Når danske soldater skal i krig, handler den største frygt blandt soldaternes familier typisk om, at deres kære dør i kamp eller bliver dræbt af en vejsidebombe.
Men hvis man ser tilbage på de soldater, der var udsendt til krigene på Balkan, burde familiernes frygt nok have været en anden. Den burde have handlet om, at der var risiko for, at soldaterne tog deres eget liv som følge af de gruopvækkende episoder, de overværede.
En ny rapport fra Center for Selvmordsforskning viser, at fra 1992 til 2013 har 43 Balkan-veteraner begået selvmord.
Til sammenligning døde fem soldater i kamp eller andre fjendtlige angreb under Balkan-missionerne, der strakte sig fra 1991 til 2009.
Afmægtige soldater
Af rapporten fremgår det også, at Balkan-veteranerne uden sammenligning fylder mest i statistikken over soldater, der har taget deres eget liv.
Fra 1992 til 2013 har 47 soldater, der har været udsendt, begået selvmord. Heraf har Balkan-veteranerne begået ni ud af ti selvmord, mens veteraner udsendt til Irak og Afghanistan står bag resten.
Leder på Center for Selvmordsforskning Lilian Zøllner forklarer, at udsendte soldater ikke begår flere selvmord end andre danskere i samme aldersgruppe og med samme køn.
Alligevel vurderer hun, at en af de væsentlige årsager til, at Balkan-veteranerne vejer tungt i soldaternes selvmordsstatistik, er, at de var på fredsbevarende mission og ikke havde lov til at gribe ind over for mange af de voldsomme oplevelser, de stod midt i.
- De har set andre lide overlast uden at kunne gøre noget. Det kan have været voldtægt, eller at noget gik udover børn. Når de soldater er kommet hjem, kan de have fået skyld over, at de ikke greb ind. Og det kan have ført til håbløshed og til, at de har taget deres eget liv, siger hun.
Grusom oprydning
Formanden for Veteranorganisationen De Blå Baretter, Niels Hartvig, er enig med Lilian Zøllner i, at soldaternes magtesløshed på Balkan kan have ført til, at så mange har taget deres eget liv.
- Mandatet var, at de ikke måtte skyde, medmindre det var i selvforsvar, hvor de i Afghanistan godt måtte skyde igen på de onde. Så de så nogle ting, som de ikke kunne gøre noget ved. Det æder på krop og sjæl, siger han.
Personligt har Niels Hartvig ingen grusomme erfaringer fra krigene på Balkan, men han har hørt beretninger fra sine soldaterkammerater.
- Folk blev slået ihjel med hamre og knive. Det skulle danskerne ud og rydde op efter, begynder han.
- Og de så folk, der blev kørt væk med en lastvogn og vidste, at de aldrig ville komme levende tilbage. At stå der og ikke kunne gøre noget, var helt klart frustrerende.
Ingen psykologhjælp
Udover soldaternes magtesløshed på Balkan er manglende hjælp og støtte en anden væsentlig grund til, at Balkan-veteranerne fylder det meste af selvmordsstatistikken, mener Lilian Zøllner.
Med Balkan-soldaterne var der ikke den indsigt i, hvad soldaterne har brug for, som der er i dag, forklarer hun:
- Det betød, at Forsvaret ikke var dygtige nok på det tidspunkt til at tilbyde veteranerne hjælp, når de kom tilbage til Danmark.
Det kender Niels Hartvig alt til.
- Under Balkan kunne et kompagni på 120 mand komme hjem, og så blev der spurgt, om nogle havde lyst til at komme til psykolog. Hvis man havde, skulle man træde et skridt frem. Det ville ingen, siger han.
Glem ikke Balkan-veteranerne
I dag skal alle soldater til samtale hos en psykolog, når de har været udsendt. Og hvis de har været i en hårdt belastet mission, bliver de tilbudt et forløb på seks uger efter hjemkomst, hvor de kan bearbejde deres oplevelser og vænne sig til at være tilbage i Danmark.
Det har hjulpet, mener både Niels Hartvig og Lilian Zøllner. Samtidig understreger hun dog, at samfundet ikke må glemme de veteraner, der har været sendt ud for mange år siden, da de fortsat kan have have og udvikle psykiske problemer med det, de oplevede:
- Dybest set handler det om, at vi har sendt soldater til udlandet, og som samfund har vi en etisk forpligtelse til at tage vare på de soldater, når de er kommet hjem, og forsøge at forebygge, at de forsøger eller begår selvmord.
Hvis du er veteran og har oplevelser, du gerne vil dele med os, så skriv til lmas@dr.dk.