Shopper amok i våben i Paris: Kunderne på verdens største militær-messe har travlt efter Ukraine-krigen

- Vores styrke er, at vi er små og ikke skal købe så meget, siger chef fra Danmark.

Franske soldater ser nærmere på et gevær fra firmaet FN Herstal ved Eurosatory-våbenmessen i Paris i den forløbne uge (Video: Jan Macdonald Arnskov) (Foto: © Emmanuel Dunand, Ritzau Scanpix)

Javelin-panserværnsmissiler, Switchblade-droner og Starstreak-missiler. Blot tre af de efterhånden velkendte våben fra Ukraines slagmarker.

Pænt udstillet ved siden af kampvogne, pansrede køretøjer og et utal af endnu ukendte opfindelser. Men alle har de én ting til fælles: Løftet om succes på slagmarken.

DR Nyheder har besøgt verdens største landmilitære våbenmesse, Eurosatory. Hvert andet år ligger epicentret for den globale forsvarsindustri her, i et messecenter i udkanten af Paris.

Men i år er noget anderledes. Efter Ruslands invasion af Ukraine er den globale sult på ammunition og forsvarsmateriel nærmest umættelig.

Alverdens lande står på spring for at bruge milliarder og atter milliarder på militæret.

Eurosatory-messen i Paris er verdens største messe for landmilitære våben. (Foto: © Emmanuel Dunand, Ritzau Scanpix)

'Jeg føler mig en smule skyldig'

Efterspørgslen er enorm. Samtidig er udbuddet begrænset. Alle ved, hvad markedskræfterne gør ved priserne i sådan en situation.

- Der bliver handlet for milliarder, måske endda trilliarder. Det er temmelig ubegribeligt, siger Jen Judson, journalist på forsvarsmediet Defence News.

- Det kan godt ske, at handlerne ikke bliver skrevet under ved messen. Men det er her, meget af det begynder, siger hun.

De seneste ti år har Jen Judson dækket våbenindustrien fra Washington. Det er tredje gang, hun er på Eurosatory, men i år er det anderledes.

- Jeg føler mig en smule skyldig bare ved at sige det: Men krig er godt for forsvarsindustrien. Det er svært at få firmaerne til at indrømme det, men se bare på Lockheed Martin fra USA.

I tiden efter invasionen fordoblede den amerikanske våbengigant næsten sin aktiekurs. Det er Lockheed Martin, der producerer Javelin-panserværnsvåbenet, som har gjort stor skade på Ruslands kampvogne.

Tyske Rheinmetall havde medbragt deres bud på en moderne kampvogn til messen i Paris: KF-51 Panther (Foto: © Emmanuel Dunand, Ritzau Scanpix)

Dansker på indkøb

I krigens kølvand har flere lande skruet op for forsvarsbudgetterne. Alene Tyskland er klar til at opruste med svimlende 100 milliarder euro allerede i år.

Også Danmark skruer op og skal fra 2033 bruge 18 milliarder kroner årligt mere på Forsvaret.

Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), der står for at udvælge og bestille nyt materiel til Forsvaret, er også på Eurosatory.

- Nogle af de præcise oplysninger - priser og leveringstidspunkter - det får man kun, ved at tale med virksomhederne ansigt til ansigt, siger chefen for Materiel og Indkøbsstyrelsen, generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen.

Han kan mærke på virksomhederne, at der er mange kunder. Alligevel mener han ikke, at Danmark risikerer at blive mødt af et udsolgt-skilt.

Men politikerne på Christiansborg skal først være enige om, hvordan fremtidens danske forsvar skal se ud, før Kim Jesper Jørgensen kan begynde at købe ind.

- Vores styrke er, at vi er små og ikke skal købe så meget, siger han.

Han forklarer, at der ofte er plads til de små danske bestillinger i hullerne mellem de store landes kæmpeordrer.

Risikerer Danmark ikke at komme bagerst i køen?

- Det mener jeg ikke. Blandt andet fordi de andre lande ikke er klar til at skrive under. Hverken i dag eller i morgen. Der er en proces i alle lande. Et er, at man melder ud, at man ønsker at bruge penge på forsvar. Noget andet er, om man er i stand til at udføre det. Der oplever jeg ikke, at vi er bagefter de andre.

Er der ikke en risiko for, at prisen stiger, hvis tiden går?

- Helt klart. Men det danske tidsperspektiv passer fint med, hvad jeg hører fra andre lande, så jeg er ikke specielt bekymret for, at vi kommer bagefter, siger generalløjtnanten.

Kunder har travlt

Det er dog langt fra alle, der har tid til at vente. I Paris skrev blandt andre Sverige under på en aftale om at købe 24 nye artilleri-kanoner.

Direktøren for den danske afdeling af Thales, en fransk våbenkoncern der blandt andet laver radarer og missiler, fortæller at flere af kunderne har travlt.

- Før i tiden var der en erkendelse af, vi har brug for udstyret. Nu er der en erkendelse af, vi har brug for udstyret - i morgen, siger Tommy Ayouty.

Du kan se hele reportagen fra våbenmessen Eurosatory i nyhedsmagasinet 21 Søndag.