mit liv, forklarer Rikke Brinck og fortsætter:

- På botilbuddet var der andre mennesker, der godt kunne være i, at jeg havde det svært. Hvis jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til at leve mere, så spurgte de, hvad der var så svært for mig lige nu, i stedet for at gå i panik over, at det var for svært at håndtere.

- For i virkeligheden har det rigtigt mange af gangene jo ikke handlet om, at jeg gerne ville dø, men om, at jeg bare gerne ville væk fra smerten.

Alligevel kan Rikke Brinck også mærke, at det seneste års coronanedlukning har påvirket hende negativt. Hun er ikke overrasket over, at flere jævnaldrende kvinder bonner ud i 2020-statistikkerne.

- Corona har været et rigtigt hårdt år, især for os unge mennesker, og vi er blevet ladt enormt meget alene. Min behandling blev sat på pause og erstattet af et telefonopkald, siger Rikke Brinck.

- Når jeg var ked af det, kunne jeg ikke få et kram, og der var stor afstand til alle, så nej, tallet kommer ikke bag på mig, understreger hun.

Efterlyser viden om metoder

For at de høje tal ikke skal gentage sig de næste par år, efterspørger seniorforsker og programleder for Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen, at antallet af selvmord og årsagen bag bliver overvåget og kommer frem i lyset langt hurtigere end i dag.

Lige nu er det nemlig sådan, at Dødsårsagsregistret først kommer med de endelige data for selvmordene med halvandet års forsinkelse. De endelige selvmordstal for 2020 kender vi altså først i december i år.

- Vi vil rigtigt gerne løbende vide, hvilke metoder kvinderne har brugt, så vi kan forebygge mod nye selvmordstendenser, som vi ved spreder sig via eksempelvis sociale medier, forklarer Annette Erlangsen.

De informationer vil også gøre arbejdet lettere for Jan-Henrik Winsløv på Aalborg Universitetshospital.

- Det er bekymrende, at vi har så lidt information, fordi vi ikke ved, om udviklingen skyldes eksempelvis nye metoder på de sociale medier eller restriktionerne under corona, siger han og tilføjer:

- Vi skal langt hurtigere kende de unge kvinders baggrund og dødsårsag for at kunne forebygge.

Bryd tabuet med samtale

En anden – og måske endnu bedre – måde, vi nu og her kan forebygge lignende hop i statistikkerne, er ved at tale åbent om selvmord, lyder det enstemmigt fra både Rikke Brinck og de to eksperter.

Tabuet og fortielsen er nemlig skadelig og kan føre til, at selvmordstruede føler sig endnu mere forkerte, forklarer Jan-Henrik Winsløv.

- Spørg ind og prøv at forstå, hvorfor de har det så svært, og anerkend, at alle mennesker potentielt kan blive selvmordstruede, siger han.

- Det handler ikke om, at man er skruet skidt sammen, når man får selvmordstanker, det handler om de belastninger, man kommer ud for, og hvordan man ellers har det.

- Jo mere man kan gå til selvmordstanken som én af de mange reaktioner, man kan få, når livet er svært, des mindre tabubelagt bliver det også, forklarer Jan-Henrik Winsløv.

Netop dét råd hjalp Rikke Brinck ud af hendes selvmordstanker og selvskade, og hun håber, det kan inspirere andre til at droppe berøringsangsten.

- Hvis man har en mistanke om, at der et menneske tæt på en, der vil tage sit liv, så få spurgt ind og vær i den svære samtale, siger hun og fortsætter:

- Jeg har endnu ikke oplevet et spørgsmål, som var forkert i den sammenhæng.

Facebook
Twitter