SF-udspil: Tvungen økologi og grundvandsparker skal beskytte drikkevandet

Flere partier ser umiddelbart positivt på udspillet, som Landbrug og Fødevarer dog ikke mener er nødvendigt.

Grundvandsparker er områder omkring grundvandsboringer, som består af sprøjtefrie landbrug, skove og eller naturarealer, der har til formål at beskytte hele det område, hvorfra grundvand udvindes. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

For at sikre at de næste generationer også kommer til at kunne drikke vand direkte fra hanen, skal der laves nye naturområder, og landmænd skal tvinges til at lægge om til økologisk landbrug.

Det er tanken bag et nyt udspil fra SF.

Partiet vil have et omfattende forbud mod pesticider til at gælde for langt større områder omkring drikkevandsboringer, end man i forvejen har bestemt.

- Vi kommer med det nu, fordi tallene, for hvor mange pesticider vi finder i vores drikkevandsboringer, vokser og vokser. Vi er simpelthen nødt til at få sat tempoet op, hvis vi skal sikre fremtidens rene drikkevand, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Udspillet kommer til trods for, at der allerede i 2019 blev indgået en bred politisk aftale om at forbyde brugen af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder - som er områder lige omkring drikkevandsboringer, hvor der er særlig stor risiko for forurening af grundvandet.

Med aftalen kan lodsejere frivilligt indgå aftaler med kommuner og vandværker om afviklingen af at bruge pesticider i områderne. Det gælder indtil udgangen af 2022, hvor der kommer et generelt påbud.

Men det går for langsomt med den frivillige ordning, og man bør desuden være meget mere ambitiøse og frede et større område, end blot lige omkring drikkevandsboringerne, mener Pia Olsen Dyhr.

- Pesticiderne kommer ikke kun ned lige tæt ved boringerne, de siver altså ned over et større areal. Derfor ønsker vi, at det skal være hele det opland, hvor man får drikkevandet fra, der fredes for giftstoffer.

Det er omkring drikkevandsboringer som denne, at SF vil have fredet et større område end der umiddelbart er krav om.

Derfor vil partiet have forbuddet til at gælde for et område, som er omkring 10 gange så stort, som det område, der i den eksisterende aftale er bestemt.

I alt er der tale om et areal på 200.000 hektar. Til sammenligning svarer det til et område, der dækker to tredjedele af Fyn.

Til at beskytte arealet vil SF have, at staten afsætter 8 milliarder til en ny fond, der skal gøre det muligt at lave de såkaldte grundvandsparker.

Fra foden skal kommuner og vandværker kunne låne penge til opkøbe jord i store arealer omkring drikkevandsboringer, hvor der skal udlægges natur med formål om at beskytte hele det områd, hvor grundvandet 'siver ned'.

Desuden skal der findes midler til at kompensere de landmænd, der tvinges til at omlægge deres landbrug til økologisk drift.

V: Ja til mere natur, nej til tvang mod landmænd

Umiddelbart bliver udspillet taget pænt imod af både Venstre, Enhedslisten og Radikale Venstre. I hvert fald hvis finansieringen kan komme fra et fornuftigt sted.

- Jeg synes, det er fornuftigt at tænke tingene sammen. Hvis man både kan lave noget, der er godt i forhold til miljøbeskyttelse af vores grundvand og i forhold til klimaet ved at lave nogle skovrejsninger, så synes jeg, det er et fornuftigt element i at have med i den samlede naturplan, siger Jakob Jensen, miljøordfører for Venstre.

Han ser dog helst ikke, at der bruges tvang mod landmændene, når der er tale om at omlægge til økologi.

- Vi er klare tilhængere af, at omlægningen skal ske så frivilligt som mulig. Vi tror også på, at vi kan komme langt ad den vej. Så inden vi går ned af tvangssporet, handler det måske i stedet om, at gøre det endnu mere attraktivt at lægge om til økologisk landbrug, siger Jakob Jensen.

Hos Anders Panum, der er miljødirektør i Landbrug og Fødevarer, vækker ideen om tvangsøkologi for landmænd heller ikke begejstring.

- Mange af vores landmænd vil gerne lægge om til økologi, men det sker jo kun i takt med, at der er et marked, der efterspørger de produkter. Så hvis vi skal omlægge til mere, end der er efterspørgsel efter, vil det gå ud over alle vores økologiske landmænd, der ikke vil kunne sælge deres varer, siger han.

Samtidig er det svært at se nødvendigheden i at bruge milliarder på at anlægge de såkaldte grundvandsparker, fordi der allerede udøves så streng kontrol med hvilke pesticider, der bruges i Danmark, mener Anders Panum.

- Når vi finder pesticider i vores grundvand i dag, så er det jo næsten udelukkende nogen stoffer, som i dag er forbudte. Det vi finder, som vi ikke ønsker at have i vandet, skyldes hvad man gjorde i fortiden, hvor vi ikke havde fokus på vores grundvand, og hvor der var tilladt produkter, som heldigvis er forbudte i dag.

'Man vil først kunne se effekten om årtier'

Spørger man statsgeolog Claus Kjøller fra GEUS, der overvåger grundvandet i Danmark, fungerer den nuværende regulering af grundvandet, hvor man skal overholde bestemte grænseværdier for pesticider, efter hensigten.

Men hvis vi i endnu højere grad vil sikre drikkevandet, så giver det mening at kigge på forbud mod at sprøjte med pesticiderne i større dele af de områder, hvor vandet dannes fremfor kun at forbyde tættest på boringerne.

- Hvis man helt vil udgå pesticider i grundvandet, er det jo indlysende, at man kan lade være med at bruge dem, der hvor grundvandet bliver dannet, siger Claus Kjøller.

Derfor er der heller ikke tvivl om, at et tiltag, som det SF foreslår, vil have en effekt, siger han.

- Men man vil først kunne se effekten om lang tid - faktisk årtier. Det grundvand vi indvinder til drikkevand i dag, har for eksempel i sig selv en alder på mellem 10 og 70 år.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk