Selvom råvareprisen på mælk og korn falder, bliver indkøbsturen næppe billigere lige foreløbigt

Faktisk er det usikkert, om priserne kommer ned på samme niveau som før krisen.

Prisen på dine dagligvarer er ikke umiddelbart på vej ned, selvom råvarepriserne på fødevarer falder. Illustration: Lærke Kromann

Da priserne på de globale råvaremarkeder i vinter tog en ordentlig tur opad, blev det pludselig dyrt at gå en tur i brugsen efter almindelige dagligvarer som mælk, leverpostej og brød.

Nu er priserne på råvarer igen på vej ned i verden, men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver billigere for dig at købe ind.

I hvert fald ikke lige foreløbigt.

Det siger en række eksperter til DR.

- Vi skal ikke regne med, at priserne kommer helt tilbage til tidligere niveau, lyder det for eksempel fra Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea.

Det er blandt andet råvareprisen på mejeriprodukter, som nu falder.

Efter en længere periode med høje råvarepriser på mælk, ost og smør er prisen på mejerivarer nu reduceret med 27 procent siden toppen i marts.

Det viser tal fra den internationale råvarebørs Global Dairy Trade, GDT, som det blandt andet er fremgået hos erhvervsmediet Finans.

Men prisudviklingen på råvarebørserne kommer altså ikke automatisk til at smitte af på prisskiltene i butikkernes kølediske, mener Ida Marie Moesby.

- Selvfølgelig er råvareprisen meget afgørende for, hvad det kommer til at koste os forbrugere nede i supermarkedet. Men der er også mange andre ting, der spiller ind, siger hun.

Læg lidt ekstra til side, hvis du kan

Når mælken forlader yveret og skal videre fra landmanden og ind til butikken, skal den for eksempel køles ned, og den skal transporteres videre, først til mejeriet og så til forhandleren.

Og så længe det er dyrt at køle mælken ned og at fylde brændstof på tankbilerne, så vil de samlede omkostninger holde prisen oppe for forbrugerne.

- Man skal se på den samlede produktionsomkostning. Den ligger stadig højt, og det er det, der kan gøre, at de her prisstigninger varer ved, siger Ida Marie Moesby.

En anden omstændighed, der kan holde priserne oppe hos forbrugeren, er usikkerhed.

Selvom råvarepriserne lige nu falder igen, så er prisniveauet fortsat højt sammenlignet med tidligere, og det er svært at regne ud, hvilken vej priserne vil gå herfra.

- Der er bare rigtig meget usikkerhed på markedet, siger Ida Marie Moesby.

En tredje faktor er prisudviklingen, som den er forløbet, hvis man betragter den over en længere periode.

I øjeblikket er inflationen høj, og det gør ondt på os forbrugere. Men den har til gengæld været lav mange år i træk, og det har holdt priserne nede.

- Hvis vi havde haft en højere inflation på de to procent, som man går efter fra centralbankernes side, så ville prisniveauet faktisk ligge heromkring, hvor vi er, siger Ida Marie Moesby.

Derfor er prisniveauet ikke så ekstraordinært, som det måske forekommer.

Alt det taget i betragtning mener hun, at prisstigningerne er kommet for at blive.

- Jeg tror, vi skal vænne os til, at alting bare koster noget mere. Forhåbentligt vil nogle af priserne falde lidt tilbage, men det er altså en god ide at ruste sin økonomi til, at de her høje priser vil vare ved.

- Min anbefaling er, at man lægger lidt ekstra til side, hvis man har overskud til det, og ser på, hvor man kan lave nogle besparelser, siger hun.

Prisfald ikke det mest sandsynlige

Samme vurdering kommer fra Palle Jakobsen.

Han er indehaver af analysefirmaet Agrocom.dk, hvor han holder nøje øje med prisudviklingen og rådgiver landmænd og andre med interesse for erhvervet om køb og salg.

I producentens ende, hos landmanden, mener han, at prisen på mælk og korn vil nå et normalt niveau omkring 2023.

Sådan er balancen, når man er mange om at levere varen, siger han.

Han føler sig dog mindre sikker på, at det samme vil ske i butikkerne, når forbrugerne skal hive varerne ned af hylderne.

Her kunne produktudviklere eller forretninger føle sig fristet til at udnytte den lavere indkøbspris fra landmanden og holde priserne oppe, hvis de kan slippe afsted med det.

- De har jo ikke den store interesse i at lave om på situationen. Det gør de kun, hvis de bliver tvunget til det på grund af konkurrence eller andre forhold.

- Det er i hvert fald det, vi plejer at se, siger han.

Palle Jakobsen henviser her til (mindre) prishop i 2008 og igen mellem 2012 og 2014.

- Vi har aldrig set priserne falde tilbage igen i forhold til de stigninger, vi havde dengang.

I stedet for faldende priser er det ifølge Palle Jakobsen mere sandsynligt, at forbrugerne vil kunne få deres købekraft tilbage ved lønforhandlinger.

Ved at presse lønningerne i vejret vil forbrugerne komme tilbage til et niveau, hvor de vil kunne købe de samme fødevarer for det samme arbejde, selvom prisen er steget, forklarer han.

På gagaden i Holstebro er de ikke glade for nyheden om, at de høje priser måske er kommet for at blive.

  • - Jeg tænker, det er træls. Det er da lidt ærgerligt, når man ikke også får mere i løn, siger Mette Sørensen. (Foto: Sarah Breilev Vinther © DR Midt & vest)
  • - Vi kan godt mærke på vores budget, at vi er oppe på at betale 500 til 600 kroner mere i måneden, siger Søren Madsen. (Foto: Sarah Breilev Vinther © DR Midt & vest)
  • - Vi kigger tilbudsaviserne igennem og køber der, hvor det er billigt. Og vi bager selv vores brød, siger Anna Isager. (Foto: Sarah Breilev Vinther © DR Midt & vest)
1 / 3

Hos Arla ønsker man ikke at kommentere den fremtidige prissætning af sine produkter.

Men i Coop forsikrer kommunikations- og analysechef Lars Aarup, at kædens butikker gør, hvad man kan for at tilgodese kunderne.

- Vi holder ikke priserne oppe, slår han fast.

Når priserne i butikkerne ikke hopper lige så pludseligt op og ned, som det er tilfældet på råvaremarkederne, så skyldes det blandt andet, at butikkerne indgår kontrakter med en fast pris, der gælder et stykke tid.

Derfor gik der også noget tid, inden prisstigninger på råvarer hen over vinteren ramte forbrugeren, siger Lars Aarup.

Nu venter man på at kunne indgå nye aftaler, der afspejler et lavere prismarked.

Derudover er konkurrencen mellem dagligvarebutikkerne så hård, at det hurtigt vil presse priserne i bund, når der bliver mulighed for det, mener han.

- Vi håber på, at vi kommer til at gå i den rigtige retning hen over efteråret, siger han.

Hvis supermarkeder eller andre led i kæden alligevel vælger at holde fast i det nye, høje prisniveau, trods fald i råvarepriser, er det vigtigt, at vi som forbrugere tænker os om, siger Ida Marie Moesby.

- Vi forbrugere har supermeget at sige, i forhold til hvor prisniveauet ligger, i hvert fald når man ser på os som en samlet enhed.

- Hvis vi ikke accepterer stigende priser og vælger nogle varer fra, så bliver butikkerne nødt til at sætte priserne ned, hvis det kan betale sig for dem i forhold til deres omkostningsniveau.

- Så må butikkerne rette sig efter det, siger hun, men tilføjer, at det måske ikke kan lade sig gøre på de mest nødvendige varer.

Tidligere på sommeren kunne DR Nyheder fortælle, at de stigende priser kan betyde, at børnefamilier skal have 35.000 kroner ekstra op af lommen om året.