Selvom det er ulovligt herhjemme, betaler danskere for rugemødre i udlandet: 'Man reducerer kvinden til et hylster'

En ekspertgruppe er ved at revurdere, om det skal være lovligt at betale for en surrogatmor i Danmark.

Kritikere peger på, at kommerciel surrogasi skaber et kvindesyn, hvor kvinden er en beholder, man opbevarer børn i. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Fertilitetsbehandlinger, hormoner og reagensglasbehandlinger.

Rigtig mange danskere, der brændende ønsker sig et barn, kan ikke selv lave det.

Derfor har internationale virksomheder specialiseret sig i at hjælpe barnløse par og enlige med at finde en rugemor i udlandet til at bære deres barn.

Faktisk er det blevet så populært, at eksperter anslår, at brugen af rugemødre har oversteget antallet af udenlandske adoptioner, og at der hvert år kommer cirka 100 børn til Danmark på den måde.

Der er bare den hage ved det, at det i Danmark er ulovligt at betale en kvinde for at bære ens barn.

Garanti for at komme hjem med en baby

En af dem, der gør det alligevel, og som har været med til at bringe flere end tusind børn til verden ved at benytte en rugemor, er Mikkel Raahede, der er landeansvarlig i Danmark for den israelsk-ejede virksomhed Tammuz.

I DR's program Deadline forklarer han, at Tammuz tilbyder at koble barnløse par sammen med surrogater i lande som Colombia, Ukraine og USA og fortæller, at han har formidlet mere end 50 børn til danske forældre.

Og han er udmærket klar over, at det er stik imod dansk lovgivning at sælge sådan nogle pakker.

- Det er derfor, jeg arbejder fra Sverige, siger han.

Køb en "Garantipakke"

Priserne på en surrogataftale ligger på mellem 65.000 dollar, cirka 450.000 kroner, og 108.000 dollar, som svarer til cirka 770.000 kroner, alt afhængig af hvilket land man vælger.

Man kan blandt andet vælge at købe en "Garantipakke", hvis man vil være sikker på at få et barn med hjem.

På den måde sikrer man sig, at virksomheden bliver ved med at forsøge, hvis graviditeten ikke lykkes i første forsøg.

- Vi bliver ved, indtil vi har skabt den familie, der skal til, forklarer Mikkel Raahede.

En del af garantien er ifølge Tammuz endda, at man får et barn, som er levedygtigt i mindst fem dage.

- Et eller andet sted skal den der streg i sandet sættes, og den er så blevet sat på fem dage. Hvis barnet er dødfødt, starter vi forfra, forklarer Raahede og tilføjer, at det heldigvis aldrig er sket.

Screener for økonomi og straffeattest

Regeringen har for nylig stillet et lovforslag om at revurdere reglerne for surrogatmødre, og en ekspertgruppe er derfor gået i gang med at undersøge, i hvilket omfang det skal være lovligt at bruge en rugemor.

Mikkel Raahede er ikke bange for, at kvinderne gør det af forkerte årsager, fordi de er socialt eller økonomisk udsatte. Tammuz screener nemlig de potentielle rugemødre, forklarer han.

- Et af de parametre, vi screener på, er deres økonomi. De skal være økonomisk solvente, ellers kan de ikke komme i betragtning hos os.

- Vi skal også have lov til at se deres straffeattest, vi skal have lov at se deres medicinske historik, og vi indkalder deres ægtefæller, eller hvem der er deres tætteste støtte, siger han.

Mikkel Raahede er ikke klar over, hvor stor en del af det beløb, forældrene betaler, der går til rugemødrene.

DR har tidligere fortalt om en kvinde fra Ukraine, der tjente 100.000 kroner gennem et andet firma på at bære et barn, mens Information har været i kontakt med en kvinde i Colombia, som gennem Tammuz tjente 48.000 kroner som surrogat.

Men Mikkel Raahede synes ikke, beløbet er så afgørende.

- For os er det vigtigt, at hun får en kompensation, som gør det indsatsen værd, men som ikke ændrer hendes liv radikalt, siger han.

Ifølge ham er det vigtigt, at det ikke kun pengene, der driver rugemødrene.

Kvinder bliver reduceret til et børnehylster

Men selvom kommerciel surrogasi måske lyder som en god løsning, der kan være med til at hjælpe tusindvis af barneløse med at få deres højeste ønske opfyldt, så peger kritikere på en række etiske problemer ved fænomenet.

Forfatter og filosof Jacob Birkler, der er tidligere formand for Etisk Råd, mener først og fremmest, at det skaber et forvrænget kvindesyn.

- Det vigtigste argument imod kommercielt surrogasi er for mig det kvindesyn, der knytter sig til det. Man reducerer kvinden til et hylster eller en beholder, man kan opbevare børn i, siger han.

Desuden mener Jacob Birkler ikke, at man uden videre bør fjerne børn fra den mor, der har båret dem i ni måneder.

- Under graviditeten finder der en tilknytning sted, som man underkender ved at overdrage barnet til en anden kvinde. Det er et bånd, man bryder, siger han.

Og lige så vigtigt er det, understreger han, at man aldrig kan være sikker på, at kvinden deltager frivilligt, når der er penge involveret. Heller ikke selvom man screener, og specielt ikke når det er kvinder fra fattige tredjeverdenslande.

- Spørgsmålet er, om det er så frit et valg, hvis man i forvejen har fem børn, og manden er skredet, og man ikke har penge til tøj, argumenterer han.

Men det argument køber Mikkel Raahede ikke. Han fastholder, at Tammuz' screeninger sørger for, at ingen udsatte kvinder risikerer at blive surrogatmødre.

Dog anerkender han, at pengene spiller en rolle, og at de spiller en større rolle for kvinderne i Colombia og Ukraine end for kvinderne i USA, der er bedre stillet økonomisk.

- De amerikanske kvinder har den tilgang, at de ser en del af deres identitet som det at være mor, og de lider meget med dem, der ikke kan få børn.

- For en ukrainsk kvinde tror jeg, at pengene i højere grad bestemmer, om det kunne være noget for hende, siger han.

Loven skal beskytte surogatmødrene

DR ville gerne have haft en kommentar fra ligestillingsminister Trine Bramsen (S), men hun ønsker ikke at stille op til interview.

Under den seneste behandling af lovforslaget om at revurdere reglerne for surrogatmødre, sagde hun dog, at det altafgørende er, at der laves en bedre beskyttelse af rugemødrene.

- Det er ikke en løsning at sige, at kommercielt surrogasi ikke findes, for det gør det, afsluttede ministeren.

Ekspertgruppen, der skal vurdere, om loven bør ændres, forventer at være færdig til efteråret.