Hospitaler flere steder i landet kommer til at skære på behandlinger og personale i det kommende år.

Årsagen er, at regionernes udgifter er steget så meget, at der ikke er penge til det hele – og derfor må nogle funktioner skæres væk. Det er konklusionen på de forhandlinger om budgetterne for næste år, som regionerne rundt i landet lige nu er i gang med.

Nogle steder er det den store sparekniv, der er fremme. Andre steder er det den lille.

Men selvom det er forskelligt, hvor hårdt det rammer, så er der ingen tvivl om, at alle regionerne er økonomisk hårdt spændt for. Det vurderer Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU).

- Det er meget stramme budgetter, og der er ikke plads til ret meget nyt, siger han.

Værst står det til i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor der skal spares for flere hundrede millioner kroner.

I grafikken herunder kan du vælge din region og få et indblik i noget af det, du kommer til at få mere eller mindre af næste år.

Det kommer de blandt andet til at mærke på regionshospitalet i Silkeborg i Region Midtjylland. Her skal der nemlig findes store besparelser. Og det betyder eksempelvis, at det ikke længere vil være muligt at blive indlagt som medicinsk patient. Så skal du i stedet til Aarhus, Viborg eller Gødstrup ved Herning.

Også i Region Hovedstaden kommer det til at ramme hospitalerne. Der skal samlet findes 211 millioner kroner, som spares på nogle områder for, at de kan bruges på andre ting. Det betyder, at der på tværs af alle hospitalerne i regionen sløjfes 97 sengepladser. Samtidig bliver antallet af stillinger skåret ned med 295 årsværk. Det bliver delvist løst ved at nedlægge ubesatte stillinger.

Og sådan kommer det i sidste ende – til en vis grad - også til at være i andre regioner, mener Jes Søgaard, der også er professor i sundhedsøkonomi ved SDU.

- Det kan man ikke undgå, når en stor del af regionernes udgifter er til personale. De har begrænset omfanget (af fyringer, red) meget. Men det er en absurd situation at stå i, når man ved, at hospitalerne faktisk mangler personale, siger han og deler kollegaens holdning.

I Region Nordjylland er flere medarbejdere da også noget, der næste år bliver nedprioriteret. Her bliver en pulje fra 2023, der skal tiltrække flere ansatte, skåret fra syv til fire millioner kroner. Og der bliver helt fjernet en pulje på fire millioner kroner målrettet trivsel og arbejdsmiljø for regionens ansatte.

Også plads til nye tiltag

Mens man i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er nødt til at skære på sengepladser og personale for at få enderne til at nå sammen, er Region Sjælland og Region Syddanmark kommet igennem budgetforhandlingerne uden store besparelser.

Regionerne har gennem årene nemlig været tilbageholdende med at bruge alt for mange penge på nye tiltag for at sikre, at der er til uforudsete udgifter. Og de har valgt at tage penge fra nogle områder og give til andre for at kunne sætte gang i nye tiltag.

Der bliver eksempelvis brugt 15,5 millioner kroner på at styrke psykiatrien i Region Syddanmmark årligt i 2024 og 2025. Og de viderefører initiativer, der skal være med til at skaffe udenlandske læger.

Også i Region Sjælland har de flere medarbejdere for øje. Der er blevet sat i alt 35 millioner kroner af til flere læger, plejepersonale og til at styrke arbejdsmiljøet.

Men helt fri for sparekniven går de to regioner ikke. For alle regioner har af regeringen fået besked på, at de tilsammen skal spare 300 millioner kroner på administration.

Den nye normal

At hver en mønt i sundhedsvæsnet skal vendes – og måske endda to gange – kan vi lige så godt vænne os til, forudser Jes Søgaard.

- Det her bliver hverdagen for regionerne de næste tre-fem år. Man vil skulle prioritere skarpt og skære områder fra, siger Jes Søgaard.

Jes Søgaard og Kjeld Møller Rasmussen er enige om, at det i denne omgang er Region Midtjylland, der er hårdest ramt. I alt skal der i det midtjyske spares 364,8 millioner kroner på sundhedsområdet, administrationen og regional udvikling.

Besparelserne på hospitalet i Silkeborg betyder, at de er på vej mod en decideret lukning, mener Jes Søgaard. Oveni har regionsrådet også valgt at udfase fire af ti akutbiler, så yderområderne er dækket i mindre grad. Noget, der har skabt røre fra Lemvig til Grenaa.

- Jeg tror ikke, det får den store betydning for kvaliteten. Det er mest et spørgsmål om tryghed, fordi man fjerner akutbilerne. Og i Silkeborg vil de opleve en forringelse af serviceniveauet, siger Kjeld Møller Pedersen.

Undgik den store sparekniv

Selvom der skal findes millioner rundt i regionerne, og det kan blive normalen i de kommende år, så har sparekniven været brugt mindre, end man ellers kunne have frygtet ifølge Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

Forud for de fem regioners budgetforhandlinger var de fem regionsrådsformænd nemlig ude at sætte borgernes forventninger ned i en fælles kronik i Jyllands-Posten.

De pegede på, at inflationen havde ”spist” den ekstra milliard, regionerne ellers havde fået af regeringen i foråret – og at stigende medicinpriser havde slået bunden ud af de hidtidige budgetter.

Dagen efter opråbet fik regionerne lovning på 350 millioner kroner ekstra som en del af regeringens finanslovsforslag. Og det har gjort en forskel, vurderer Jes Søgaard.

- Det er ikke blevet helt så slemt, som de gav udtryk for. Der sker serviceforringelser nogle steder, men primært i form af, at borgere får længere til deres sundhedstilbud, siger han.