Selvom du har kræft eller diabetes, er du ikke diskvalificeret som organdonor

I forbindelse med organdonationsdagen opfordrer Dansk Center for Organdonation alle til at tage stilling.

Har du ikke selv taget stilling til organdonation, vil dine pårørende blive bedt om at gøre det, hvis du bliver erklæret hjernedød.

I morgen kommer vores organer i søgelyset i hele verden. Det sker i forbindelse med organdonationens dag, der skal sætte fokus på et stort spørgsmål - nemlig hvad der skal ske med vores organer, når vi ikke selv skal bruge dem.

For selvom der i Danmark har været debat om netop organdonation i flere år, er der stadig en tredjedel af danskerne, der ikke har taget stilling til, hvorvidt deres organer skal doneres eller ej.

Hvis du ikke har taget stilling til det, så kan du sætte dine pårørende i en svær situation, hvis du pludselig dør. Og i den situation bliver det op til familiemedlemmerne at beslutte, hvad der skal ske med dine organer, mens de i forvejen er i sorg.

Men den situation kan undgås, hvis du i forvejen har taget snakken om organdonation med dine pårørende. Det er nemlig ikke nødvendigt at registrere sig i donorregistret for at give samtykke til at donere sine organer - det er nok at have sagt højt til dine pårørende, hvad du ønsker der skal ske med dem, når du dør.

Men ifølge Dansk Center for Organdonation kan der være mange spørgsmål, der står i vejen for, at man får taget snakken om det - og i sidste ende taget stilling til, om man vil give sine raske organer videre.

Derfor svarede fire eksperter fra Dansk Center for Organdonation på spørgsmål om organdonation på dr.dk.

Særligt to spørgsmål gik igen blandt dr.dk's brugere. Nemlig om man kan være organdonor, hvis man lider af en sygdom som for eksempel kræft eller diabetes. Til det lyder svaret, at din sygdom i hvert fald ikke står i vejen for at tage stilling til spørgsmålet.

- I dag er lægerne dygtige til at anvende organer, så alder, mange sygdomme og/eller livsstil ikke længere er en hindring for at være organdonor. Lægerne foretager altid en individuel vurdering af den mulige donor. Derfor opfordrer vi alle til at registrere deres holdning, hvis man er afklaret omkring sin holdning, skriver eksperterne.

Får pårørende lov til at tage afsked?

Det andet gennemgående spørgsmål handler ikke så meget organerne, men om de pårørende til en organdonor.

For får de pårørende lov til at se den afdøde, efter at organerne er fjernet? Og får de lov at tage ordentligt afsked, inden organerne bliver opereret ud?

- Hospitalerne gør meget ud af, at der er tid og plads til afskeden, og de pårørende får både mulighed for at sige farvel før og efter donoroperationen.

De pårørende får dog ikke lov til at være til stede i det øjeblik, hvor respiratoren bliver slukket. Men de kan få lov at se den afdøde igen efter.

- Hvis de tager afsked, før organerne opereres ud, vil de ofte blive anbefalet at se den afdøde igen efter operationen. Det kan give ro at se den døde, når brystkassen ikke længere hæver og sænker sig, forklarer eksperterne fra Dansk Center for Organdonation.

Kan man mærke, at organerne bliver fjernet?

Flere brugere vil også gerne vide, om den, der afgiver sine organer, kan mærke, at de bliver opereret ud - og om der bliver givet bedøvelse, før operationen finder sted.

- Organdonation er først en mulighed, når man er erklæret død. Den døde kan ikke mærke noget – der er hverken tanker eller følelser, da tanker og følelser ikke eksisterer i en død hjerne, lyder svaret.

Nogle bliver erklæret døde, mens de ligger i respirator, mens brystkassen altså stadig hæver og sænker sig. Derfor er en bruger også bekymret for, om lægerne nu også kan være sikre på, at man er 100 procent hjernedød og ikke bare i koma, før organerne bliver opereret ud.

- Speciallæger gennemfører omfattende undersøgelser, som med 100 procent sikkerhed kan konstatere, om man er død. Organdonation er først en mulighed, når man er erklæret død.

Når der nogle gange er historier om personer, som er vågnet igen, har det ikke drejet sig om personer, som har været erklæret døde, og organdonation har derfor slet ikke været en mulighed, skriver Dansk Center for Organdonation og fortsætter:

- Er du hjernedød, kommer der ikke længere blod og ilt til hjernen. Din hjerne kan ikke komme til at fungere igen. Du er død og kan ikke vågne op.

Du kan læse flere spørgsmål og svar fra de fire eksperter her. Du kan også finde mere info om organdonation og tilmelde dig donorregistret her.

Facebook
Twitter